The Power (1D & HP)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 jul. 2013
  • Opdateret: 18 nov. 2013
  • Status: Færdig
Den gjorde det første udslag og jeg sprang hurtig til side og gik lidt tilbage.
Den huggede ud efter mig, men jeg var hurtigere end den.
Jeg sprang om halsen på den og satte mig oppe ved dens hovede," ssslip mig!"
"Aldrig nogenssinde gør mine venner noget!"
Jeg tryllede et sværd frem og stalde mig op, bladet gav genlyde i hele kammeret da jeg hyrede den ned i hovedet på basilisken og den faldt sammen under mig.

23Likes
48Kommentarer
5513Visninger
AA

67. Darkness

De holde mig nede mod jorden imens jeg prøvede på rive mig fri, men de var så mange flere end mig og jeg kunne ikke bruge mine kræfter. 
Det var ren held at jeg ren faktisk kunne få den hale frem overhovedet, men den var for længst væk nu og mine ben blev holdt nede af fire mænd. 
Jeg gav op og lagde mig bare ned på gulvet, min kniv havde de taget fra mig så snart de fik mig ned og ligge. 
Halvdelen af dem gav slip og stalde sig ved dørene og vinduerne," hvem er du?" 
Neptuns far kom hen og stalde sig over mig," jeg kunne jo spørge det samme." 
"Ikke så næsvis tøs," de fik mig op og sidde for at give mig håndjern på. 
"De der komme ikke til at hjælpe længe," mumlede jeg for mig selv. 
"Svar på mit spørgsmål!" Jeg fik et slag i baghovedet med siden på et sværd. 
"Zoey," Neptun kom hen og stod ved siden af sin far," fortæl ham det nu bare."
Jeg nikkede sløvt med hovedet," mit navn er Zoey Maria Rosalia Alexandra." 
"Og hvorfor er du her?" Jeg tav fuldstændig og kiggede ham bare i øjne. 
Jeg fik endnu et slag i baghovedet, jeg sneg mine hænder ud af håndjerne.
"Svar!" Endnu et slag ramte mit baghoved og jeg bed tænderne sammen. 
"Spørg din søn," fik jeg ud mellem mine sammenbidte tænder.
"Nu spørg jeg dig, så svar!" Igen ramte et slag mit baghoved.
Jeg rejste mig fra min plads og vende mig mod vagten, et slag ramte ham hårdt over kæben og han faldt om," idiot."
Jeg satte mig ned igen og satte mig i skrædderstilling," hvis du vil snakke med mig, kan du snakke rolig og ikke lade dine vagter slå mig." 
Han kiggede bare forvirret fra mig til vagten, de andre vagter fløj nærmest mod mig og prøvede på at give mig håndjern på igen. 
Jeg lod dem bare gøre det og de fjernede sig hurtig," hvorfor er du her?"
Neptuns far lød mere rar og venlig end han havde gjort før, jeg afprøvede det ved at lade være med at svare og intet ramte mig. 
"Jeg var ved at drukne og Neptun reddede mig," jeg tog hænderne ud af håndjerne igen og lagde dem i mit skød. 
"Hvorfor var du i vandet og hvorfor kan du trække vejret nu?" 
"Jeg er nærmest i 'familie' med elverne og de tvang mig til at tage den der prøve. Og jeg kan trække vejret da jeg er formskifter og magiker." 
Hvordan kan jeg endelig trække vejret nu? Jeg mærkede på min hals og kunne mærke de gælder jeg havde lavet tideligere, noget blev da. 
"Put hende ned i cellerne!" Han pegede mod mig. Jeg rejste mig fra min plads og gik helt hen til Neptuns far," vil du vide præcis hvem jeg er?" 
Han nikkede usikkert og jeg gik tilbage til hvor jeg havde siddet," jeg er den mægtigste magiker i hele verden."'
"Er du fuldblodsmagiker?" Spurgte Neptun om.
"Meget bedre end det," sagde jeg simpelt. 
"Der er intet bedre end en fuldblodsmagiker," konstaterede Neptuns far.
"Ikke det? Kig på min ryg så vil inde hvad jeg mener." 
Jeg vende ryggen til dem og trak håret til siden, jeg fik et kæmpe chok da et råb lød uden for vinduet. Jeg kiggede derover og så elverne komme svømmende ned imod os, de havde spist nogen planter der gav dem gæller. 
Jeg var hurtig ude på altanen og kunne se havfolket gå til modangreb, alle var bevæbnet med et våben og bekæmpede hinanden. Neptun og hans venner var også dernede og det samme med Thorir og de andre. 
Et skrig kom da en smerte ramte min ryg, jeg mærkede en kold kling mod min rygge inden den forsvandt og taget om min skulder slap. 
Jeg faldt ud over altanens kant og røg stille ned mod bunden, en person greb mig inden jeg ramte og jeg kunne mærke den bare hud mod min skulder.
Luften forsvandt ud af mine lunger og jeg kunne mærke at fælderne var væk," Zoey? Zoey svar mig nu." Jeg kunne høre panikken i stemmen og jeg svarede så godt jeg kunne," lu..ft."
Vandet kørte mod mig da personen svømmede så hurtig han kunne op mod overfladen, krigen var forsat uden at de havde bemærket noget. 
Personen smed mig nærmest op på bredden og lagde mit hovede på sin hale," kom nu Zoey, du må ikke dø du må ikke dø!" 
Jeg trak besværligt vejret, men smerten i min ryg var nærmest uudholdelig.
"Hjælp!" Jeg genkendte stemmen som Neptun," Hjælp!" 
Jeg kunne høre lyden af skridt inden alt blev mørkt og jeg forsvandt ind i mørket. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...