The Power (1D & HP)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 jul. 2013
  • Opdateret: 18 nov. 2013
  • Status: Færdig
Den gjorde det første udslag og jeg sprang hurtig til side og gik lidt tilbage.
Den huggede ud efter mig, men jeg var hurtigere end den.
Jeg sprang om halsen på den og satte mig oppe ved dens hovede," ssslip mig!"
"Aldrig nogenssinde gør mine venner noget!"
Jeg tryllede et sværd frem og stalde mig op, bladet gav genlyde i hele kammeret da jeg hyrede den ned i hovedet på basilisken og den faldt sammen under mig.

23Likes
48Kommentarer
5535Visninger
AA

53. Basilisk

"Drenge gå," døren skulle til at lukke sig bag mig, men de nåede at stille sig foran så den åbnede sig op igen. 
"Nej Zoey, gruppen vil snakke med dig, os allesammen," Liam kiggede bedende på mig og jeg kunne nærmest ikke modstå at gå med dem. 
Jeg rystede på hovedet inden jeg vendte om igen og satte i løb ned igennem tunnelen til hemmelighederneskammer. 
"Zoey, kom tilbage her unge dame eller jeg for fat i den Far!" Sirius stemme lød igennem hele tunnelen efterfulgt af et lignende råb råbt af Lupus. 
"Kom til mig," jeg hvislede det lavt imens jeg gik længere og længere ind i kammeret. "Hvorfor sssskulle jeg? Du ved jo ikke hvad jeg er." 
"Hviss jeg er den enesste der kan forssstå dig er du en sslange, ssså jeg vil gætte på en bassilisk," jeg nåede endelig kammeret og kunne stadig se skelettet af den basilisk Harry dræbte andet år.
"Du er god, det må jeg give dig. Hviss jeg er en bassilisk ssså burde du jo ikke være i nærheden af mig." 
Lige foran kom den kæmpe slange krybene hen over jorden mod mig i lange strøg," jeg burde ikke, men jeg ssskal jo ssse en basilisk en gang i livet." 
"Zoey!?" Jeg vendte mig om og kiggede mod åbningen hvor alle stod og kiggede mellem mig og Basilisken. 
"Ssså det er dine venner," hvislede basilisken og kom tættere på.
"Du bliver der!" Jeg hvislede det højt og sendt et lag af flammer imod den. 
"Jeg vil jo bare sssmage," dens tunge viste sig og den hvæsede lavt.
"Hviss du ssså meget sssom rør dem, lever du ikke til sssolen sstår op!" 
"Zoey hvad er det der?" David stod og kiggede forvirret frem på Basilisken.
"En basilisk," mumlede Ron lige ved siden af ham idet han kom op foran sammen med Harry, Hermione, Lupus og Sirius. 
"Kommer der flere, det bliver jo et rigtig fesssst måltid!" 
"Hold kæft!" Det kom ud af min mund som en meget høj tone som den sten sikkert ikke kunne forstå fordi jeg havde råbt almindeligt. 
"Hvad ssagde du? Må jeg ssspise dem?" Han kom lige så stille tættere på os. 
"Næ nej, det her gør vi på min måde," jeg satte i løb mod slangen og gjorde klar til at gå til angreb. "Zoey!" Hermione og de andre råbte op og prøvede på at stoppe mig. "Du fik din advarsel!"
Basilisken snoede sig omkring mig og dansede nærmest en cirkel omkring mig,"  hvornår gør du noget, ssssnuske?" 
"Ssså ssssnart du går noget, sslange," jeg holde mig sådan jeg altid kunne se dens ansigt og hugtænder.
Den gjorde det første udslag og jeg sprang hurtig til side og gik lidt tilbage. 
Den huggede ud efter mig, men jeg var hurtigere end den. 
Jeg sprang om halsen på den og satte mig oppe ved dens hovede," ssslip mig!" 
"Aldrig nogenssinde gør mine venner noget!" 
Jeg tryllede et sværd frem og stalde mig op, bladet gav genlyde i hele kammeret da jeg hyrede den ned i hovedet på basilisken og den faldt sammen under mig. 
Jeg faldt tilbage på gulvet bag basilisken inde i ringen den havde lavet om mig før, jeg kunne mærke det varme blod der rente ud fra basiliskens hovedet og ned under min krop og gjorde mig helt våd. 
Klingen der ramte jorden gjorde genlyde ligesom da den ramte basilisken, men den lyd den gav nu var anderledes. Den var larmende i forhold til den anden, det var den eneste lyd der lød i hele kammeret ikke engang fodskridt lød. 
Det føles nærmest som om tiden var gået i stå, der var ingen lyde eller bevægelser på nogen måde. "Sssov godt Basilisk," det var nærmest som en lav hvisken da derom ud af min mund. 
"Sssov godt Zzoey," det var det sidste jeg hørte komme ud af mundene på basilisken inden jeg kunne fornemme at dens hjerte holde op med at slå. 
Jeg lukkede øjne kort inden jeg fik rejst mig selv op ved hjælp fra sværdet, min fød gjorde ondt som bare fanden og jeg kunne nærmest ikke stå på den. 
Uden at kigge på dem henne ved døren vendte jeg mig om og gik længere ind i rummet hvor jeg havde en fornemmelse af der var noget jeg havde bruge for. 
Jeg støttede mig op af sværdet og humpede ned mod springvandet, jeg havde ret. Nede på bunden af springvandet lå de sidste to sværddele som Dumbledore skulle have sendt til Afrika og Antarktis. 
"Du kan godt Zoey, det er de sidste to," jeg smed sværdet fra mig og satte i et hovede spring ned i vandet. 
Jeg lavede en boble af luft omkring min mund og dykkede ned til sværddelene, mine hænde greb let om dem begge og fik dem ind til mig. 
Vandet omkring mig blev helt mørkt og jeg kunne intet se, jeg gjorde alt jeg kunne uden det ville gære alt for ondt i min fod at komme op. 
Jeg nåede overfladen og satte sværddelene fast i mit bælte, jeg svømmede hen til bredden og sprang op og stå. 
Humpende gik jeg tilbage hen til basilisken og satte mig op af den inde i cirklen, jeg tog alle sværddelene frem og lagde foran mig på gulvet. 
Det hele var samlet, ikke flere ting der skulle findes nu var der kun kampen tilbage. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...