The Power (1D & HP)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 jul. 2013
  • Opdateret: 18 nov. 2013
  • Status: Færdig
Den gjorde det første udslag og jeg sprang hurtig til side og gik lidt tilbage.
Den huggede ud efter mig, men jeg var hurtigere end den.
Jeg sprang om halsen på den og satte mig oppe ved dens hovede," ssslip mig!"
"Aldrig nogenssinde gør mine venner noget!"
Jeg tryllede et sværd frem og stalde mig op, bladet gav genlyde i hele kammeret da jeg hyrede den ned i hovedet på basilisken og den faldt sammen under mig.

23Likes
48Kommentarer
5520Visninger
AA

40. Good lucy in the future

"Hvem er her om lidt?!" Jeg kiggede hårdt over på Reff og Cæsar. 
"Hvem tror du? I.M.B selvfølgelig," svarede Julian flabet. 
"Så må jeg jo bare sørger for de aldrig finder jer," jeg sprang frem mod Reff og forvandlede mig til en tiger på vejen. Min tænder fik fat om hans skulder og jeg trak afsted med ham ind i skoven, han slog ud efter mig og prøvede på at vriste sig fri af mit greb om hans skulder. 
"Enten stopper du eller også ender du som hende," jeg snakkede igennem mine sammenbidte tænder og vende ham om så han kunne se Cleos lig. 
Han kiggede forskrækket på liget og op på mig," det kunne drikke finde på!" 
"Vil du have et bevis?" Min mund lå rundt om hans nakke og var klar til at bide sammen og kvæle ham på stedet, hvis ikke halsen brækkede først. 
"Jeg er overbevist!" Han vred sig panisk i mit under mit greb og prøvede på at komme væk, jeg bed fast i ham igen og teleporterede os hen til huset. 
Jeg gav slip på ham og han sprang straks væk fra mig og trak sit sværd, han sprang mod mig med den hævet over sit hovede. 
"Ikke en god ide Reff," mumlede jeg og bed fast om hans ankel for at trække til i den. Med et enkelt slag i hovedet med forpoten lå han bevidstløs under mig, igen teleporterede jeg mig tilbage i midten I.M.B folkene. 
"Så du stak ikke af hva?" Jeg kiggede over på Cæsar," ikke om det galt liv eller død ville jeg gå glip af at overvinde dig!" 
Jeg sprang mod ham og rullede afsted på jorden med ham, han kæmpede imod, men jeg endte øverst tilsidst. 
Han slog ud efter mig og sprællede under mig," hjælp mig dog!"
Vægten på min ryg blev større og jeg vidste de alle tre var hoppet over mig, jeg teleporterede os hen i huset inde i rummet ved inden af drengene. 
Jeg rystede drengene af og kastede dem ud til siderne, snerrede hoppede jeg efter Xander og bed fast i hans skulder. 
Jeg kastede ham igennem døren ind til stuen hvor drengene var, men nåede ikke længere før en standsebesværvelse stoppede mig. 
"Du bliver her," jeg snerrede af James der holde mig fast. 
Drengene stod pg kiggede forvirret på hvad der skete, ingen af dem gjorde noget imens kampen var igang. 
Julian, Cæsar og James kom ind for at hjælpe Xander, de gik straks til angreb på mig. Drengene var hurtige til at stoppe os og få mig op i et hjørne. 
De troede jeg var en rigtig ulv," rolig nu min pige." 
Jeg snerrede af Nathan der stille kom frem imod mig, Xander og de andre listede stille hen mod døren bag dem. 
Jeg skød igennem flokken og sprang hen mod dem, jeg blev standset i en besværgelse og fløj løst i luften. De forsatte ud af døren uden at lægge mærke til mig overhovedet, " hvem for hende ud herfra?
"Det gør mig og Louis bare," mumlede Harry der holde mig oppe i luften.
Jeg svævede hen mod døren hvor jeg satte kløerne i karmen og holde fast, jeg sende dem allesammen et dræber blik imens jeg forvandlede mig tilbage.
Jeg faldt mod jorden da Harry ikke havde været klar på den, jeg rettede mig hurtig op og stå og kiggede rundt på dem. 
"De fem i lige har ladet gå var I.M.B folk!" Vreden flød rundt i min krop. 
"Var de?" Jeg kiggede dumt over på Louis. 
"Nej, det var slet ikke fordi en af dem var ham der bortførte mig fra jeres lejlighed i London!" 
"Fuck, hvad er der skete med hende den anden?" 
"Hun ligger jo så død ude i skoven," mugede jeg og satte mig tungt i sofaen.
"Død? Du har vel ikke?" Jeg nikkede til Nathans spørgsmål. 
Jeg tog fat i mim taske og gik rundt med den foran mig, alle mine ting fløj ned i og lagde sig. "Pak jeres ting drenge."
Jeg snuppede mine knive op fra støvlen og smed ned i tasken også,"hvorfor?" 
"De ved hvor vi er," jeg kastede tasken over skulderen inden jeg kiggede rundt på dem igen. De sad alle bare og kiggede på mig," enten tager i med mig eller også klarer i jer selv." 
De kiggede lidt på hinanden, men der var ingen der svarede mig. 
"Så vil jeg ønske jer held og lykke frem i livet, jeg havde håbet der i det mindste var nogen der ville holde med mig," jeg gik hurtig ud af døren. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...