24 Days of Amee

Julekalender om venskab, og teenage problemer. Men der er også noget ved Amee...
Kapitlerne er korte - men de kommer dagligt i løbet af December. Lev med det, jeg gør mit bedste.
Giv konstruktiv kritik - og hvis i ikke kan lide at alle kan se jeres kommentarer eller du måske ikke har en account så send mig en mail! Få fat på min mail ved at sende mig en snapchat, kontakte mig på instagram eller twitter, eller skriv en kik. Al denne information kan findes på min profil.

Fakta om hovedpersonerne du kommer til at møde:
Amelia (Amee) er i 9 klasse, omkring de 15 år tror jeg og starter som en rimlig typisk teenager hvis du spørger mig. Hun er en smule genert.
Patricia (Trish) går i klasse med Amee og er måske et par måneder yngre. Hun falder nemt for drenge men er dybt forelsket i Jamal. Hun er rigtigt polsk.
Lucy er nok mere i de 16 år ville jeg sige og er normalt rimlig åben og er Patricia's kusine der bor i polen, men er på besøg.

4Likes
6Kommentarer
892Visninger
AA

2. 2. December

 

 Amee's vække-ur var i virkeligheden en alarm på hendes mobil telefon. Lyden af den var høj og skinger, det var den mest irreterne lyd hun kunne finde da hun indstalleret den. 'Så vågner jeg af den' havde hun tænkt. Men den var bare høj og irreterne. Ikke mere vækkende end alle andre alarmer. Medmindre at det altså handler om at få et kæmpe chok. 

 "Uunghh'mnnh'sshhh," er nok den bedste måde at beskrive den lyd der kom ud af Amee's mund når alarm var slået fra. Hun åbnede øjnene og kiggede rundt i sit værelse med et opgivende ansigtsudtryk. Efter virkelig at have overvejet at spille syg, kom hun endelig op og sidde. Hun tænde den lille natlampe, siden solen endnu ikke var stået op. Amee rev en varm sweater ud af sit skab, samt en undertrøje og et par jeans. Hun lagde det i en bunke på sin seng, i mens hun forsat sagde lyde der mindede om den tidligere nævnte mumlen. Hun fandt smykker frem og lagde dem sammen med tøjet, inden hun forlod værelset. Hun daskede afsted ud i mod toilettet, hvor der var kulsort. Hun fandt lys kontakten og fik badeværelset til at være det sted med mest lys i hele huset. Hun børstede tænder, gik i bad, gik på toilettet. Alt det normale morgen-stads. I klædt et håndklæde fik hun banet sig vej igennem det mørke hus til sit værelse, der lyste svagt fra natlampen. Da hun var der inde, lukkede hun døren, inden hun tænde det store lys. Mere frisk denne gang gik hun i mod sin seng, hvor hun hurtigt fik tøj og smykker på. 

 Med en hårbørste i hånden, og en mobil i lommen gik hun ned i stuen, hvor hun tog lidt frugt til morgenmad i mens hun ventede på vandet ville koge. Da det var varmt, tog hun sig en kop kaffe - en hemmelig kop kaffe, hendes forældre ikke synes noget godt om - inden hun skyndte sig ud af døren. 

 Som altid var hun tæt på at misse toget, men i dag var det et af de ti procent af dagende hvor hun nået toget. Den varme termos-kop kunne nemt føles igennem hendes vanter, som hun sad i toget. En vibrerende mobil fik hende til at kigge ned på sine lommer. En sms fra Trish hvor der stod at hun ventede ved stationen kom ind på skærmen. Amee skrev hurtigt hvor langt hun var, inden hun lagde mobilen tilbage ned i sin lomme. 

 Blot få stoppesteder senere stod Amee af, og kunne se den polske Trish stå ved siden af Jamal, deres tunger i fuldgang med at vise verden at de igen var et par. Trish elskede Jamal - det vidste Amee med sikkerhed - men Jamal havde ikke altid lyst til Trish. Det hele var ret forvirrende, og Amee var sikker på at det igen ikke ville holde mere end et par uger.

 "G'morgen turdelduer - ligner i to holder jer varme nok?" Amee grinte af dem og smilede, gemte sin medlidenhed for Trish væk og spillede glad for hendes veje. 

 "Ameeeeeeeliaaaaa!" Sagde den glade Trish, når hun var sammen med Jamal virkede hun altid næsten høj. Høj på kærlighed. 

 "Trish! Jeg har sagt du skal kalde mig Amee! Det kun min mor og dig der siger 'Amelia'!" Skældte Amee ud i mens hun krammede sin veninde. De gik alle tre i mod skolen med hastig skridt, første time var ikke noget at komme forsent til hvis man godt kunne lide at få gode karakter. Ikke at de var stræbere, men mere at de ikke ville have det til at være værre end højst nødvendigt. 

 

 

 "Og hav en god anden december!" Kaldte Hr Benjamin. Sidste time var lige sluttet, og alle var i færd med at drysse ud på gangen. Trish havde taget Jamal under armen og så var de smuttet, med et hurtigt vink til Amee. Amee havde ikke noget i mod at de smuttede, de skulle i biografen og filmen startede om tyve minutter. 

 På vejen hjem i toget, da Amee sad med sin lektie-læsningen fremme kom en uventet sms. Men så snart hun læste hvem den var fra og hvad der stod, var den måske slet ikke så uventet alligevel. 

ஜ۩۞۩ஜ

Jeg undskylder at jeg publicere på mærkelige tidspunkter - men der er jo tidsforskel mellem DK og Californien - sorry!

Dam, dam, dam...

Hvad mon der står i sms'en?

Hvem har skrevet den?

Hvorfor var den ikke så uventet alligevel?

Jeg ved godt der endnu ikke er sket meget, men jeg kan bedst lide når man stille og roligt leder op til hvad der vil ske. 

Hvad synes i om den indtil videre?

xxx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...