Dead Man's Legacy

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 jul. 2013
  • Opdateret: 17 jul. 2013
  • Status: Igang
Dead Man's Legacy er anden bog af mig, jeg har før hen skrevet Heartbreak på 130 sider. Denne bog handler om Marine Korporal Raymond Taylor, og Betjent Alexandre Wilson, Korporal Jason Cooper og alle Raymond's Navy venner.
Korporal Taylor tjener på USS Hamsley, og er forlovet med Officer Wilson, men en aften Taylor vender hjem efter to uger på havet, er deres fælles lejlighed raseret og han finder Betjent Wilson hårdt såret. da Wilson dør, bliver han mistænkt at Wilsons kollegaer der ikke kendte til Wilsons og Taylors forhold.
Men problemer skal vise vis at være værre end først antaget og før Taylor når at se sig omkring så er han indviklet i koroption og mord, ved Los Angelas police Departement.

Bogen er stadig ved at blive skrevet og derfor modtage jeg med glæde rettelser, kritik og ros, samt idéer. Jeg vil dog ikke love at din rettelse eller idé vil blive brugt.
Vis han som med forfatter gerne vil gå ind og rette det jeg skriver, betaler jeg med glæde, dog skal du være en god.

8Likes
9Kommentarer
1274Visninger
AA

3. Kap 2 - del 2

”Ray find båden på scenen” kommanderet Kaptajn McCory, det to Raymond mindre end et minut at få et visuel på båden. Båden lå med bagenden mod USS Hamsley så navnet MoonRain lyst klart op på bagenden af den.

”Jason, AT?” spurte Kaptajn mens han gav ordre til at sejle mod MoonRain.

”Ankomstid 17 minutter, ved fuld kræft” svaret Jason højt og klart.

”gør bådene klar” kommanderet Kaptajn McCory, hvor efter Raymond straks rejste sig fra sin plads som med det samme blev besat af en anden.

”Bording hold et og to, klar til bording, kode rød” kommanderet Raymond over radioen før han igen gjorde sig klar til at borde.

På afstand så båden forladt ud, der var ingen på de øvre dæk at se, men i Cooke lagde deres båd til ved bagenden af MoonRain, overmandet stanken af død dem, Blanc, Pean, Bomber, 2T og Ray selv hoppet op på båden med pistolerne klar, vis det blev nødvendig. Et ubehagelig syn mødte dem da 2T og Bomber trak sejlet som dækket bagenden af skibets til side og afsløret to mænd med en kugle vær mellem øjende. Pean lavet to kors foran sig, 2T måtte vende sig væk fra mændene for ikke at komme til at kaste op af stanken, Blanc tog sin radio og meldte deres fund til Kaptajn McCory, Bomber var den eneste der nærmet sig mændene for at finde noget legitimation på dem. Uden at rykke for meget til mændene fik Bomber fisket to punge op.

”russiske legitimationskort” bekendt gav Bomber og hold deres legitimationskort op så Blanc kunne se deres navne som skrev deres navne ned på sin note blok.

”2T gør slæbe ræbet klar, Ray afmærk nuværende position” kommanderet Blanc hvor efter han, Pean og Bomber lagde mændene i vær deres ligpose og placeret dem i deres båd. Hvor efter Bomber trak bådens overslag på plads.

Da de kom tilbage til USS Hamsley, bag de ved fælles hjælp ligene af de russiske mænd ned i kølerummet, hvor efter de samlets i war rummet til debrief. Først ved aftenstid var det trykkedet stemning ved at aftage, Kaptajnen havde meddelt at de ville være hjemme om cirka 48 timer, hvad der betød at de ville havde to ekstra dages landgang. Efter Raymond havde færdig gjorde sin vagt på broen, vendte han tilbage til sin kahyt for at maile den gode nyhed til Alex, før han gik til køjes. Næste morgen kunne Raymond ikke lade vær med at tjekke sin computer for mails, og heldigt nok lå der en mail fra Alex.

”hvad er der med dig i dag?” spurte Jason, der sad og spiste sin morgenmad ved siden af Raymond, der havde siddet de sidste ti minutter og stirret ned i sin morgenmad uden at tage en mundfuld.

”hvad?” spurte Raymond forvirret, og så uforstående på Jason, efter at havde blikket et par gange med øjende.

”Ja hvad er der los med dig i dag?” blandet 2T der sad på den anden side af Raymond,

”ikke noget jeg er bare lidt træt” svaret Raymond, mens han tog en mundfuld af sin morgenmad, Jason bed ikke på hans afværgende svar. Så da 2T og Bomber rejste sig og efterlod Jason og Raymond tilbage ved bordet, spurte Jason igen

”hvad er der gal Ray?” Raymond så spørgende på Jason.

”hørte du overhoved hvad Bomber og 2T sad og talte om?” spurte Jason, Raymond så uforstående på ham, og rystet på hovedet mens han tog endnu en mundfuld morgenmad

”det er det jeg mener Ray, du er langt væk i dag.. hvad sker der?” påpeget Jason.

”jeg er bare træt Jason” affejet Raymond ham, før han rejste sig og meldte sig på broen.

”Hey Ray!” sagde Bomber og skubbet til ham, Raymond som havde siddet og set ud over havet, havde ikke lagt mærke til at radaren som var hans ansvar meddelte af der var en ny båd inden for deres afstand.

”Noget galt Korporal Taylor? Du så ud til at være langt væk” spurte kaptajn McCory uden at tage øjende fra horisonten.

”Nej, sir” svaret Raymond og ned skrev bådens radar kode. I bogen foran ham. Kaptajn McCory skævet en enkel gang i Raymonds retning før han igen vendte blikket mod horisonten.

”Hvad er der med dig?” spurte Jason, da han indhentet Raymond i gangen på vej ned til hans kahyt da deres vagt var forbi. Da Raymond ikke svaret ham eller stoppet op, tog Jason fadt i hans arm, som fik Raymond til at snurre rundt og stirre vred ind i Jasons ansigt. Jason slap forskrækket hans arm, hvor efter Raymond, vendte sig og forsatte ned til sin kahyt. Hvor han hæv sig op på sin køje. Nogle timer efter banket det på døren, Pean var der ikke, og Raymond lå bare og kigget på sine billeder uden at svare. Døren blev åbnet og Jason kom ind.

”Ray, kan vi snakke?” spurte Jason, Raymond svaret ham ikke til at starte med, det var først da Jason skulle til at lukke døren efter sig, han sukket og spurte

”Hvad vil du Jason?” Jason kom helt ind i kahytten og lukkede døren efter sig.

”Jeg vil gerne starte med at undskylde at jeg har været sådan over dig i dag” forklaret Jason, Raymond satte sig op i sin køje, og så undersøgende på Jason.

”Hvorfor vil du så gerne vide hvad der er galt?” spurte Raymond, der havde tænkt over hvorfor Jason var så interesseret i ham og hans liv. Jason tøvet et øjeblik før han svaret

”Jeg mener at venner, hjælper hinanden og du så ud som om der var noget som plaget dig” Raymond sad længe og tænkte over Jason svar før han udbrød vredt

”en gang imellem er du bare for meget Jason” hvor efter Raymond hoppet ned fra sin køje, kantet sig forbi Jason og ud af kahytten. Jason der stod tilbage alene i kahytten sukket, og fulgte efter Raymond. Der var gået mod dækket. Desværre var det lykkedes at få Raymond et så stort forspring at, da Jason nået frem til trappe skakten, havde han mistet ham af sygne, efter at havde ledt efter Raymond i næsten tyve minutter, opgav Jason at finde ham, underligt nok så kunne Raymond forsvinde som dug for solen. Jason begav sig op til fri rummet hvor, 2T og Bomber sad og spillet kort.

”i har vel ikke set Ray?” spurte han i det han satte sig ned ved siden af dem.

”desværre ikke siden han forlod broen” svaret Bomber ham, og delte kort ud til dem alle 3.

Raymond var gået op ved både fortøjningen for at se ud over vandet, Alexs mail havde fået ham til at tænke, han havde undskyldt i mailen, men han skrev ikke noget om hvorfor han havde undskyldt, han havde bare tilføjet at han ikke ville være hjemme når de lagt til i morgen eftermiddag. Pludselig blev Raymond afbrudt af en ung blondt spinkel kvinde.

”Korporal Taylor?” Raymond så spørgende på hende og svaret

”Kald mig Ray, Blondie” Blondie smilte til svar og kom hen ved siden af Raymond.

”Det er vist ikke kun mig der søger ud over havet når jeg har problemer” sagde Blondie og så ud over vandet, Raymond stirret først på hende, men vendte så blikket mod havet igen

”er det så tydeligt?” spurte Raymond efter en rum pause.

”du er ukoncentreret og snerre af Korporal Cooper og Thompson, siger du er okay over for Kap, når vi alle sammen kan se der er noget som går dig på” fortalte Blondie uden at fjerne blikket fra Havets rolige bølger. Raymond sukket og svaret

”har du en kæreste, forlovet eller mand? Blondie”

”er forlovet med en rigtig dejlig sømand” svaret Blondie, efter en rum tid hvor Raymond havde været stille, vendte Blondie hoved mod ham.

”du må ikke blive fornærmet over mit spørgsmål, men har du mistanke til at din kæreste er dig utro?” spurte Blondie forsigtig, mens hun hold øje med Raymonds ansigtsudtryk.

”ja det er det vel.. jeg ved det ikke, der er bare noget som ikke stemmer” udbrød Raymond efter en rum stilhed mellem dem.

”vis det er sådan du føler, bliver du nød til at snakke med hende” svaret Blondie. Raymond sendte hende et skævt smil, vis hun bare viste tænkte han for sig selv.

”det er ikke så nemt når....” sagde Raymond men stoppet sig selv før han fik sagt det er ikke så nemt når han vil havde et åben forhold og de ikke kan på grund af deres job.

”når hvad?” spurte Blondie og så spørgende på hende.

”ikke noget Blondie.. tak” sagde Raymond og smilte til hende før han gik sin vej. Da han og Jason skulle til at gå fra bore dagen efter, stoppet Blanc dem, med en hånd bevægelse.

”Kap vil gerne lige tale med jer to før i går” forklaret Blanc og peget på broen. Jason og Raymond vekslet blikke før de satte retning mod broen. Da de kom op på broen stod Kaptajn McCory og pakket de sidste papir ned i sin taske.

”Korporal Taylor og Korporal Cooper.. jeg har ladet mig fortælle at i havde et mindre sammenstød i går er det korrekt?” spurte Kaptajn McCory da han så Raymond og Jason.

”Det var bare en mindre misforståelse mellem venner sir” forklaret Jason.

”så jeg kan regne med at der ikke er noget problem når vi sejler ud igen om to uger?” spurte Kaptajn McCory mens han fast holdte deres blikke.

”Det kan du regne med sir” svaret Raymond. Hvor efter Kaptajnen gav dem lov at forlade skibet.

”vil du havde et lift Ray?” spurte Jason da de stod på parkeringspladsen,

”Nej, Alex har været her med min bil” svaret han, hvor efter han gik hen til en sort SUV, og frem bragte et sæt nøgler fra skærmen over det ene dæk.

”jamen så ses vi da” sagde Jason lidt sluk øret.

”ja vi ses” svaret Raymond fraværende, uden at se på Jason.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...