The Power (1D & HP)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 jul. 2013
  • Opdateret: 18 nov. 2013
  • Status: Færdig
Den gjorde det første udslag og jeg sprang hurtig til side og gik lidt tilbage.
Den huggede ud efter mig, men jeg var hurtigere end den.
Jeg sprang om halsen på den og satte mig oppe ved dens hovede," ssslip mig!"
"Aldrig nogenssinde gør mine venner noget!"
Jeg tryllede et sværd frem og stalde mig op, bladet gav genlyde i hele kammeret da jeg hyrede den ned i hovedet på basilisken og den faldt sammen under mig.

23Likes
48Kommentarer
5538Visninger
AA

24. Found them........ Nope they are gone.

Jeg var i et lille hus i Irland lidt ude fra Dublin, jeg vidste de ikke ville tage længere væk end rundt i stor britannien. Jeg havde stadig kniven i min hånd og jeg stod foran et kort over britannien spredt ud på et bord, jeg prøvede at regne ud hvor de kunne være. Jeg kendte David godt nok til at han ville tage dem et offentlig sted hen, men hvor var problemet. 
Der var så mange offentlige steder de kunne være," kom nu drenge, prøv nu at komme i kontakt med mig." 
Jeg smed den lille figur op på bordet og satte mig tilbage i stolen, jeg kastede kniven hen på kortet og den bordede ned i London. Jeg kunne vil lige så godt tage der hen, jeg samlede alle mine ting sammen og teleporterede mig der hen. Jeg stod i en gyde til Oxford gade og kunne se ind i midten af gaden, der vrimlede med mennesker, men jeg lagde kun mærke til de to der stod inde i midten og fik et stykke papir til at flyve. En af dem vendte hovedet og jeg genkendte straks det sorte hår, David og Louis stod pg øvede sig.
Jeg gik derhen af, men en adresse kom op i mit hovede og jeg teleporterede mig der hen. 
Jeg stod inde i Erics stue og alle drengene sad i sofaen og kiggede på mig," jamen tak for lort, jeg havde lige fundet drengene!" 
"Det var da så lidt, men vi vil snakke med dig," jeg sende Zack et dræberblik. 
"Ja tak, men det kan blive efter jeg har reddet verden," jeg trak hætten op på min trøje og gemte så meget af mit hår jeg kunne ind i det, jeg tog nogen solbriller op af lommen og tog dem på. 
"Du redder jo aldrig verden," jeg sende også Eric et dræberblik. 
"Bare så du ved det, du fik ikke alt af vide om mig den gang," jeg tog den lille kniv op af min lomme og legede lidt ned den mellem mine fingre. 
"Så det gør jeg ikke, jeg ved du er prin...." Jeg var hurtig til at lægge en hånd over hans mund," aldrig sig hvem jeg er," jeg hvæsede det ud mellem mine sammenbidte tænder. 
Jeg kunne mærke min hånd bliver våd og jeg fjernede den hurtig," hvor er du dog barnlig," jeg rakte tunge af ham og tørrede min hånd af i hans t-shirt. 
"Siger hende der rækker tunge," jeg skubbede hårdt til ham og gik væk fra ham. 
"Hvad er det i vil snakke om?" Jeg satte mig flyvende i luften med benene folede under mig og kiggede på dem med hovedet på skrå. 
"Havde du ikke travlt?" 
"Jo, men sig det det nu bare så jeg kan komme væk herfra."
"Jeg vil gerne sige undskyld," jeg kiggede over på Eric med rynket pande. 
"Lidt for sent dude, men hvis det er det så er jeg skredet," jeg satte min ben ned på jorden og rettede hurtig på mit hår. 
"Hvad tilgiver du mig ikke?" Jeg rullede øjne og kiggede igen hen på Eric.
"Nej Eric det gør jeg ikke, jeg brugte et halvt år på at rette op på de fejl du fortalte mig jeg havde og det var ikke engang det være." 
"Jeg sagde det jo kun så du var for sur til at ville savne mig." 
"Jeg blev ikke sur over hvad du sagde, jeg blev ked af alle de gange du havde sagt jeg ikke skulle ændre mig og så kommer du og siger en hel bunke fejl ved mig. Du og David var de eneste i hele cirkuset jeg stolede på og så gjorde du det, jeg blev meget mere ked af det da du skred," jeg gik ind i midten af rummet. 
"Far og så vel," jeg bukkede og teleporterede mig selv væk derfra. 
Men jeg kom ikke langt væk jeg endte ud foran huset, hvordan det skete ander jeg ikke. Jeg prøvede igen, men endte bare ud i deres baghave. 
Jeg blev ved med at prøve, men jeg endte altid et eller andet sted inden for grunden. Vredt gik jeg ind i huset og stalde mig foran Parker," du fjerner den skide lås nu eller jeg slår dig til plukfisk!" 
"Ikke før du tilgiver Eric."
"Det kan jeg ikke okay?" Jeg gik væk fra ham og forsatte ind på badeværelset, jeg satte mig op af væggen og lod tårerne løbe end over mine kinder. Døren gik op og Parker og Zack kom ind, de stalde sig foran mig. 
"Jeg kan bare ikke okay? Han vidste hvor mange jeg har elsket som bare er forsvundet, han lovede mig han aldrig ville forlade mig og så forlod han mig ligesom alle andre," jeg trak benene sammen og lagde mit hovede ned i knæene. "Han ved ikke hvor ondt det gør," de satte sig ned ved siden af mig på hver sin side. "Zoey han snakker om dig hver dag," sagde Zack. 
"Om hvor meget han savner dig og hvor meget han ville ønske du var her. Han har været ved at ringe til dig så mange gange, men vi holde ham fra det fordi vi lovede ham han ikke måtte," Parker lagde en arm om mig og gav mig et klem. 
"Jeg kan bare ikke tilgive ham, jeg har ikke set mine forældre i over to år, jeg mistede min bedsteven et par uger senere da vi blev væk fra hinanden da vi flygtede og han forrådte mig da jeg mødte ham for et par dage siden. Og til sidst mistede jeg Eric, jeg kan bare ikke klarer at miste flere." 
Jeg rejste mig op fra gulvet og gik hen til spejlet, jeg lignede virkelig et vrag. 
Jeg tænde for vandet og tog en klud fra skabet, jeg vaskede min ansigt og plaskede lidt koldt vand i det. 
"Vi er ude i stuen hvis der er noget," de gik begge ud af døren og efterlod mig alene ude på badeværelset. Jeg stod et par minutter inden jeg gik ud derfra. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...