My broken heart-One Diection

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 17 jul. 2013
  • Opdateret: 18 jul. 2013
  • Status: Igang
One Direction - Amalie skal til one direction koncert da noget frygteligt pludselig sker. Hun prøver at løse problemerne, men da hun får....... Argh, jeg gider da ikke afsløre mere! ;)

4Likes
0Kommentarer
188Visninger
AA

2. Why?

Jeg var henne ved Kamille klokken 19.45, et kvarter inden vi skulle gå. Da hun åbnede stod hun med åben mund. Det var nok kjolen hun kiggede på. Hun kiggede ned på sig selv, og så skuffet ud. "Kom ind," Sagde hun med en lys stemme. Vi gik op på hendes værelse. Væggen var klistret til med one direction plakater. Hun kiggede på klokken og løb ud på badeværelset. Jeg fulgte lige så stille efter. Hun lavede en tynd, sort skygge rundt om øjnene. Det var faktisk virkelig flot. Jeg prøvede selv engang, men jeg lignede en dæmon. "Skal vi gå?" Spurgte Kamille og rev mig ud af mine tanker. "Ja, selvfølgelig." Jeg var vildt spændt. Jeg have nu ikke min væg over klistret med plakater, men jeg elskede dem så højt! Selvom Kamille nok glædede sig endnu mere. Vi stod længe og ventede på bussen. En lang hvid stribe med sorte tern og hjul kom susende forbi os. "Hey! Det var bussen!" Råbte Kamille og løb efter bussen. Jeg løb så hurtigt jeg kunne efter hende. Bussen stoppede og vi steg på. "Amalie, glæder du dig ikke mega meget." Spurgte hun begejstret. Jeg trak på skuldrene, idet jeg kom til at tænke på min mor. Jeg må ikke græde. Så løber min mascara og så kommer jeg til at ligne en emo. Tro mig, jeg har prøvet det. Jeg græd engang i frikvarteret, og da jeg kom ind gloede allesammen på mig. Mega pinligt. "Hvorfor?" Spurgte Kamille meget nervøst. Jeg havde en stor klump i halsen. "M-Min mor har fået en svulst i hjernen. Det er ikke sikkert h-hun kommer hjem på mandag." Jeg græd. Meget. Kamille lagde en arm om mig. Hun tog en serviet frem fra tasken og tørrede min øjne. "Det skal nok gå." Sagde hun og prøvede at virke beroligende. "Nu skal vi rigtig hygge os, også ser vi på det når vi kommer hjem. Okay?" Hun tørrede en tåre væk fra min kind. "Okay," Sagde jeg, men det var jeg egentlig ikke. Bussen stoppede foran et kæmpe stadion. Tusindvis af piger stod med skilte og One direction tøj. "Så er det nu," Hviskede Kamille i mit øre. Vi gik om bag hvor der stod nogle store mænd i sort tøj. "Biletter?" Spurgte manden til venstre. Vi gav dem biletterne og de åbnede døren. Drengene løb rundt og drillede hinanden. Kun Niall stoppede op da han løb forbi os. "Drenge!" Råbte han. "Vi har pige besøg!" Alle drengene stormede hen til os. Vi ville give dem hånden, men de kom hen og gav os et stort kram. "Lad os vise jer rundt," Sagde Harry meget glad. De virkede rent interesseret i os, men vi er kun 16. Jeg er faktisk 16 ½. De viste os rummet hvor de slappede af og satte sig i sofaen. "Kommer i ikke og sætter jer?" Sagde Zayn Forventningsfuldt. Vi gik hen og satte os i de små stole, som lignede præcis dem vi havde derhjemme i stuen. Åh nej. Jeg kom til at tænke på min mor igen. Jeg prøvede at lade vær med at græde. Hvis jeg græd, ville de så syntes at jeg var et pattebarn?

 

Tusind tak hvis du gider at læse den! Skriv hvad i syntes og hvis i vil have mere. Taak ;)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...