The Power (1D & HP)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 jul. 2013
  • Opdateret: 18 nov. 2013
  • Status: Færdig
Den gjorde det første udslag og jeg sprang hurtig til side og gik lidt tilbage.
Den huggede ud efter mig, men jeg var hurtigere end den.
Jeg sprang om halsen på den og satte mig oppe ved dens hovede," ssslip mig!"
"Aldrig nogenssinde gør mine venner noget!"
Jeg tryllede et sværd frem og stalde mig op, bladet gav genlyde i hele kammeret da jeg hyrede den ned i hovedet på basilisken og den faldt sammen under mig.

23Likes
48Kommentarer
5585Visninger
AA

64. Blue moon

"Mirandir!" Han smilede til mig da jeg råbte og viftede mig op til sig. 
Jeg skyndte mig op til ham," sæt dig her." 
Han klappede på armlænet til stolen ved hans venstre side," men Mirandir det er der lederens datter eller svigerdatter skal sidde?"
"Det er derfor min pige at du skal sætte dig," jeg satte mig forvirret ned. 
Mirandir rejste sig fra sin plads og kiggede ud over den store forsamling der var samlet i løbet af dagen, det var blevet aften og månen skulle snart komme. 
"Min kærer befolkning i Iranda, jeg er glad for at kunne byde jer velkommen til endnu en fest til ære for den blå måne!" Folk klappede stille inden han forsatte. 
"Men i aften er ikke blot til ære for den blå måne, en ganske særlig person skal have en overraskelse, men havd det er får i af vide efter vi har spist!" 
Han satte sig ned og maden kom frem på bordet," hvordan går det så med sværdet?" Jeg tog noget mad over på min tallerken inden jeg svarede Mirandirs kone Tita," jeg har fået samlet det." 
"Utroligt Zikva, kan vi få det af se senere på aftenen?" 
"Selvfølgelig kan i det, men hvordan går det med Ian?" Ian var deres ældste søn som var et par måneder ældre end mig, men selvom vi ikke havde samme forældre var han min bror. 
"Han er på en rejse uden for Iranda, men skulle komme hjem kort i aften." 
"Jeg glæder mig til at se ham igen, jeg har savnet ham." 
"Også mig min pige, også mig," Mirandir tog min hånd der lå på bordet og gav den et klem for at vise hans medfølelse. 
Vi snakkede videre indtil maden var spist op og Mirandir rejste sig igen," som i alle nok ved har Tita og min dreng været på en rejse det sidste stykke tid, men i aften er aftenen han endelig vender tilbage! Det er dog ikke ham overraskelsen er til i aften, denne person har været endel af folket længe, men personen blev aldrig indviet til sin trettens års fødselsdag!" 
Thorir, Lavis og Ian kom gående hen imod bordet jeg sad ved," min søn er glad for at kunne være her til at indvie personen da det er en person der betyder meget for ham." Jeg nåede ikke at hører mere før nogen greb fat i mine arme og løftede mig op af stolen, jeg skreg op og prøvede på at rive mig fri. 
"I dag skal vi indvie Zikva og give hende hendes nye navn!" 
"Nej ikke det! Hvad har jeg nogensinde gjort jer for at jeg skulle det her!" 
Jeg råbte op og prøvede på at rive mig fri, alle omkring mig begyndte at grine. 
Jeg blev nærmest kastet ind i et mørkt rum og døren blev lukket og låst bag mig, foran mig var et stort bord fyldt med tøj og udsmykninger.
Sukkende gik jeg hen og tog tøjet i mine hænder, jeg fandt et par mørke røde shorts og tog på sammen med en sort hættetrøje som jeg smørerede ærmerne op på. Jeg tog et par sort læder handsker på og tog fat i ansigstmalingen. 
Jeg gik stille hen til bordet hvor der var et spejl på, jeg satte mig op på den og satte mig i skrædder stilling," hvem opfandt den her dumme ting?" 
Jeg lavede et mønster i min ene øjenkrog og nogen stjerne i min pande med en sort farve, i min anden øjenkrog lavede jeg et tegn for elemterne. 
Jeg smed den fra mig på bordet og skyndte mig hen til bagdøren inden de nåede at hente mig, jeg satte i løb ind i skoven så snart jeg var ude af døren. 
"Mirandir, hun er flygtet!" Jeg sprang op i det træ jeg tit havde leget i som lille, oppe i toppe gemte jeg i mig i et hul der var ved en gren. 
Jeg lagde mig helt ind, men stoppede da jeg hørte fortrin fra jægerne. 
De stoppede lige under træet," Ken og Thorir i går den vej, Lavis og Grindo den vej og så tager Jeg og Krek den vej." 
Stemmen var Ian og der gik ikke længe før man kunne hører de forsvandt stille væg fra pladsen under træet, jeg smuttede ud og stod på træet. 
Hver gang vinden blæste i bladene satte i løb hen over grenene tilbage mod landsbyen, jeg stoppede op i en af træerne helt ud til festens område. 
"Hvad går det ud på?" Fred og de andre drenge sad sammen med nogen af de ældre jæger. "Da hun flygtede satte hun automatisk indvielsen igang." 
"Og hvad går indvielsen ud på?" Spurgte George. 
"På ens trettenårs fødselsdag bliver man sendt ud i skoven hvor bliver forfulgt af en jæger som skal fange en inden klokken tolv, men da Zoey er ældre fik hun seks jæger efter sig i stedet. Hun skal være tilbage her ved midnat for at bestå og blive en del af byen og få et ny navn." 
Jeg satte mig ned på grenen og lænede mig op af træet bag mig, jeg sad længe bare og lyttede til musikken der spillede ved festen. 
Da der pludselig ikke var flere der spillede smuttede jeg om til scenen gennem træerne og hoppede ned på den, jeg gik hen og hviskede den sang jeg kende til sangeren af bandet og lod dem spille. 
De begyndte og spille og musikken fra en af stamme dansene spillede, jeg trak hætten op over mit hovede og begyndte at danse dansen. 
Sangen sluttede samtidig med at klokken i klokketårnet ringede og viserne ramte ti," to timer tilbage!" 
Jeg trak hætten ned på min trøje og gik ned til Mirandir," hvad laver du her?" 
"Jeg må jo ikke blive fanget af jægerne og hvornår tænker de på at jeg kunne være her?" Jeg snuppede et æble fra bordet og tog en bid. 
"Der plejer altid at komme en at kigge på et tidspunkt." 
"Jeg smutter alligevel nu," jeg vinkede til ham og satte i løb den modsatte vej af hvad jeg kom fra. Jeg stoppede da jeg nåede søens bred og satte mig ned. 
"Okay drenge samme opdelingen," bag mig kom de alle gående ud fra skoven. 
Jeg kunne hører en klappe en anden på skulderen og mumle at jeg var her, jeg rejste mig og satte i et spring ud i søen da jeg hørte dem komme bag mig. 
Svømmede over søen efterfulgt af dem og nåede hurtig bredden, jeg satte i løb ned af søens bred jeg nåede floden der førte ned til søen. 
"Skynd jer!" Jeg satte i hop op af bjerget og nåede en sti der førte op til en klippe afsats ud over søen, jeg var hurtig i løb op af den mod toppen. 
Der var omkring tyve meter ned til jorden deroppe fra, jeg stalde mig på spidsen og vende mig mod jægerne.
"Omring hende," Ian kommanderede med de andre. 
De fordelte sig rundt om mig og jeg tog et lille skridt bagud," alle klar?" 
De holde alle deres bedøvelse pile og net oppe for at være klar," skyd!" 
Jeg lod og fald bagover samtidig med at han råbte," Zoey!"
Jeg landede let i vandet med fødderne først og svømmede over på den anden bred igen, jeg var hurtig i løb da jeg nåede stranden og skynde mig ind til landsbyen. De unge var begyndte at danse ude på danse gulvetvog jeg smuttede ind imellem det, der faldt vand ned over gulvet fordi de havde lagt en trylle formular over den da det var blå måne og blå stod for vand. 
Jeg var mindste lige så våd som alle de andre så jeg dansede bare inde imellem dem, der var en der tog fat i min skulder og vende mig om. 
Foran mig stod Taylor, en af Ians bedstevenner.
Jeg smilte til ham inden jeg begyndte at danse igen, han dansede lidt med mig indtil jeg fik en genial ide. Jeg tog fat i hans hånd og trak ham op mod scenen, jeg smuttede op til band lederen og hviskede min ide i hans øre. 
Han nikkede og lod mig tage mikrofonen og han gav Taylor en anden, de to celloer på scenen begyndte og spille og jeg gjorde mig klar.
"As he came into the window
It was the sound of a crescendo
He came into her apartment
He left the bloodstains on the carpet," Taylor fattede var der foregik og over tog til næste vers.
"She ran underneath the table
He could see she was unable
So she ran into the bedroom
She was struck down, It was her doom," vi var begge hoppet ned fra scenen og løb rundt inde imellem menneskerne og prøvede på ikke at møde hende.  
"Annie are you ok?
So, Annie are you ok?
Are you ok Annie?" Vi sang begge to og sådan forsatte sangen ud i en lang køre. 
"You've been hit by
You've been struck by
A smooth criminal," vi stod oppe på scenen igen i hver sin ene. 
Jeg rettede mine hænder mod ham og havde dem formet som en pistol, så snart den sidste sætning var sunget lod jeg som om jeg skød og han faldt om. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...