The Power (1D & HP)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 jul. 2013
  • Opdateret: 18 nov. 2013
  • Status: Færdig
Den gjorde det første udslag og jeg sprang hurtig til side og gik lidt tilbage.
Den huggede ud efter mig, men jeg var hurtigere end den.
Jeg sprang om halsen på den og satte mig oppe ved dens hovede," ssslip mig!"
"Aldrig nogenssinde gør mine venner noget!"
Jeg tryllede et sværd frem og stalde mig op, bladet gav genlyde i hele kammeret da jeg hyrede den ned i hovedet på basilisken og den faldt sammen under mig.

23Likes
48Kommentarer
5499Visninger
AA

22. Arhh!

Jeg vågnede op i et værelse jeg aldrig havde været i før og døren gik op, en dreng jeg aldrig havde set før kom ind af døren. 
Jeg kunne mærke noget bevæge sig ved siden af mig og jeg fløj op i et skrig, frustreret tog jeg mine hænde op til gøre tog kiggede med store øjen på drengene. "Hvor er jeg?!" 
Drengene grinte lidt af mig," du er hjemme hos os, vi fandt dig i baghaven igår og ville ikke lade dig sove der," forklarede ham der var kommet ind af døren. 
"Nej, nej, nej, jeg skal have fat i drengene," jeg fandt hurtig min mobil frem og kom i tanke om jeg havde fået dem til at slukke dem. 
"Arhh!" Jeg tyrede den ind i væggen og den smadrede mod væggen. 
"Du skal da ikke ødelægge den!" Jeg kiggede over på drengene med et surt blik,  jeg gik hen til mobilen og lavede hurtig en fortrydelse besværgelse. 
"Det er ikke jer der har tusinde problemer i jeres liv på en gang," jeg puttede mobilen ned i min lomme og gik ud af døren. 
Der sad fem drenge mere inde i stuen jeg kom til," hvor mange er her lige?!" 
Der kom tre mere gående fra endnu et rum og jeg stod bare med åben mund, jeg lukkede den hurtig og gik ud af døren jeg kunne se førte til en baggang. 
Mine støvler stod der ude og jeg tog dem hurtig på, jeg mærkede på min hals men kunde ikke finde eliksiren. "Hvad er det her dufter af?" Jeg fik store øjne da jeg hørte Zacks ord. 
Jeg spurtede igennem stuen og ud i deres køkken og kiggede skabene og skufferne, men jeg kunne ikke finde nogen kniv. 
Jeg sparkede til døren og satte mig på jorden med et bump, jeg tog en dyb indånding og lagde mig ned på gulvet. "Hvorfor ligger du på gulvet?" Jeg kiggede op på Parker som stod i døren og kiggede på mig. 
"I har ingen knive og jeg kan ikke finde min Lupus eliksir!" 
"Hvad skal du bruge en Lupus eliksir til?" Han havde rynkede øjenbryn. 
"Noget der ikke vedrøre dig," jeg rejste mig op fra gulvet og gik ind i stuen til drengene. Jeg satte mig i sækkestolen overfor dem og kiggede lidt på dem. 
"Hvad skulle du i køkkenet?" Spurgte Zack og blev ved med at dufte rundt i lokalet. "Eliksir, gider du ikke god lade være med at gå rundt sådan der?" 
"Så snart jeg finder ud af hvad det er for en duft." 
"For god sake!" Jeg tog min halskæde med en kniv frem og gik ud i køkkenet igen, jeg lod den kører hen over min finger og drak hurtig blodet. 
Jeg stoppede blødningen og gik ind til drengene igen," nu stoppede det?" 
Zack kiggede forvirret omkring og prøvede endnu engang at finde min duft. 
"Zack stop med et finde den duft, jeg har fået den væk!" 
Jeg tog hænderne op foran min mund og satte mig ned i sækkestolen," hvordan kunne du få den væk?" Zack satte sige sofaen overfor mig. 
"Lupus eliksir," jeg bede mig i læben og kiggede ned på mine hænder. 
"Det fjerner da ikke ens duft?" 
Jeg nikkede til Parkers konklusion," jo min gør det." 
"Det er derfor du lugter præcis ligesom Parker!" Jeg kiggede over på den af drengene jeg allerede vidste var varulv," ja, ikke for at være ond eller noget, men hvordan kan i være her ind med den duft?" 
Jeg kunne regne ud til der sad fem varulve her ind," hvad snakker du om?" 
"Jeg hader duften af varulv og det hjælper ikke rigtig der sidder fem her inde," jeg rynkede min pande. 
"Hun er god, hvad er der mere her inde?" Jeg rullede med øjne. 
"Fem varulve, en fuldblodsmagiker, en nej vent to vampyrer, en dæmon og en, det er bare løgn!" Jeg rejste mig og kiggede over på en af drengene. 
"Du hedder Eric!" Jeg hoppede rundt af glæde, det var en af mine venner fra cirkuset. "Ja og havd har dermed sagen at gøre," han løftede øjenbrynene. 
"Det er løgn du ikke kan huske mig," jeg rejste mig op fra sækkestolen. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...