Dead Man's Legacy

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 jul. 2013
  • Opdateret: 17 jul. 2013
  • Status: Igang
Dead Man's Legacy er anden bog af mig, jeg har før hen skrevet Heartbreak på 130 sider. Denne bog handler om Marine Korporal Raymond Taylor, og Betjent Alexandre Wilson, Korporal Jason Cooper og alle Raymond's Navy venner.
Korporal Taylor tjener på USS Hamsley, og er forlovet med Officer Wilson, men en aften Taylor vender hjem efter to uger på havet, er deres fælles lejlighed raseret og han finder Betjent Wilson hårdt såret. da Wilson dør, bliver han mistænkt at Wilsons kollegaer der ikke kendte til Wilsons og Taylors forhold.
Men problemer skal vise vis at være værre end først antaget og før Taylor når at se sig omkring så er han indviklet i koroption og mord, ved Los Angelas police Departement.

Bogen er stadig ved at blive skrevet og derfor modtage jeg med glæde rettelser, kritik og ros, samt idéer. Jeg vil dog ikke love at din rettelse eller idé vil blive brugt.
Vis han som med forfatter gerne vil gå ind og rette det jeg skriver, betaler jeg med glæde, dog skal du være en god.

8Likes
9Kommentarer
1332Visninger
AA

9. Kap 6 - del 1

”Ray, er du klar til at køre?” spurte Jason i det han kom ind i stuen, en kølig lørdag morgen i midten af Juli. Raymond vendte sig mod ham mens han rettet på sin hvide uniform. Jason stoppet op, og beundret Raymond et øjeblik.

”Er du klar til at køre?” spurte Jason igen og smilte venligt til Raymond, der hele morgen havde taget tingene i et langsomt tempo, Raymond der ikke kunne se flere muligheder for at udsætte det længer, nikket til svar. Hvor efter han fulgte med ud til bilen hvor 2T, Bomber og Dok stod og ventet på dem i deres hvide uniformer.

På vej til kirkegården, blev der ikke sagt et eneste ord, den trykkede stemning gjorde at ingen af dem viste hvad de skulle sige. Da de nærmet sig kirkegården var der allerede mange mennesker og biler, selv om de var i god tid. Med det lykkedes 2T der kørte at finde en parkeringsplads lidt afsides fra de andre.

”Er du okay Ray?” spurte Dok i det Raymond tog sig til hoved da han steg ud af bilen.

”Ja” svaret Raymond utilpas, mens han støttet sig til bilen med den ene hånd. Hans hoved var begyndt at bulderet som et tordenvejr, smerten havde fået det til at sortnede for hans øjende i det han var stået ud af bilen.

”er du sikker Raymond?” spurte Dok. Det var sjælden at han brugte hele Raymonds navn, Raymond kunne ikke huske hvornår Dok sidst havde brugt andet end Ray når han ville snakke med ham.

”Ja jeg er okay Dok” svaret Raymond lidt irriteret og smilte til ham. Mens han håbet på at Dok ville tro ham og lade vær med at holde øje med ham hele dagen.

”Er i klar til at gå?” spurte Jason der kom gående fra den anden side af bilen, Dok så bekymrede på Raymond, og det fik straks Jason til at se spørgende på Ray.

”Ja vi er klar til at gå” svaret Raymond og gik forbi Jason i et rask tempo, Dok fulgte efter Raymond mens han sendte en irriteret og alvorligt mine til Jason i det han gik forbi ham. Jason stod tilbage og undret sig nogle sekunder før han smækket bilen døren i og låste bilen, hvor efter han fulgte med de andre ned til begravelsen.

Under hele begravelsen som varet næsten to timer, stod 2T, Bomber, Dok og Jason lige bag ved ham, for enden af den store gruppe betjente som var mødt op. Flere gange under begravelsen havde Raymond følt sig uønsket eller blikke mod sin ryg, men han havde stået som en sten under hele begravelsen. Han viste at det var Alexs ønske at han var der, selv om Raymond helt ville forsvinde ned i jorden. Da flaget blev foldet sammen og givet til Amber, Alexs makker. Fordi han igen familie havde, kunne Raymond ikke undgå en enkel tåre løbe ned af hans kind.

Da kisten blev sænket ned i jorden, så Amber hen på ham og sendte ham et opmuntrende smil. Før folk begyndte at forlade graven. Raymond blev stående som en sten og så på at graverne smed jord ned over kisten. Da Jason lagde sin hånd på Raymonds skuldre så Raymond sig over skuldren.

”Vi venter oppe ved bilen” sagde Jason, Raymond nikket til svar, hvorefter 2T, Bomber, Dok og Jason gik. Da graverne begyndte at ligge blomsterne hen over Alexs grav, vendte Raymond om og gik op mod bilen. Hans hoved dunket være end nogle sinde, det blev svære og svære for ham at se hvor han gik, da hans øjende sortnede, i det han nået op til vejen få meter fra hvor 2T havde parkeret bilen, kunne han ikke længer se hvor han gik og snublet.

”Raymond!” kunne han høre nogle råbe lidt der fra, efter fulgt af hurtige fodtrin før han besvimet. Dok der havde fået øje på Raymond som den første nået frem i samme sekund som benene knækkedet under Raymond og greb ham.

”Ray?” spurte Jason højt, men Raymond reageret ikke på at de forsøgte at vække ham,

”Bomber, hold ham” sagde Dok, og lagde Raymond over i armene på Bomber, før han rejste sig og løb tilbage til bilen, hvor han åbnet bageserummet og fandt en sort taske frem som han bar med hen til Raymond og de andre.

”det var et held at vi kørte i din bil Dok” sagde 2T i et overrasket tonefald, i det Dok åbnet tasken, som indholdt alt fra forbindinger til saltvandsopløsninger. Dok kommenteret ikke på 2T kommentar, da han var begyndt at undersøge Raymond.

”Kan du finde ud af at ligge et drop 2T?” spurte Dok, og så kort hen på ham,

”Ja” svaret 2T, hvor efter Jason fandt et saltvandsdrop frem, som han rakte til 2T der tog fadt i Raymonds arm hvor efter han hæv ærmet op. Men stoppet så pludseligt op, Jason der havde hold øje med 2T, lagde forsigtigt en hånd på Doks ene skuldre.

”Hvad er der?” spurte Dok, der endnu ikke havde lagt mærke til Raymond arm. Dok fulgte Jasons blik, hvor efter han tog fadt i Raymonds underarm, og kørte forsigtigt sin hånd over de blodrøde sår som knap var læget.

”de er nye!” sagde Dok, mest henvendt til sig selv. I næste nu hørte de skidt bag sig, 2T hæv Raymond ærme på plads, i det Jason vendte sig om og fik øje på Betjent Amber og Miles der kom imod dem i et hastit tempo.

”hvad sker der?” spurte Amber, og så på Raymond der stadig lå bevidstløs op af Bomber.

”stress vil jeg tro” forklaret Dok, mens han satte saltvanddroppet i Raymonds hånd, så det ikke var nødvendig at blotte hans underarm over for Betjent Amber og Miles.

”skal vi kalde en ambulance?” spurte Miles, og så spørgende på Dok.

”Nej det er ikke nødvendig, jeg ved hvad jeg fortage mig” svaret Dok og håbet på at Amber der havde sat sig på hug ved Raymond ikke lagde mærke til de små blodpletter der nu var begyndt at vise sig på Raymond uniforms underarm.

”lad os få ham hjem” udbrød Dok, i det Amber gik øje på de efterhånden meget tydelige blodpletter, i det Amber ville tage fadt i Raymonds arm hæv Bomber og 2T ham op og bar ham mellem sig hen til bilen efterfulgt at Jason der hold saltvanddroppet højt op i den ene hånd og Doks taske i den anden hånd.

”Hvorfor bløder han?” spurte Amber mistænksomt, og tog fadt i Doks arm i det han skulle til at følge efter de andre. Betjent Miles så spørgende på dem.

”2T kom bare til at stikke ham forkert med nålen, det var derfor jeg satte droppet i hans hånd i stedet.. uheld sker” svaret Dok mens han forsøgte at undgå Ambers blik.

”Flere stik?” spurte Betjent Amber og så undersøgende på Dok, der svaret

”Nej kun en enkel gang”Amber slap Doks arm, der straks gik hen til bilen, hvor 2T var klar til at køre, men i det han skulle til at sætte sig ind i bilen, råbte Amber

”Hvor befinder Mr Taylor sig vis jeg vil snakke med ham?” Dok vendte sig i døren, men før han kunne nå at svare på Ambers spørgsmål, svaret Jason inden fra bilen.

”Jason Cooper du kan slå min adresse op i jeres system” hvorefter Dok satte sig ind i bilen, og de kørte hjem til Jason, hvor de bar Raymond ind på Jasons sofa.

”Jason hjælp mig med at få Jakken af ham” sagde Dok, og tog fadt i Raymonds uniformsjakke, for at knappe den op. Forsigtigt uden at rive hul på flere sår eller hive droppet ud fik Dok og Jason Jakken af Raymond.

”Jason hvad er det i skjuler for os?” spurte Bomber alvorligt da han og 2T kom tilbage fra køkkenet efter at havde hentet koldt vand. Jason så spørgende op på dem, til at starte med forstod han ikke hvad Bomber talte om, men pludselig gik det op for ham hvad han havde spurte ham om. Jason så nervøst ned på Raymond der lå bevidstløs på sofaen, hvor efter han så op på Bomber.

”Jeg kan ikke give dig det svar du gerne vil havde Bomber” svaret han efter en rum tavshed mellem dem. 2T så uforstående på ham, hvorimod Bomber blev vred og udbrød

”Raymond ligger bevidstløs på din sofa og du kan stadig ikke fortælle os hvad der skete med Alex” råbte Bomber vredt, mens han slog hånden ud mod Raymond.

”Jeg er virkelig ked af at jeg ikke kan give dig et svar” svaret Jason med en høj vred stemme mens han rejste sig fra sofaens armlæn hvor han havde siddet.

”Du kan da ikke bare holde din kæft... sikke en ven du er!” råbte Bomber, og hisset sig endnu mere op.

”Bomber!” udbrød 2T der havde holdt sig i baggrunden, men i det samme gik Jason et truende skidt nærmer Bomber. Som råbte endnu mere af Jason, hvor efter Jason råbte igen, med et hævet Bomber hånden, det fik øjeblikkeligt Dok til at rejse sig og gå ind mellem dem.

”Vis du var homoseksuel, ville du hælder ikke havde alle på skibet viste det” for det ud af Jason. Med et blev der bomstille i huset, forsendt gik det op for Jason hvad han havde sagt. Bomber, 2T og Dok stod med åben mund og gloet på Jason.

”du lovet” var der en svag stemme over fra sofaen der sagde, med et vendte de hovedet mod sofaen, hvor Raymond var kommet til sig selv igen, i det Dok satte sig ned for at tage Raymonds puls, prøvet Jason at forklare

”Det var ikke med vilje Ray, det kom bare ud af munden på mig” Raymond lukkede øjende,

”vis jeg viste du ikke kunne holde dit ord, havde jeg aldrig fortalt dig det” sagde Raymond med en vred svag stemme, mens han holdt sine øjende lukkede.

”Det er jo ikke lige frem fordi jeg ved alt om dig, bare se på dine arme” udbrød Jason vredt og forlod stuen. I det Raymond svaret

”Det gør knap så ondt når jeg bløder” da Jason havde forladt stuen, satte 2T og Bomber sig ned på vær sit armlæn af den nærmeste stol, Dok der sad på kanten af sofaen, hvor han renset Raymonds sår, med koldt vand blandet op med antibiotika.

”hvorfor fortalte du os det ikke Ray?” spurte 2T efter en lang stilhed mellem dem.

”Jeg ved godt af Det ikke ville være smart vis CO eller Kaptajn viste det med.. vi er dine venner” forsatte 2T før der var nogle der kunne svare.

”Jeg har altid hold det for mig selv, og da Alex ikke kunne afsløre det for sine kollegaer blev det bare naturligt for os at holde det for os selv” svaret Raymond træt.

En takt fast banken lød fra døren, efterfulgt at trin ude fra gangen, hvor døren blev åbnet.

”Elizabeth, Kaptajn!” sagde Jason ude fra døren, Doks blik faret ned til Raymonds bare arme hvor sårende stod i blodrød kontrakt til de hvide arme. Bomber rakte Dok hans jakke som han havde taget af tidligere, mens 2T bare vandet og det blodige vat ud i køkkenet, mens Bomber og Dok fik givet Raymond jakken på, kunne de høre Jason trække tiden ud før han måtte lade Kaptajn og Elizabeth gå ind i stuen. I det Kaptajn McCory gik ind i stuen efterfulgt af Elizabeth og Jason, kom 2T tilbage fra køkkenet med 4 flasker vand.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...