A One Direction Story

Emilia og hendes mor rejser rundt i hele verden, da moderen Maria er stylist. Emilia elsker sin mor højt, men hendes arbejder ødelægger hendes liv nogle gange. I teenagealderen 17 år, synes Emilia bare det kunne være rart, hvis hun kunne leve et almindeligt liv, bo samme sted og have de veninder hun havde brug for. Men nej. En dag går turen til London, hvor livet forandres fuldstændigt. Maria skal være stylist for fem drenge, som Emilia i starten hader som pesten. Hun finder venskaber og kærlighed i de nye fem bekendskaber. Men ender presset med at blive for hårdt? Eller kan Emilia klare det? Og hvad sker der egentlig, når man bliver sårret af en person man... elsker? Følg hendes egen måde, at fortælle rejsen på, lige her. *Drengene er selvfølgelig kendte.*

LÆSNING PÅ EGET ANSVAR

172Likes
282Kommentarer
28451Visninger
AA

41. Wedding

"Og tak skat. Tak fordi du har ladet mig tilbringe tid med dig. Fordi du har ladet mig elske dig og fordi du har elsket mig. Tak for at du ville gifte dig med mig, for at du lod min største drøm gå i opfyldelse. Skat, tak fordi du er dig." Sluttede Zayn sin 10 minutters lange tale af. Jeg tog mig selv i at sidde med tåre i øjnene, men seriøst, det var mega sødt det var. Det var en så dejlig tale.

Jeg sad ved et rundt bord sammen med Niall, Louis, Liam, Harry, Katrine, Eleanor og Danielle. Zayn og Perrie sad ovre sammen med deres familie og så have One Direction crewet også et bord for sig selv.

Stemningen var god, og vi snakkede alle sammen og hyggede os rigtig meget. Jeg havde aldrig været til bryllup før, men det var virkelig hyggeligt.

Stemningen blev kun bedre i løbet af aftenen, hvor der kom musik på og alle begyndte at danse. Eller, jeg synes sådanset ikke det var særlig sjovt. Jeg sad på min flade røv og så på alle der dansede, for jeg havde ingen at danse med. 

Katrine og Niall dansede sammen og så lykkelige ud.

Liam og Danielle dansede sammen og så lykkelige ud.

Louis og Eleanor dansede sammen og så lykkelige ud.

Zayn og Perrie dansede sammen og så lykkelige ud.

SELV MIN FUCKING MOR HAVDE FÅET ET KÆRESTE OG DE DANSEDE SAMMEN OG SÅ LYKKELIGE UD. HVA FUCK SKER DER?

"Må jeg ha lov at få denne dans?" Harrys stemme rev mig ud af mine tanker. Han så så forfærdeligt dejlig ud, i den der lækre smoking. Jeg gav et lille tøset fnis fra mig, inden jeg tog i mod hans hånd og rejste mig op.

Han smilede kært og så oprigtig lykkeligt og da jeg rejste mig. Han begyndte at gå, med mig efter ham. Han gik væk fra alle, og ud i den mørke have med en stjertebetrukket smuk himmel.

"Hvad skal vi her ude?" Fnes jeg og rystede lidt, fordi det var en smule koldt. Det var underligt at tænke på, at der næsten var gået et helt år, siden jeg skred fra dem. Jeg var blevet 18, og Harry 20. 

"Vi skal da danse." Sagde han og førte mine hænder op om hans nakke og sine egne ned om mit liv.

"Men her er jo ikke noget musik." Sagde jeg og fnes lidt, mens jeg lagde mit hovede ind mod hans bryst.

"I know you've never loved
The sound of your voice on tape
You never want
To know how much you weigh
You still have to squeeze into your jeans
But you're perfect to me"
 Sang han stille. Hvor var det smukt. Han havde lige sunget sin del af Little things for mig. De smukke sætninger og hans rolige stemme gav mig tåre i øjnene.

Tænk engang... han sang til mig.

Jeg puttede mit hovede mere ind til ham, og nød resten af hans stemme.

"I won't let these little things slip out of my mouth
But if it's true
It's you,
It's you they add up to
I'm in love with you
And all these little things"
Sang han resten. Jeg kiggede op på ham med tåre i øjnene. Jeg var simpelthen så rørt.

"Det var nok... det.. det bedste musik.... der kunne.. komme." Stammede jeg og prøvede at stoppe med at græde. 

"Du fortjener det bedste." Sagde han og strammede grebet om mit liv.

Jeg trak hovedet væk fra ham og kiggede ham i øjnene mens jeg kørte mine hænder op i hans hår Det bløde, dejlige krøllede hår som jeg altid elskede at pille ved. Jeg holde øjenkontakten, men jeg langsomt pressede mine læber mod hans.

"Hvad var det lige" Spurge han forsigtigt, da jeg trak mig fra ham.

"Du sagde, at jeg fortjener det bedste... og det er da helt sikkert dig." Svarede jeg og slog armene om ham. 

"Emilia..?" Spurgte han og aede mig på ryggen.

"Mm." Mumlede jeg og indåndede hans duft.

"Vil du være min pige?" 

Jeg trak mit hovede lidt fra ham og placerede små kys hele vejen op ad hans hals og op til munden. Jeg kyssede ham ret hæftigt, og nød egentlig bare at have min Harry tilbage.

"Er det et ja?" Spurgte han i mellem kyssene.

Jeg stoppede brat op.

"Nej sgu da?" Sagde jeg og kiggede dumt på ham. Han så en smule skuffet ud, indtil jeg sagde: "Jeg står bare og kysser dig, fordi jeg hader dig" Og så gav jeg ham et kys mere.

"Hvor er du dum" Mumlede han mod mine læber.

"Modsætninger mødes." Sagde jeg og hoppede op, så jeg sad på hans hofter. 

Han bar gik hen mod en mur og lænede mig op ad den, så han havde lettere ved at holde balancen med mig i hans favn.

Kyssende blev hæftigere og hæftigere og til sidst lod jeg hans tunge trænge ind i mine mund. 

"Emilia... jeg tror... vi bliver nød til at stoppe" Stønnede han mellem kyssene.

"Hvorfor?" Spurgte jeg og fortsatte med at kysse ham.

"Fordi... det tænder mig." 

"Så kom..." Mumlede jeg og rodede mine hænder rundt i hans hår.

"Sgu da ik her?" Sagde han og stoppede med at kysse mig.

"Nej, derovre." Sagde jeg og gjorde et nik mod en bænk i haven. Den var ret bred og stor, og så havde den endda hynde på og det hele. Plus, den stod sådan ret gemt væk fra altid så der var ingen der ville kunne se mig.

"Du er skør. Men skøn." Sagde han og tog godt fat om mig, inden han begyndte at gå hen mod bænken.

"Hvordan kan det være at du kan blive ved med at bære mig?" Spurgte jeg og kiggede ham i øjnene.

"Fordi du ikke vejer en skid." Sagde han og smilede.

"Eller også er du bare vildt stærk." Sagde jeg og kyssede ham på munden.

Han satte sig på bænken med mig siddende over ham, og begravede mine hænder i hans hår, og kyssede ham så sexet jeg kunne for at tænde ham helt. Jeg stønnede nogle enkelte gange og kørte mit underliv lidt frem og tilbage... du ved.. bare for at mærke ham. hahhahah ad

Ej det var lækkert.

!

<3

Langsomt begyndte jeg at knappe hans bukser op, og hive dem ned. Jeg tog dem ikke helt af ham, da det faktisk var pæææænt koldt udenfor.Jeg havde kjole på, så derfor skulle kun mine strømpebukser og g-streng ned.

"Vil du, Harry??" Spurgte jeg og tog fat i kanten af hans boxers.

"Om jeg vil? Selvfølgelig vil jeg det!" Sagde han og kyssede mig sexet.

Jeg hev ned i hans underbukser og satte mig ovenpå ham. 

 

Nu ligger vi så her.. på den kolde jord og kigger på stjerner. Det var rart, at mærke Harry igen, være sammen med ham igen. Vores fingre var flettede og vi lå bare og nød stilheden. Den ville jo ikke være evig.

Jeg fik et klem i min hånd hvilket fik mig til at kigge over på Harry.

"Jeg elsker dig, Emilia." sagde han og smilede.

"Og jeg elsker dig, skat." Svarede jeg og gav slip for hans hånd for at ligge mig ind til ham. Jeg lagde mit hovede på hans bryst og slappede af. Nød lyden af hans hjerte der bankede den samme, rolige rytme.

Nød hans duft.

Nød ham.

Hans nærvær.

Ham.

Det var sådan her det skulle være, det var sådan her. Alting ville være perfekt.

Tak.

 

A/N:

Hej alle sammen :'(

Jeg må desværre meddele, at dette er det aller ALLER sidste kapitel af "A One  Direction Story" :'((((((((((((

Arghhhh! Jeg græder helt! 

Men det var sådan her det skulle ende..

Det her er slutningen.

Det er sådan det er....

Skriv i kommentar! ALLE SAMMEN!!!!!

ALLE SAMMEN SKRIV EN KOMMETER NU! 

ALLE SAMMEN!

Jeg vil så gerne have de sidste kommentare. 

Fra jer, mine læsere! Jer der har gjort det muligt for mig at skrive denne fantastiske historie!

Der vil komme en forfatter besked senere! Men jeg sidder og ryster for meget lige nu til at skrive den!

Knus -

Emilia ! xxxxxxxxxxxx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...