Dead Man's Legacy

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 jul. 2013
  • Opdateret: 17 jul. 2013
  • Status: Igang
Dead Man's Legacy er anden bog af mig, jeg har før hen skrevet Heartbreak på 130 sider. Denne bog handler om Marine Korporal Raymond Taylor, og Betjent Alexandre Wilson, Korporal Jason Cooper og alle Raymond's Navy venner.
Korporal Taylor tjener på USS Hamsley, og er forlovet med Officer Wilson, men en aften Taylor vender hjem efter to uger på havet, er deres fælles lejlighed raseret og han finder Betjent Wilson hårdt såret. da Wilson dør, bliver han mistænkt at Wilsons kollegaer der ikke kendte til Wilsons og Taylors forhold.
Men problemer skal vise vis at være værre end først antaget og før Taylor når at se sig omkring så er han indviklet i koroption og mord, ved Los Angelas police Departement.

Bogen er stadig ved at blive skrevet og derfor modtage jeg med glæde rettelser, kritik og ros, samt idéer. Jeg vil dog ikke love at din rettelse eller idé vil blive brugt.
Vis han som med forfatter gerne vil gå ind og rette det jeg skriver, betaler jeg med glæde, dog skal du være en god.

8Likes
9Kommentarer
1289Visninger
AA

13. Kap 8 - del 2

Smerterne i Raymonds brystkasse fortog sig ikke, men han forsøgte bedst muligt at skjule sin tunge vejrtrækning, men selv da han gjorde sit bedste kunne han mærke Blondies øjende på sin ryg. Et smerte jag i Raymonds brystkasse fik hans krop til at krumme sig sammen, men i det samme brød han ud i et hoste anfald. Blondie rejste sig fra sin plads og fandt et lommetørklæde frem fra det ene skab ved siden af hende, men da hun kom hen ved siden af Raymond, gav hun et gips fra sig, Raymond havde hostet blod op ud over hele hans uniformsjakke.

”Pean, kald efter Dok nu!” råbte Blondie, i det hun holdt lommetørklædet op for Raymonds mund få at fange noget af blodet. Jay og Pean sad lamslået, men i det Blondie fjernet lommetørklædet fra Raymonds mund, kom der gang i Pean, der greb højtaleren og kaldte efter dok, hvor efter han haltet hen efter flere lommetørklæder og så hen til Raymond, hvor han hjalp Blondie med at holde Raymond siddende op mens Raymond holdt et par lommetørklæderne for sin mund.

Et par minutter efter kom Dok løbende op af trappen, men en sort og rød taske over den ene skuldre, Dok satte tasken fra sig i det han tog et kig over på Raymond.

”hvad er der sket” spurte Dok i det han fandt en lille hvid stang fra sin taske, før han bøjet sin ind over Raymond og skubbet Blondie lidt væk, i det han knækket den lille hvide stang under Raymonds næse, forklaret Pean kort

”han fik et stød på brystkassen, hvor efter han knækket sammen, pludselig begyndte han at hoste ukontrolleret” Raymonds hoste stilned af, men nu begyndte han at hive efter vejet men en hæs pibende lyd. Blondie så vredt over på Jay der stadig sad på min plads og fulgte lamslået med i hvad der skete.

”hvordan fik han et stød i brystkassen?” spurte Dok, mens han åbnet Raymonds uniformsjakke og gik i gang med at klippe hans t-shirt op. Igen af dem svaret Dok, men det var hælder ikke nødvendig, for da han hæv Raymonds t-shirt væk fra hans brystkasse, viste der sig et tydeligt rødt mærke. Dok lagde forsigtig teleskopet på Raymonds brystkasse og lyttet i det Kaptajn og Jason kom op på broen.

”Kaptajn vær venligt at holde de tre her oppe, Jason kald efter Bomber og sig han skal komme med en bore” udbrød Dok i det han så dem. Jason gjorde øjeblikkeligt hvad Dok bedte om, mens Kaptajnen sendte Pean og Blondie tilbage til deres pladser

”mindst et brækket ribben og hul på den ene lunge” forklaret Dok, da Kaptajn McCory kom hen ved den anden side af Raymond.

”jeg syntes du sagde at kuglen ikke havde ødelagt noget” udbrød Jason der stod ved siden af Dok. I det samme kom Bomber op af trappen med en båre

”det er ikke kuglen der har lavet den skade, det er en af de idioter der slå ham” udbrød Dok vredt og skævet over til Jay og Pean der sad over på den modsatte langside. Jason vendte sig mindst lige så vred mod dem, men før han kunne nå at sige noget, kommanderet Kaptajn McCory

”Jason, hjælp Bomber og Dok ned til Sygestuen med Ray, jeg tage mig af dem” Bomber der havde foldet båren ud hjalp Dok med at få Raymond ned at ligge på den uden at det gjorde alt for ondt på ham, men da Raymond lå udstrakt på båren, begyndte han at hoste blod op igen. Bomber tog endnu en af de små hvide stenger fra læge tasken

”Han har fået en” forklaret Dok og gjorde tegn til at ligge den tilbage igen, hvor efter han selv tog en lille skalpel frem.

”jeg bliver nød til at sætte en trakeotomi, eller bliver han kvalt” udbrød Dok bekymrede.

”Ray, du kan mærke et lille stik om lidt, hvor efter det vil føles som om du er ved at kvæles, men du skal ikke være bange, få sekunder efter kan du få vejret igen” forklaret Dok, mens Jason satte sig på knæ ved hans hoved, og bomber ved den modsatte skuldre af hvor Dok sad og bøjet sig ind over Raymond.

”du skal forsøge ikke at kæmpe imod os, forstå du det Ray?” spurte Dok, i det han gjorde nålen klar, Raymond forsøgte at nikke, men smerten i brystkassen, samt den utrættelig hosten gjorde det svært for ham.

”Bomber hold ham nede når han kæmper imod, Jason løft hans hoved lidt sådan her, og hold det sådan til jeg siger du må slippe” forklaret Dok mens han viste hvordan Jason skulle holde Raymonds hoved. Før han stak nålen i det nederste del af Raymonds hals. Få sekunder efter, begyndte Raymond at kæmpe for at få vejret, Bomber hold ham nede med et fast grab, mens Jason hold hans hoved letter bag over, så Dok kunne ligge et lille snit i halsen og indsætte trakeotomien. I det Trakeotomien sad på sin plads trak Raymond vejret dybt ind et par gange, hvor efter han lå næsten helt slap på båren og hev besværet efter vejret igennem trakeotomien.

”lad os få ham ned under dæk” sagde Dok, og med et tog Bomber og Jason fadt i vær deres ende af båren og gik med Raymond. Dok skyndte sig at pakke sine taske sammen, før han smed den over skuldren og gik efter Bomber og Jason. Tilbage på broen, dirigeret Kaptajn McCory, Blondie hen på en stol ved siden af Pean. De havde alle tre siddet og fulgt med i hvad der var sket med Raymond.

”kan jeg få en forklaring, af en af jer?” spurte Kaptajn McCory strengt, men han så direkte på dem og krævet en forklaring, Jay og Pean sad ubevægelige på deres stole, hvor i mod Blondie sad som på nåle, men igen af dem begyndte at snakke.

”Blondie, har du noget du gerne vil fortælle mig?” spurte Kaptajn McCory og så undersøgende på hende, Blondie vred sig under hans bliv.

”han ville bare stå op for mig, sir” udbrød hun, og i det samme rømmet Pean sig ved siden af hende, og det fik Blondie til at tie stille igen. Kaptajn McCory, vendte straks sin opmærksomhed mod Pean, der nu begyndte at vride sig under hans blik.

”Ville du sige noget Korporal Dough?” spurte Kaptajnen, Pean rystet på hovedet til svar, hvor efter Kaptajnen vendte sig mod Blondie igen.

”hvad var grunden til at Korporal Taylor måtte stå op for dig?” spurte Kaptajnen, Blondie skævet over til Pean, der gjorde mine til at hun skulle holde sin mund, men Blondie kunne ikke holde sin mund ikke efter hvad der var sket.

”Ray, jeg mener Korporal Taylor stod op for mig fordi Korporal Dough og Mening Garner, lavet jokes med mine spørgsmål som Korporal Taylor var så venlig at besvare” pludret Blondie af sig i et væk.

”Javel ja” udbrød Kaptajn McCory og vendte sin opmærksomhed mod Pean og Jay.

”og hvem af jer valgte så at slå Korporal Taylor, var en løsning?” spurte Kaptajnen,

”jeg slog ham” sagde Jay med en lille stemme, efter en rum stilhed.

”jeg fik ham til det” tilføjet Pean, Kaptajn McCory så skarpt på Jay og Pean

”og hvordan reageret Korporal Taylor, på slaget?” spurte Kaptajnen strengt.

”han bukket sammen, og Blondie måtte hjælpe ham op og over til sin stol” svaret Jay

”så korporal Taylor ud til at havde ondt?” spurte Kaptajnen giftigt sødt

”han havde store smerter, men jeg måtte ikke tilkalde Dok, for ham” brød Blondie ind,

”var Korporal Taylor selv i stand til at vurdere sin tilstand?” spurte Kaptajn McCory giftigt sødt og vendte sin opmærksomhed mod Blondie.

”ja det ville jeg mene han var på det tidspunkt” svaret Blondie. Kaptajn McCory gik et øjeblik rundt om sig selv og tænkte da Jay afbrød ham

”sir, hvad mente du med ”at kuglen ikke ødelagde noget” da du snakket med Dok?” Kaptajn McCory standset op og så først uforstående på ham, før det gik op for ham hvad Jay spurte ham om,

”han tog en kugle i sin vest i dag” forklaret Kaptajnen fraværende før han igen begyndte at gå tænksomt rundt om sig selv. Hvad han ikke lagde mærke til var at Blondie, Jay og Pean udvekslet et overrasket blik.

”under bordingen?” spurte Pean uforstående, han havde ikke set Raymond blive skudt før han blev skubbet i vandet, og der var ikke nogle som havde nævnt det for ham, eller antyde spor at der var blevet skudt. Kaptajnen stoppet op og lagde mærke til deres spørgende blikke før han svaret

”ja under bordingen” Pean så stadig uforstående på Kaptajn McCory, der stoppet med at vandre rundt og begyndte at forklare dem præcis hvad der var sket under bordingen. Han afsløret også at han viste, at Pean havde provokerende Raymond på vej over til båden under bordingen, den oplysning fik Pean til at se ned i gulvet.

I mellem tiden underdæk, havde Dok gjort hvad han kunne for at stabilisere Raymond så godt som muligt, ind til de kom i havn om 12 timer. Men selv om Dok og Bomber ved fælles hjælp havde gjort det så behageligt som muligt for Raymond, kæmpe han stadig imod trakeotomien der sad i hans hals.

Da de havde fået stabiliseret Raymond, var Jason gået uden at havde sagt et ord til dem, men vendte tilbage få minutter efter med et billede i hånden. Han så først på Dok og så Bomber, der sad ved siden af Raymond i et forsøg på at få ham til at falde til ro, han viste billedet til Dok, der flyttet sig lidt fra Raymonds anden side så Jason kunne komme til.

”Jeg tænkte på om det her kunne få dig til at falde til ro” sagde Jason, men han bøjet sig ind over Raymond og viste ham billedet. På grund at trakeotomien kunne han ikke tale, men han formet et tak med munden og tog billedet af Alex.

Da USS Hamsley gjorde klar til at ligge til kaj, i Los Angelas havn, meldte Pean, Jay og Blondie sig på broen, til en ekstra vagt mens de andre fik lov at gå i land, ind til de skulle sejle ud igen næste morgen.

Under dæk, var Dok og Bomber ved at klar gøre Raymond til at blive båret ud til den ambulance der hold og ventet på ham, Jason stod i gangen med Raymonds køjesæk over skuldren og ventet på dem.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...