A One Direction Story

Emilia og hendes mor rejser rundt i hele verden, da moderen Maria er stylist. Emilia elsker sin mor højt, men hendes arbejder ødelægger hendes liv nogle gange. I teenagealderen 17 år, synes Emilia bare det kunne være rart, hvis hun kunne leve et almindeligt liv, bo samme sted og have de veninder hun havde brug for. Men nej. En dag går turen til London, hvor livet forandres fuldstændigt. Maria skal være stylist for fem drenge, som Emilia i starten hader som pesten. Hun finder venskaber og kærlighed i de nye fem bekendskaber. Men ender presset med at blive for hårdt? Eller kan Emilia klare det? Og hvad sker der egentlig, når man bliver sårret af en person man... elsker? Følg hendes egen måde, at fortælle rejsen på, lige her. *Drengene er selvfølgelig kendte.*

LÆSNING PÅ EGET ANSVAR

172Likes
282Kommentarer
28258Visninger
AA

31. Miss my Life

Det føltes som om det var i går, jeg havde være med Harry i Holmens Chapel. At jeg var lykkelig, sammen med den dreng jeg havde mistet min mødom til. Ham jeg elskede højt, men ikke havde set i snart 4 måneder nu.

Jeps, det var næsten 4 måneder siden, koncerten i København havde været. 

Jeg savnede alt utrolig meget. Alle drengene, savnede jeg. Min mor, savnede jeg. Alt. Men det var et færdigt kapitel i mit liv nu. 

Det var hårdt at være i gang med min uddannelse. Der var mange lektior, eksamener og mange timer i skolen. Men jeg snakkede i telefon med mor hver dag. 

De holde ferie fra Touren lige nu. Og jeg havde inviterret dem alle sammen til min 18 års fødelsdag i morgen. Jeg var spændt på, om Harry kom.

Mor havde fortalt mig, at han havde været meget ked af det hele tiden. Han havde ikke motivationen for at smile oprigtigt. Hans sceneskræk var vendt tilbage. Men vigtigst af alt, havde han faktisk fortalt hende, at han stadig elskede mig. Sådan, rigtig meget.

Jeg havde ikke følelser for Harry længere. De var væk, slut. Forbi. Som sagt: Et færdigt kapitel i mit liv. 

Jeg havde også fået en masse nye venner og veninder. Og en af mine veninder havde inviteret mig i biffen i aften. Og ved i hvad??? Hun havde fandme bestilt billetter til en One Direction Film. This Is Us, tror jeg nok den hed?

Om jeg gad sidde inde i en biograf, og se på min ekskæreste? 

Nej.

Men jeg var tvunget til det nu. 

Inderst inde, ville jeg jo nok egentlig også gerne følge med i, hvad han lavede. 

Det bankede på min dør, det var nok Trine, min veninde.

Jeg åbnede døren.

"Hey Bitch!" Sagde jeg og gav hende et kram.

"Hey Dude!" 

"Du er virkelig en bitch, at invitere mig med ind og se en film om mine 4 bedste venner, og min ekskæreste." Grinede jeg.

"Emilia, det er sådan mere fordi jeg ved, at du også er med i filmen." Mumlede hun.

"HVAD ER JEG?"

"Tjo, det er fordi. Jeg har allerede set den en gang, og du er rigtig meget med i den. Så tænkte jeg, at jeg ville se den sammen med dig." Sagde hun.

"Okay.... Det fint nok" Indrømmede jeg, for det var da også lidt cool, at jeg var med i deres film, ikke? Jeg håber bare ikke jeg var med som Harrys Kæreste, jeg ville hellere være med som Stylistens datter.

***

Nu sad vi inde i biografen, og filmen skulle lige til at begynde.

Hele filmen havde virket så ægte. Som om man var sammen med dem. 

Og Trine havde ret, jeg var ufattelig meget med i filmen.

Harry og jeg var åbenbart blevet filmet, da vi slog hans mors græsplæne sammen. Og da vi var nede ved bageren, blev vi også filmet. Der var også en del med fra Danmark. Det var også med, at Niall og Zayn spillede fodbold, mens jeg kom styrtende ud af bussen.

Men det sjoveste var Golfvognene. Hold kæft det var tider. Vi kørte rundt i dem, og tog ingenting seriøst. HAHA.

"Var det så slemt?" Spurgte Trine, da rulleteksterne begyndte.

"Nej, det føltes bare lidt underligt.. Forresten Trine, er du Directioner?"

"Øhm... Måske en lille sm.. ej, JA!" Sagde hun.

Tænk en gang, det vidste jeg slet ikke.

"De kommer hjem til mig i morgen.. eller, jeg ved ikke om Harry gør, men de andre gør." Forklarede jeg. 

"OH MY GOD! KOMMER DE TIL DANMARK?" Råbte hun højt ud over hele biografen. Fuck. Fuc...... FUCK! Trine for helvede. 

Folk strømmede hen til mig, og ville snakke med mig. Jeg var ikke helt ukendt for Directioners endnu. Jeg var stadig kendt som Harrys ekskæreste. 

***

Da jeg kom hjem var kl ti.Jeg gik på Twitter og kiggede startsiden igennem et par gange. Harrys navn dukkede op af og til, men jeg læste ikke hans tweets. Dog var der et tweet, som fangede mit blik.

#Missing the old, good life. Sadface xx

WHAT? 

HVAD?

SERIØST?

Skrev han om mig, eller skrev han om dengang inden x factor? I hvert fald, var han trist. Jeg håbede på en måde, at han ikke ville dukke op i morgen til min fødselsdag, men på den anden side, ville det også være rart at se ham.

What can I do? 

***

"Det går fint mor, maden er ved at være klar." Sagde jeg i telefonen.

Dagen var kommet, hvor jeg holde min fødselsdag for mor, drengene og deres kærester. 

"Lyder dejligt min pige, vi er der om.. tre, to en..." Og det bankede på døren.

Jeg gik sjovt nok hen og åbnede døren.

Den første, der sprang ind i favnen på mig, var Niall. FUCK JEG HAVDE SAVNET HAM DET VAR HELT VILD! OH MY GOD!

"Hej Nialler" Skreg jeg og krammede ham hårdt.

"Hej Babe, jeg har virkelig savnet dig!" Sagde han og strammede grebet om mig.

"Jeg har virkelig, virkelig, VIRKELIG også savnet dig!" Sagde jeg og borrede mit ansigt ned i mellem hans skulder og hals. Jeg lod tårrene have frit løb, det havde de brug for.

"Hey Søs, hva med mig?" En stemme rev mig ud af tankerne.

ZAYN!

"Oh my god.." Hulkede jeg og løb hen mod Zayn, jeg sprang i favnen på ham. Han havde nemt ved at løfte mig, jeg vejede jo ikke så meget.

"I had missed you, sis." Hviskede han i mit øre. Årh.

Jeg havde virkelig også savnet ham. Jeg kunne slet ikke snakke. Det... det var så syrealistisk at de var lige her. Det var ikke til at fatte.

Jeg strammede grebet så hårdt om ham, at jeg blev bange for, at jeg var ved at kvæle ham.

LIAM! Oh myyyy god

Jeg hoppede ned fra Zayn og sprang hen til Liam, og trak ham ind i det varmeste kram. Hvor havde jeg savnet ham.

Og nu, Louis.

"Oh... god." Snøftede jeg og traskede hen til ham. Jeg trak ham ind i et kram, og der eksploderede mine tårekanaler. Jeg var så ked af det. 

"Jeg er så... ked af den afsked vi tog... Det var ikke meningen du skulle se mig så oprevet." Mumlede jeg i hans øre, og snøftede.

"Det gør ikke spor, babe. Han var dum." 

"Jeg tør næsten ikke kigge, om han er her.." Hulkede jeg.

"Så kan jeg fortælle dig, at han faktisk er her." Hviskede han.

Fuck? Nej hvad? Hvorfor var han kommet? nej nej nej nej nej

Mit hjerte bankede hårdere end aldrig før, skulle jeg virkelig se ham igen? Nej... jeg var ikke klar. Ja, jeg ved godt jeg har sagt at jeg ingen følelser havde for ham, og det havde jeg egentlig heller ikke... Men...

Ej Emilia, mand dig op.

Nu var det nu.

Nu, skulle jeg se ham i øjnene.

 

A/N:

SElvfølgelig! Kapitlerne stopper altid på de mest irriterende tidspunkter, ik?

Men sådan skal det jo være, for at mine fantastiske læsere ikke springer fra <3

Har i set Louis' fodboldkamp?

Det har jeg! Han spillede sgu godt... lige indtil han blev taklet og skadet of couse.

Er så stolt af min skat <3

Kys til jer alle, og fortsat god søndag.

- Emilia xx.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...