The Power (1D & HP)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 jul. 2013
  • Opdateret: 18 nov. 2013
  • Status: Færdig
Den gjorde det første udslag og jeg sprang hurtig til side og gik lidt tilbage.
Den huggede ud efter mig, men jeg var hurtigere end den.
Jeg sprang om halsen på den og satte mig oppe ved dens hovede," ssslip mig!"
"Aldrig nogenssinde gør mine venner noget!"
Jeg tryllede et sværd frem og stalde mig op, bladet gav genlyde i hele kammeret da jeg hyrede den ned i hovedet på basilisken og den faldt sammen under mig.

23Likes
48Kommentarer
5533Visninger
AA

54. Not to be rude, but No!

Sværdet blev let samlet og svejsede sig sammen imellem fingerne på mig, ingen af de andre havde sagt et eneste ord i hele forløbet. 
Jeg satte sværdet fast i skeden jeg havde på ryggen og kørte en hånd igennem mit plaskvåde hår, så det lå perfekt ned over min ryg.
Jeg kom op og stå igennem og kravlede hen og basiliskens ryg, der stod de allesammen og kiggede på mig. 
Med meget besvær kom jeg ned fra basiliskens ryg og humpede afsted mod udgangen," har i fået glosuppe til frokost?"
Jeg mumlede det stille for mig selv og humpede op af trapperne ind på pige toilettet igen, i døren stod ingen ringere end seks af skolens lærer. 
Jeg kiggede på dem med et hævet øjenbryn inden jeg maste mig imellem dem og humpede afsted igen," Zoey du bliver lige her."
Jeg vendte mig om og kiggede på Mcgonagall," ikke for noget, men nej!"
Jeg humpede afsted igen tilbage til springvandet og forsatte ud i skolen og ned mod den forbudteskov, der var kun en der kunne hjælpe og lige nu og det var Firenze. "Firenze!" Jeg råbte så snart jeg kom i nærheden af kentaurernes landsby. 
"Hvem der?!" Bane kom løbende imod mig klar med et sværd for at gå til angreb mod mig. Jeg undlod og svarer og gik tættere på landsbyen. 
"Jeg sagde, hvem der!?" han råbte højere og kom tættere på mig. 
"Zoey? Hvad er der sket?" Han kom tæt på og kiggede nærmest bekymret på mig. "Det kan du få af vide his du fører mig til Firenze, min fod dræber mig." 
Han kom hen lagde en arm under min skulder og hjalp mig hen mod Firenze hus hvor han gik direkte ind uden at banke på. 
"Firenze du har besøg!" Bane gik hen og bankede på ind til en af de ander rum.
"Jeg kommer nu Bane, men hvem er så vigtig at du kommer med?" 
Han kom ud af rummet i samme øjeblik og fik øje på mig," Zoey hvad er der sket?!" 
Firenze fandt forbinding og forskellige ting frem inden han kom hen til mig," det er svært at forklarer."
Han løftede min fod op og begyndte at fikse den igen," prøv." 
Sådan begyndte jeg at fortælle hele min historie fra da jeg tog afsted fra cirkuset et par uger siden til nu," og her endte jeg så." 
Firenze var blevet færdig med min fod og var gået igang med et sår jeg åbenbart havde hen over mit øjenbryn. 
"Utrolig at du kunne holde det ud, men betyder det du har samlet sværdet?" 
Bane sad ved siden af mig og havde fulgt intens med i fortællingen," ja det har jeg og jeg har den stadig på mig."
"Jeg kan ikke heile dit sår på foden fordi der var så meget gift fra basilisken, men jeg fik alt giften ud. Bare så du ved det lykkedes det den at forstuvet din fod så jeg har forbundet den stram så du stadig kan gå på den, men du vil have mege ondt," Firenze satte sig ned foran mig og smilte til mig.
"Men hvorfor kom du endelig her til?" Jeg kiggede hen på bane.
"Det ved jeg endelig ikke, jeg havde bare en fornemmelse af at i ville være de eneste der ville forstå mig og som jeg ikke var sure på eller havde forrådt mig." 
"Du kan altid komme til os Zoey," Firenze lagde en hånd påmin skulder og gav den et klem. 
"Du er den eneste der har støttet os og været rar imod os, du er en del af vores folk uanset om du er en kentaur eller ej," Bane smilte også til mig og jeg lagde en arm om hver af dem og krammede dem ind til mig.
"Jeg vil altid støtte jer for i jo min familie her, men hvis i nogensinde udviser mig fra at hjælpe jer skal jeg nok finde en smut vej," jeg grinede det sidste lavt og kiggede over på Bane med et hævet øjenbryn.
"Undskyld, men vi havde styr på det," han trak grinende på skulderen. 
"Jeg tror hellere jeg må til at tilbage af, solen er jo ved at stå op," jeg rejste mig langsomt op og støttede på min gode fod. 
"Har du brug for hjælp med at komme tilbage?" De fulgte mig ud til det yderste af landsbyen. "Nej tak drenge, jeg har stormvind." 
"Vi ses snart Zoey, du har bare at komme og besøge os," de krammede mig begge to og vinkede til mig da jeg humpede væk.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...