The Power (1D & HP)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 jul. 2013
  • Opdateret: 18 nov. 2013
  • Status: Færdig
Den gjorde det første udslag og jeg sprang hurtig til side og gik lidt tilbage.
Den huggede ud efter mig, men jeg var hurtigere end den.
Jeg sprang om halsen på den og satte mig oppe ved dens hovede," ssslip mig!"
"Aldrig nogenssinde gør mine venner noget!"
Jeg tryllede et sværd frem og stalde mig op, bladet gav genlyde i hele kammeret da jeg hyrede den ned i hovedet på basilisken og den faldt sammen under mig.

23Likes
48Kommentarer
5528Visninger
AA

25. Auch!

Jeg gik ud af bagdøren og hen til hegnet ved haven, jeg tog chancen og prøvede på at gå igennem det. Jeg faldt tilbage nede på jorden og mit hovede gjorde ondt som bare fanden, jeg kunne se nettet kom længere ind mod mig og jeg trak mig hurtig tilbage. 
Det var hurtigere end mig og var hurtig over mig og forsatte ind mod huset, jeg kunne mærke et stød gå igennem hele min krop og jeg lå rystende på jorden. 
"Hvor er Zoey?" Jeg kunne hører dem snakke inde i huset. 
"Er hun ikke ude på badeværelset?" 
"Drenge kig hele huset igennem, hun må være her inde et eller andet sted."
"Hvad sker der hvis hun bare er ude i haven," jeg kunne tydelig hører Zack. 
"Jeg har lige trukket skjoldet ind omkring huset og hvis hun var der ude er hun stensikkert død," rystende kom jeg op og sidde, jeg havde mine arme tæt foldede omkring mit bryst og prøvede på at få varme i min krop. 
Jeg følte mig som en istap, jeg kunne ikke mærke andet end kulde. 
"Hun er ikke nogen steder i huset!" Jeg prøvede på at rejse mig, men jeg faldt ned og sidde igen. "Jeg udvider skjoldet igen," jeg rykkede panisk tilbage. 
"NEJ!" Jeg skreg op og klamrede mig helt op af hegnet. 
Jeg kunne se nettet komme tættere på og jeg vidste han ikke havde hørt mig, jeg sad frosset op af hegnet og kiggede ind af vinduet på Parker. 
Han stod med ryggen til og kiggede hen ind mod køkkenet," hvad gør vi hvis hun blev ramt af nettet?" 
"Vi begraver hende," jeg kunne se Parker trække på skulderen. 
Nettet ramte mine fødder og jeg trak dem hurtig til mig og kom op og stå op af hegnet, det kom stadig tættere på og jeg vidste ikke hvad jeg kunne gøre. 
Jeg havde ikke kræfter til at teleportere mig væk derfra eller lave et skjold rundt om mig så den ikke ramte mig, mit blik lå låst hen på vinduet og jeg kunne se Zack stille sig ved siden af Parker stadig med ryggen til. 
Jeg kunne mærke tårerne løbe ned over mine kinder og min krop begyndte at gå i panik," stop det nu!" Jeg skreg op igen og pressede mig tæt op af hegnet. 
I samme øjeblik jeg så Parker og Zack vende sig om kunne jeg mærke skjoldet rør mig, jeg skreg op og kunne mærke den komme omklamrer mig. 
Min krop gik i panik den lavede et skjold omkring mig og holdte hans skjold væk, jeg faldt om på jorden og kravlede helt ind under Parkers skjold inden mit eget holdet op. 
Jeg lå helt fladt på jorden og koncentrerede mig kun om at trække vejret, alle muskler i min krop brændt og mit hovede brændte nærmest. 
Døren til huset gik op og drengene kom løbende ud til mig, jeg kunne se deres læber bevæge sig, men det eneste jeg kunne hører var mit hjertes banken. 
"Hvad fanden tænkte du på?" Det var den første sætning der trængte igennem, men det lød så højt et jeg krummende mig sammen med hænderne for ørerne. De andres stemmer trængte og det blev bare være," ti stille," det blev til en blanding af hvisken og mumlen. 
De blev alle stille og kiggede ned på mig," hvad fanden laver du?" 
Jeg lukkede øjne og prøvede at lukke stemmerne ude," jeg ville se om det var et teleporterings skjold eller væsen skjold." 
Jeg kom op og sidde og følte mig helt svimmel," må jeg ikke godt bare komme tilbage til England og finde drengene?" 
"Nej aldrig i....." Eric blev afbrudt af Zack," jo, vi kan jo bare få fat i dig igen en anden gang." Han hjalp mig op og stå og sagde til Parker han skulle lade skjoldet falde, jeg kunne se det forsvinde med det samme og uden yderlige ord teleporterede jeg mig til Oxford street. 
Jeg lande i den samme gyde som sidst lige i tide til at se David og Louis gå væk fra gaden, haltende prøvede jeg at følge med dem, de gik ind i hyde park og jeg vidste jeg ikke kunne nå dem. "David!" Jeg råbte så højt mine kræfter kunne holde til. 
Det var begyndt at blive mørkt og solen var gået ned, David kiggede sig forvirret omkring uden at få øje på mig. "David!" Jeg kunne mærke min krop give efter og jeg faldt om i græsset, jeg kunne ikke hører nogen skridt og var sikker på de ikke havde set mig. 

                                             ~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~~

Jeg havde fået mig selv slæbt hen til et træ og faldt i søvn der, jeg vågnede så snart solen stod op og rejste mig op. Jeg havde fået mange af mine kræfter igen og jeg følte mig bedre tilpas nu, der var absolut ingen mennesker i parken og jeg havde ingen chance for at finde David.
 I det mindste vidste jeg de var i London, jeg fik mig selv hen til springvandet og pladskede noget vand i hovedet. 
"Kom nu drenge, prøv nu igen," jeg kunne hører skridt henne fra en af stierne og var hurtig gemt væk i en af buskene. 
To personer kom gående hen af stien, de havde begge hætterne på deres trøjer trukket over hovedet og et par solbriller på. Jeg havde stadig mit på så jeg gik uden om et træ og direkte imod dem," måske skulle vi prøve igen?" 
Jeg kunne hører Nialls fantastiske stemme  og vendte mig om mod dem. 
"Niall vi prøvede den ene gang og det virkede ikke," Liam satte sig på en bænk og Niall satte sig ved siden af. 
Jeg gik hen og satte mig på en bænk ved siden af deres," men hvordan finder vi hende så, vi kender jo ikke andre måder og hun har ikke lært Harry nogen." 
Jeg rejste mig træt fra bænken og gik hen mod en sti, jeg kunne mærke min knæ flere gange var ved at knække og vidste jeg ikke kunne gå meget længere. Mit blik begyndte at blive utydeligt og jeg kunne mærke alle mine muskler brænde igen, jeg faldt om på en af bænkene. 
"Okay Niall vi gør det en gang til, men det er også den sidste," Liam rejste sig og kom ned af stien jeg sad på. 
Jeg tog solbrillerne af og gned mig træt i øjne, en arm blev lagt på min skulder og jeg for hen over bænken og stod i forsvar over på den anden side med solbriller på," er du okay?" 
Mit blik var helt sløret og jeg kunne ikke se hvem der stod foran mig," nej." 
"Hvad er der galt?" Jeg kunne slet ikke genkende stemmen, men jeg havde en fornemmelse af at jeg havde jeg hørt den mange gange før. 
"Jeg kan ikke finde drengene," mine ben gav efter under mig og jeg fladt om på jorden. En person løftede mig op og jeg kun e hører ham snakke med en anden,"  hvem er i?"
"Jeg er Liam og ham der over er Niall," forklarede Liam. 
"Jubii, jeg fandt jer!" Jublede jeg træt og lagde mig ind mod hans bryst. 
"Hvorfor ledede du efter os?" Med besvær fik jeg solbrillerne og huen taget af. "Jeg er træt," jeg lagde mig ind mod hans bryst igen og prøvede på at sove, men noget begyndte at larme. 
"Så hold dog kæft," jeg fandt ud af lydene kom fra en dør vi skulle ind af, larmen blev højere og jeg holdte mig for ørerne. 
"Ti Stille!" Jeg råbte op og blev stald på gulvet, jeg kunne mærke jeg gyngede frem og tilbage og mine knæ snart gik under. Jeg tog fat i den nærmeste person og prøvede på at holde mig oppe," hvad er der sket?" 
"Hold mund, jeg er træt og har været igennem massiv smerte, nu vil jeg bare sove et par timer," jeg gav slip på personen og gik ind i det næste rum. 
Jeg stod i en stue og jeg forsatte ind intet nyt rum hvor der stod en stor seng, der lå heldigvis ikke nogen i den og jeg lod mig falde ned i den. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...