A One Direction Story

Emilia og hendes mor rejser rundt i hele verden, da moderen Maria er stylist. Emilia elsker sin mor højt, men hendes arbejder ødelægger hendes liv nogle gange. I teenagealderen 17 år, synes Emilia bare det kunne være rart, hvis hun kunne leve et almindeligt liv, bo samme sted og have de veninder hun havde brug for. Men nej. En dag går turen til London, hvor livet forandres fuldstændigt. Maria skal være stylist for fem drenge, som Emilia i starten hader som pesten. Hun finder venskaber og kærlighed i de nye fem bekendskaber. Men ender presset med at blive for hårdt? Eller kan Emilia klare det? Og hvad sker der egentlig, når man bliver sårret af en person man... elsker? Følg hendes egen måde, at fortælle rejsen på, lige her. *Drengene er selvfølgelig kendte.*

LÆSNING PÅ EGET ANSVAR

172Likes
282Kommentarer
27913Visninger
AA

40. Why

Hvorfor føler vi sorg? Hvorfor er vi kede af det? Hvorfor kan vi ikke bare komme videre med det samme og hvor er vi som vi er?  Hvorfor går jeg rundt hver dag og tænker på den samme ting hele tiden? Hvorfor kan jeg ikke stoppe med at elske og hvorfor kan han ikke forlade mine tanker? Hvorfor er jeg ikke glad?

Jo, ser du...

Vi føler sorg fordi vi har elsket. Fordi vi har holdt af en person som måske har forandret sig. Sorg er noget lort i mange situationer, men det er også godt. For hvis man føler sorg, ved man, at der er sket noget som man er ked af. Sorg kan få en til at indse, at man stadig elsker.

Vi er kede af det, fordi vi føler sorg. Fordi der er noget der gør ondt i hjertet. Men er at være ked af det ikke spild af tid? Og hvorfor gør man ikke bare noget ved det?

Grunden til at vi ikke altid bare kan komme videre er, at vi har svært med at give slip. Svært ved at give slip på en ting vi har elsket, eller en person. Måske elsker vi stadig, eller måske er problemet bare, at en person har ændret sig, så man ikke føler man her givet afsked til den rigtige.

Og grunden til at jeg går rundt og tænker på den samme ting er fordi jeg er ked af det, og fordi jeg ikke er kommet videre.

Jeg kan ikke stoppe med at elske, fordi han er som han er. Han har brug for hjælp, han har brug for mig og det ved jeg nu.

Hvorfor jeg ikke er glad er nemt at svare på; Lukas viste sig at være et svin, ja, kort sagt. Efter at have fået den sex han trængte til, skred han bare. Men grunden til at jeg ikke er glad, er også, at jeg ikke ved hvordan Harry har det. 

Det er ham, jeg ikke er kommet over. Ham, jeg tænker på hele tiden. Det er ham, der er grunden til at jeg føler sorg. Ham, ham, ham.

Ej, når man kigger på det, er "ham" egentlig et underligt ord.

Kirkens stemning for mig virkelig til at tænke over tingene, tænke alle tanker igennem. Tænke alt, som jeg ikke har ladet min hjerne tænke over før.

Zayn og Perrie står oppe ved alteret og præsten plaprede løs om alt muligt kristendoms agtig lort. Ja, undskyld, men jeg hader virkelig at være i kirke, det er død kedeligt. 

Alle drengene sad oppe ved alteret sammen Zayns mor, og overfor dem sad alle fra Little mix og Perries mor. 

Hun var så smuk. Altså Perrie. Hendes flotte, flotte hår var flettet om i en knold og hende kjole.. de var.... hvid. Altså.. ja, den var slet ikke til at beskrive. Den var bare vildt flot. Den var utrolig enkel og alligevel virkelig Perrie agtig. Knækort omme foran og ankellang bagi. Ryggen var åben, så man kunne se halvdelen af hendes ryg og omme foran var den meget enkel også. Den var ubeskrivelig, okayyyyyyy?

Vi sad helt på forreste række. Ved min ene side, sad min mor, og ved min anden sad Katrine.

Og nu tænker i nok KATRINE?

Og ja, Katrine var med. Og ved i hvorfor? FORDI HUN VAR BLEVET FUCKING KÆRESTER MED NIALL!

Kiall, var deres ship navn. Jeps. Det er ret cute.

En gang i mellem faldt mit blik over på Harry, som havde den lækreste smoking på! SERIØST, HAN LIGNEDE VIRKELIG EN MAND.

Det, at vi sad her i København domkirke til bryllup for Zayn og Perrie.. Det var altså ret sindsygt, at de faktisk havde valgt at holde det i danmark. Og ja, det var de danske Directioners også helt oppe at køre over.

Selvfølgelig.

Igen faldt mit blik over på Harry, og hans øjne mødte hurtigt mine. Hvor længe havde han siddet og kigget på mig?

Han sendte mig et oprigtigt smil, som jeg hurtigt gengældte. Han lignede sig selv. Hans grønne øjne lyste af overskud og kærlighed. Hans ansigt var smukt og hans hår godt.

"Så til spørger jeg dig, Zayn Javadd Malik, vil du have Perrie Louise Edward som hos dig står, til din ægtehustru?" Hørte jeg præsten sige.

"Ja"

"Vil du elske og ære hende, og leve med hende både i medgang og modgang, i hvad lykke Gud den almægtige vil tilskikke jer, som en ægtemand bør leve med sin ægtehustru, indtil døden skiller jer ad?" Spurgte præsten igen.

"Ja" Svarede Zayn med rystende stemme.

"Ligeså tilspørger jeg dig Perrie Louise Edward: Vil du have Zayn Javadd Malik,  som hos dig står, til din ægtemand?" Spurgte præsten og vendte sig mod den allerede meget rørte Perrie der stod med tåre i øjnene.

"Ja"

"Vil du elske og ære ham, og leve med ham både i medgang og modgang, i hvad lykke Gud den almægtige vil tilskikke jer, som en ægtehustru bør leve med sin ægtemand, indtil døden skiller jer ad?"

"Ja" Snøftede hun og tørrede en tåre væk.

"Så giv hinanden hånden derpå." Sagde præsten. Det var tydeligt at se, at de var helt væk i hinandens øjne, da de rakte hinanden hånden.

Præsten holde sin hånd over deres hænder og sagde: "Eftersom I forud har lovet hinanden at ville leve sammen i ægteskab og nu har bekræftet dette for Gud og for os, som er her til stede, og givet hinanden hånd derpå, så forkynder jeg jer at være ægtefolk både for Gud og mennesker." 

Liam rejste sig op med en æske i hånden. Han gik hen så han stod med ryggen til hele kirke, lige i mellem Perrie og Zayn. Jeg var så heldig, at jeg lige kunne se det hele.

Liam åbnede æsken og Zayn tog en ring og rakte ud efter Perries hånd og satte den på hendes ringefinger. Derefter gjorde Perrie det samme, og Liam satte sig ned ved siden af Niall og Tricia (Zayns mor).

"Nu må du gerne kysse bruden" Sagde præsten så og henvente sig til Zayn, der gik ikke et sekund, ingen han kyssede hende, og alle i hele kirken klappede.

 

A/N: 

Heeej!

Undskyld for et kort kapitel, men der skulle bare noget ud i dag!

Seriøøøøst jeg glæder mig til at Zayn og Perrie skal giftes.

Kan slet ikke vente med at se Perries smukke kjole! <3

Kyyyys

- Emilia xx

<3 Zerrie feels <3

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...