Dead Man's Legacy

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 jul. 2013
  • Opdateret: 17 jul. 2013
  • Status: Igang
Dead Man's Legacy er anden bog af mig, jeg har før hen skrevet Heartbreak på 130 sider. Denne bog handler om Marine Korporal Raymond Taylor, og Betjent Alexandre Wilson, Korporal Jason Cooper og alle Raymond's Navy venner.
Korporal Taylor tjener på USS Hamsley, og er forlovet med Officer Wilson, men en aften Taylor vender hjem efter to uger på havet, er deres fælles lejlighed raseret og han finder Betjent Wilson hårdt såret. da Wilson dør, bliver han mistænkt at Wilsons kollegaer der ikke kendte til Wilsons og Taylors forhold.
Men problemer skal vise vis at være værre end først antaget og før Taylor når at se sig omkring så er han indviklet i koroption og mord, ved Los Angelas police Departement.

Bogen er stadig ved at blive skrevet og derfor modtage jeg med glæde rettelser, kritik og ros, samt idéer. Jeg vil dog ikke love at din rettelse eller idé vil blive brugt.
Vis han som med forfatter gerne vil gå ind og rette det jeg skriver, betaler jeg med glæde, dog skal du være en god.

8Likes
9Kommentarer
1267Visninger
AA

11. Kap 7

De næste par dage gik langsom, udvisheden fik Raymond til at ligge vågen om natten, dagene var ikke bedre, stemningen mellem dem var anspændt og gjorde værd dag et helved at komme igennem. Vær gang han tænke på den syrlige smerte der ville sprede sig i hans krop under knivens skarpe blad, skubbet han straks tanken væk. For ikke at høre Jasons ord i sit hoved, igen og igen.

”Det var Elizabeth, hun sagde at du kan komme tilbage til din egen lejlighed i morgen” sagde Jason og afbrød Raymonds tanker, en varm efter middag nogle dage efter begravelsen. Raymond nikket til svar, før Jason igen forsvandt ind på sit kontor, hvor han havde tilbagt det meste af tiden efter begravelsen.

Næste morgen, kom Elizabeth forbi, for at tage med dem over til Raymond lejlighed.

”Når skal vi køre drenge” sagde Elizabeth der var morgen frisk som altid.

”i kan bare køre jeg har lige noget arbejde der skal laves færdig” svaret Jason og ryddet af bordet efter deres morgenmad, Raymond skævet over til Jason, han viste god at Jason for længst var blevet færdig med det arbejde han skulle lave for Elizabeth, men han sagde ikke noget da han godt havde lagt mærke til Elizabeths blikke under morgenmaden, som om hun kunne fornemme at der var sket noget mellem dem, men ikke lige selv kunne sætte ord på det.

”Er du sikker?” spurte Elizabeth, og så undersøgende på Jason da han vendte sig mod hende igen, Jason der havde undgået at se hende i øjende siden hun var kommet den morgen, så hende lige i øjende og svaret

”Ja se nu at komme af sted” før han igen så ned i gulvet og gik ind på sit kontor. Elizabeth sad en rumtid og kigget på døren ind til kontoret før, hun rejste sig og sagde

”Når lad os se at komme af sted, Ray” Raymond rejste sig og fulgte med hende. Køre turen over til han egen lejlighed føltes længer end normalt, han viste ikke om det var uvisheden i hvordan den ville se ud eller Elizabeth fraværende tanker der gjorde turen længer, men til sidst kunne Raymond ikke holde det ud længer og udbrød

”Det er min skyld Jason er bag ud med hans arbejde” Elizabeth så først uforstående på ham før det gik op for hende hvad han talte om, hun smilte for sig selv før hun svaret

”Det er sød af dig Raymond, men jeg ved at Jason blev færdig med sit arbejde for nogle dage siden” Raymond skævet til hende, men undgik at svare hende

”vil du prøve igen?” spurte Elizabeth og så hen på ham, spørgsmålet overrasket Raymond der ikke viste hvad han skulle svare hende, ud over sandheden selvfølgelig, men han viste ikke hvordan Elizabeth ville reagere eller hvordan Jason ville tage det vis han fortalte det til hans søster. Så da Elizabeth parkeret ved hans lejlighed. Var han steget ud af bilen før hun kunne nå at spørge ham om mere.

Elizabeth sukker for sig selv, og fandt Raymonds nøgle i sin taske før hun selv stod ud af bilen og satte retning mod Raymonds lejlighed. I det Elizabeth låst den røde dør op ind til lejlighed, så Raymond for sit indre blik den stand lejligheden havde været i den aften han var kommet hjem og fundet Alex.

”Når der er åben?” afbrød Elizabeth ham, i det hun åbnet døren. Raymond rynket panden og fulgte med Elizabeth ind. Lejligheden så næsten ud som om den plejet. Det så næsten ud som om af den ikke var blevet endevendt eller indhyldet i blod som den havde været den aften han var kommet hjem og fundet Alex.

”Jeg håber ikke det gør noget at jeg fik lejligheden ryddet op” sagde Betjent Amber der sad ved spisebordet og drak en kop kaffe. Raymond snappet næsten lydløs efter vejret i det han vendte hovedet mod Betjent Amber der sad ved spisebordet i sin uniform. I et kort sekund syntes Raymond at han havde set Alex side ved bordet og ikke Amber.

”Det var venligt af dem Betjent?” svaret Elizabeth spørgende. Amber rejste sig og rakte hånden til Elizabeth og sagde

”Betjent Amber, Betjent Wilson makker”

”Elizabeth Cooper Swain, Korporal Taylors advokat” hilste Elizabeth venligt men hun gav Amber hånden. Raymond følte sig ør i hoved og det begyndte at køre rundt for ham.

”Jeg bliver nød til..” forsøgte Raymond at forklare mens han hold sin hånd for hovedet, men før han kunne færdige sætningen, vendte han rundt og gik ud af lejligheden med usikre skridt. Amber så spørge på Elizabeth der så bekymrede efter ham.

”noget galt?” spurte Amber efter en rum stilhed, Elizabeth fandt sin mobil frem, uden at se på Betjent Amber tastet hun Jasons nummer og satte mobilen for øret, hvor efter hun gik lidt væk fra Amber, der satte sig ved spisebordet og drak resten af sin kaffe.

”hvad så Eliz” svaret Jason da han tog mobilen.

”hvornår kommer du?” spurte Elizabeth

”jeg har noget arbejde der skal være færdig først” svaret Jason

”drop det jeg ved at du er færdig med dit arbejde” svaret Elizabeth med en hård tone

”jeg har nogle ting der skal være færdig først” svaret Jason i et forsøg på at forsvare sig

”jeg ved ikke hvad der er sket mellem jer to, men lige nu har Raymond brug for sig så du stiller her om ti minutter ellers fortryder jeg at jeg gik med til at hjælpe dig” udbrød Elizabeth vred og kommanderende

”okay Eliz” svaret Jason slukøret og lagde på.

”Hvad handlet det om?” spurte Amber da Elizabeth lagde sin mobil væk og satte sig på stolen ved siden af Amber.

”det er bare min bror” forklaret Elizabeth mens hun så ud på Raymond der havde sat sig på græsset lige uden for Lejlighedens store vindue. Han havde ikke rør sit ud af stedet siden han var gået ud og sat sig på græsset med hovedet støttende på armene der blev hold oppe af bene han havde trukket ind til sin brystkasse. Elizabeth og Amber sad og snakket om løst og fast ind til en sort pick-up parkeret lige bag Elizabeths bil op til lejligheden. Da Jason steg ud af bilen, stod han et øjeblik og så på Raymond der ikke havde rejst hovedet for at se hvem det var.

Uden at sige noget til Raymond, gik Jason lige forbi ham og ind i lejligheden, hvor Elizabeth og Amber så spørgende på ham, men Jason tog ikke notits at dem, da han gik forbi dem og hentet to flasker vand i køkkenet hvor efter han gik ud af lejligheden igen.

”var det for meget?” spurte Jason, der havde sat sig ved siden af Raymond, mens han rakte ham en flaske vand, Raymond svaret ham ikke men løftet blot hovedet og så på ham, Jason lagde mærke til at hans dyb blå øjende var røde og en smule opsvulmet, og gættet sig til at han måske havde grædt.

”Jeg forstår godt vis jeg er den sidste person i verden du vil tale med lige nu, men du bliver nød til at tale med en” sagde Jason efter en rum stilhed mellem dem. Hvor Raymond havde vendt sig ansigt væk fra ham igen. Da Raymond ikke gjorde mine til at ville svare ham sukket Jason og sagde

”jeg er ked af at jeg ødelagde vores venskab, vis jeg..”

”du ødelagde ikke vores venskab” afbrød Raymond ham og så på ham med et skævt smil.

”jamen, hvorfor vil du så ikke snakke med mig?” spurte Jason efter en rum stilhed.

”Jeg vil gerne snakke med dig Jason, det er bare..” svaret Raymond og så trist på ham

”svært” afsluttet Jason, hans sætning. I det han lagde sin ene hånd på Raymonds ryg. De sad længe i stilhed og så ud over den store parken som lå lige over den lille vej som kørte forbi Raymonds lejligheds kompleks.

”Da mine forældre døde, skubbet jeg alle der stod mig nær fra mig fordi jeg ikke kunne finde ud af at takle min sorg” begyndte Jason at fortælle, Raymond vendte ansigtet mod ham og lyttet til ham.

”En aften havde jeg drukket mig så fuld af jeg var faldet omkuld i mine forældres hus, som Eliz og jeg var ved at tømme” Jason stoppet op et øjeblik for at få vejret før han forsatte

”Elizabeth skulle havde været rasende på mig, da jeg tidligere på dagen havde givet hendes forlovet et blåt øje og smidt ham ud, men da hun fandt mig på gulvet” Jason stoppet op og sad et øjeblik og så lige ud i luften før han efter en kort pause forsatte

”da hun fandt mig på gulvet, hjalp hun mig i seng, og lå hele natten og holdt om mig selv, om jeg til at starte med hadet hende for at hun var så venligt, men næste morgen gjorde det ikke nær så ondt” Raymond smilte opmuntrende til Jason da han stoppet op for at få vejret før han forsatte

”dagene efter begyndte jeg at snakke med Elizabeth” Jason stoppet op og trak vejret dybt, det var stadig svært for ham at tale om det, men Raymond sad tålmodigt og lyttede.

”Det kom bag på mig at Elizabeth der havde ordnet alle de praktiske ting omkring vores forældre død og deres begravelse, var lige så ødelagt inden i som jeg følte mig” Jason så på Raymond med en alvorlig mine og sluttet

”Så jeg ved hvor ondt det må gøre på dig” Raymond fast holdte hans blik i en rum tid, ind til Jason rakte ham flasken med vand som han tog og drak af denne gang.

”skal vi prøve at gå ind igen?” spurte Jason da Raymond havde tømt sin vand flaske. Raymond nikket til svar, og de rejste sig fra græsset.

”klar?” spurte Jason og så på Raymond, der var blevet hvid i ansigtet. Raymond tog nogle dybe vejrtrækninger hvor efter han gav Jason et lille nik og gik mod lejlighedens røde hoveddør, Da Raymond og Jason kom ind a døren kigget Elizabeth og Amber op fra deres kaffe kopper hende ved spisebordet, da Elizabeth gjorde mine til at rejse sig, lave Jason en håndbevægelse bag ved Raymond der fortalte Elizabeth af hun skulle blive siddende.

Raymond følte sig endnu engang ør i hovedet, men efter nogle dybe vejrtrækninger fulgte han efter Jason ind i lejligheden.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...