The Power (1D & HP)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 jul. 2013
  • Opdateret: 18 nov. 2013
  • Status: Færdig
Den gjorde det første udslag og jeg sprang hurtig til side og gik lidt tilbage.
Den huggede ud efter mig, men jeg var hurtigere end den.
Jeg sprang om halsen på den og satte mig oppe ved dens hovede," ssslip mig!"
"Aldrig nogenssinde gør mine venner noget!"
Jeg tryllede et sværd frem og stalde mig op, bladet gav genlyde i hele kammeret da jeg hyrede den ned i hovedet på basilisken og den faldt sammen under mig.

23Likes
48Kommentarer
5525Visninger
AA

29. Moment

Jeg hoppede ned fra bordet og løb hen til ham i et kram, David var hurtig til at deltage og så stod vi der i en klump med mig inderst. 
"Drenge.... Luft!" Kvækkede jeg, de klemte mig virkelig meget. 
De grinte af mig og gav slip," Eric skal jeg slette din hukommelse igen eller vil du beholde den?" 
"Jeg beholder den, så laver jeg jo aldrig den her fejl igen," jeg grinte af ham og trak dem med ind i stuen til de andre. 
"Hvad skulle i snakke om?" Spurgte Greg. 
"Drenge i har været med i trioen," glad hoppede jeg hen over sofaen og satte og i sækkestolen. "Hvad har vi?" Zack kiggede undrende på mig.
"Eller i er med i trioen jeg har bare slettet jeres hukommelse om det." 
"Zoey det skal du sku da ikke fortælle dem!" Rasede David og Eric. 
"Jo jo de kan alligevel ikke huske en skid om hvem jeg er eller hvad der er sket," jeg smilte stort til dem og kiggede på dem til de satte sig i den ene sofa. 
"Hvad gjorde vi da?" Troy kiggede frastødt ned. 
"I jagtede bare mig og David og jeg stoppede jer, jeg slettede så jeres hukommelse og slæbt jer her ind," jeg klappede tilfreds i hænderne.
"Det gider jeg ihvertfald ikke være med til mere," sagde Emmet. 
"Vil i så med mig og drengene tilbage til England?" 
"Jeg vil gerne," Enmet, Jasper og Zack rejste sig samtidig. 
"Jeg giver jer allesammen hukommelsen tilbage, men jeg vil først ud fra grunden," jeg førte dem ud af huset og stalde mig midt på vejen.
 Eric og David stalde sig ved siden af mig og jeg tog deres hænder, drengene stalde sig allesammen foran os og kiggede forventningsfulde på mig. 
Jeg gav dem hukommelsen tilbage og strammede mit greb om drengenes hænder," hvad er det jeg har gjort?!" 
Zack kiggede med store øjne på os," jeg skal væk fra det her." 
Han gik hen og tog Eric i hånden, Emmet og Jasper fulgte efter og slog sig til vores flok.
"Hvis ikke der er andre der vil med så er vi dem der er skredet," jeg lukkede øjne og skulle til at forstille mig huset.
"Vent! Vi tager alle med," resten af drengene kom hen og stalde sig ved siden af os. Jeg koncentrerede mig fuldt ud og teleporterede os alle tilbage til lejligheden. 
                                                         ~~~~~~~~~~~~~
Jeg sørgede altid for at lande ud foran stederne hvis jeg ikke helt stolede på alle der var med mig," jeg går lige ind og fortæller drengene det først." 
Jeg gav slip på Eric og trak David med mig ind," jeg er ikke sikker på om de taler sandt alle sammen," mumlede jeg da vi kom ind af døren.
"Er der ikke den der sandheds besværgelse?"
Jeg kyssede ham på kinden," hvor er du genial!" 
Jeg skyndte mig ud af døren og stalde mig foran dem," er i her fordi i vil være på vores hold eller er det her en fælde?" 
Jeg brugte besværgelsen og kiggede på dem alle, Parker skulle til at sige noget, men jeg afbrød," jeg vil have Jasper til at svare for ham selv." 
"Jeg er her fordi jeg fortryder hvad jeg har gjort," svarede han, jeg brød øjenkontakten med ham sammen med besværgelsen til ham. 
"Okay du må smutte ind, Zack og Emmet hvad med jer?" 
Jeg kiggede først på Emmet da jeg kunne se han svarede," samme grund som Jasper," jeg kiggede over på Zack og han i stemte hurtig. 
Jeg sendte dem ind og ud spurgte Eric, han fik også lov til at gå og jeg kom til Greg, Troy, Luke, Poul, Parker og Kim. "Hvad så med jer seks? 
"Alle undtagen Greg og Troy er en fælde," sagde Luke. 
Tilfreds sendte jeg de to sidste ind og kiggede på de fire andre," i kan selv vælge, vil i blive i London og jeg sletter jeres hukommelse om det her sted eller jeg sender jer tilbage med slettet hukommelse om det her sted?" 
Da de bare stod og kiggede på mig tog jeg beslutningen," bye bye boys." 
Jeg vinkede til dem inden jeg sendte dem tilbage med slette hukommelse, tilfreds vendte jeg mig om og gik ind i huset. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...