A One Direction Story

Emilia og hendes mor rejser rundt i hele verden, da moderen Maria er stylist. Emilia elsker sin mor højt, men hendes arbejder ødelægger hendes liv nogle gange. I teenagealderen 17 år, synes Emilia bare det kunne være rart, hvis hun kunne leve et almindeligt liv, bo samme sted og have de veninder hun havde brug for. Men nej. En dag går turen til London, hvor livet forandres fuldstændigt. Maria skal være stylist for fem drenge, som Emilia i starten hader som pesten. Hun finder venskaber og kærlighed i de nye fem bekendskaber. Men ender presset med at blive for hårdt? Eller kan Emilia klare det? Og hvad sker der egentlig, når man bliver sårret af en person man... elsker? Følg hendes egen måde, at fortælle rejsen på, lige her. *Drengene er selvfølgelig kendte.*

LÆSNING PÅ EGET ANSVAR

172Likes
282Kommentarer
28347Visninger
AA

37. Looking forward

Nialls Synsvinkel:

Mit hjerte bankede derudaf. Tankerne fløj rundt i mit hovede om Katrine. Gad vide om hun var lige så smuk i virkeligheden som på det billede Emilia have sendt til mig. Hun var skøn, det kunne jeg se. Smilet på billedet viste det hele.

Hun lignede en glad og sød pige. En man gerne vil snakke med og en der har en masse krudt i røven. 

Mine øjne var klistret på håndtaget. Det var som om det hele gik i slowmotion. Håndtaget blev langsomt trukket ned i, og døren åbnede stille. Det var som om min tid gik i stå, da jeg så den smukkeste pige i døren.

Præcis som på billedet.

Langt, smukt brunt hår. Ret lille, blå øjne. Bare... fantastisk.

Hun så forskrækket ud. Eller overrasket. Hun var tydeligvis en fan. Typisk. Hvorfor skulle alle Directioners også være så skide smukke. Jeg kunne jo ikke være sammen med en fan.

"Hej." Sagde jeg roligt og smilede venligt.

"H h.. hej." Stammede hun og så helt forstenet ud.

"Gå dog hen til hende." Hviskede en stemme bag mig, og jeg fik et skub i ryggen.

"Niall." Sagde jeg og rakte hånden frem for at være høflig.

"Ka...ka... kat.." "-Katrine" Afbrød jeg og smilede sødt. Hun rakte sin hånd ud mod min og lige i det vores hud rurte hinanden, var det som om... om, at jeg var i min egen verden.

"Du.. kender mit navn?" Mumlede hun og klemte min hånd blidt. 

"Ja. Emilia har fortalt en del om dig." Sagde jeg og blev ved med at holde i hendes hånd. Jeg havde ikke lyst til at give slip. Jeg havde lyst til at blive i denne verden.

"Har hun?" Spurgte hun så og lød som om hendes vejrtrækning var ved at blive lidt mere normal nu.

"Ja hun har" Sagde jeg og trådte et musseskridt tættere på hende. Jeg gav kort slip fra hendes hånd men kun for at lægge mine arme om hendes talje og trække hende ind i et kram.

"Du har ingen anelse om, hvor længe jeg har ventet på det her." Mumlede hun mod mit bryst, og slog sine arme om mig. Det føltes på en måde ikke kun som et fan kram, det føltes ægte.

 

Emilias Synsvinkel:

WAIT WHAT??

Så det der kærligt ud eller...?

Argh?

Nej, Emilia... De kender jo ikke hinanden.

Eller....

Nej, emilia wake up.

Men de så nu meget kære ud. Det så ud til, at de var i deres egen lille verden. Den måde de gav hinanden hånden på.

(må virkelig ikke misforstået)

Eller jeg er faktisk ligeglad med, om i misforstår det eller ej, for jeg misforstod det jo også selv, ikke? Så er det vel egentlig også fair nok hvis i kom til at misforstå det.

I hvert fald så de meget søde ud. Og deres kram, det så kærligt ud. Lille Nialler og lille Katrine var da ret cutie! <3

Hjertet signalere kærlighed. 

jaaaa, jeg elsker kærlighed <3

Hvorfor er jeg egentlig stadig single? 

Jeg er seriøst forever alone. Der er ingen der gider mig. Ingen normale mennesker der elsker mig. Jeg skriver normale fordi jeg ikke synes Harry er normal. Okayyyy?

<3

"Æh venner." Afbrød jeg deres kram og de trak sig fra hinanden.

"Hej Emilia pige!" Sagde Katrine glad og gik hen mod mig for at kramme mig. "Tusind, tusind tak Emilia! Hvordan skal jeg nogensinde kunne takke dig for at lade min drøm gå i opfyldelse?" Mumlede hun.

"Hvis du kan gøre Niall lykkelig, så er jeg glad." Sagde jeg og smilede lidt for mig selv.

"Jeg ville ønske... Men Emilia, han kan jo ikke lide en type som mig." Mumlede hun og kiggede mig i øjnene.

"Tro på det." Sagde jeg bare og satte mig hen i sofaen.

"Skal vi ikke se en film!?" Udbrød Niall og hoppede mens han klappede med sine hænder.

"Rolig, Nialler mus. Find du en film henne i skuffen" Sagde jeg og pegede mod en kommode.

Jeg vendte blikket mod Katrine og gjorde tegn til at hun skulle komme hen og sætte sig i sofaen ved siden af mig.

Jeg kunne se lykken i hendes øjne. Lykken over at jeg havde fået hendes største drøm til at gå i opfyldelse. Nemlig at møde sit største idol. Ham, hun altid har været ulykkeligt forelsket i.

Jeg hørte noget lignede "wow" blive mumlet henne fra Niall hvilket fik mig til at kigge hen mod ham.

"DU LÆSER FANDME IKKE I MIN DAGBOG NIALL!" Skreg jeg højt og rejste mig op da jeg så han stod med en lille fin lyserød bog pyntet med hjerter. Min dagbog....

"Hvorfor står der så meget om Harry i den?" Sagde han bare forvirret og så lidt på mig med omsorg i øjnene. 

"Fordi..." Sagde jeg bare og tog bogen ud af hånden på mig.

"Emilia, er der noget du har brug for at snakke om?" Sagde han og tog min hånd. Jeg nikkede bare og gik hen mod mit soveværelse.

"Undskyld os." Mumlede jeg og kiggede hen på Katrine som nikkede forstående.

Da vi kom ind på værelset, satte vi os i sengen ved siden af hinanden.

"Hva så smukke?" Startede Niall.

"Det er bare... Jeg føler mig som en heks... I går aftes skrev Harry til mig at han elskede og savnede mig, og svarede at det ikke gjorde noget bedre at han skriver til mig.

Jeg føler jeg har ødelagt ham... Jeg har set nogle interviews med jer, og han ser meget uopmærksom og ikke glad ud.

Jeg ved ikke hvorfor, men jeg har på fornemmelsen af, at det hele er på grund af mig.

Men jeg vil egentlig bare gerne vide, Niall... Hvordan har han det?" Det føltes rart endelig at komme ud med det hele... Ud med alle tankerne og ud med spørgsmålet som jeg havde spekuleret over i flere måneder.

"Skal jeg være helt ærlig?" Sagde han og tog min hånd.

Jeg nikkede bare og lod en lille varm tåre løbe ned af min kind.

"Drengene og jeg har snakket en del om Harry her på det sidste. Han er ikke sig selv længere. Han går til fester hver aften og når han kommer hjem midt om natten, er han fuldstændig ved siden af sig selv.

Det påvirker en del hans stemme, at han er så dårlig ved sig selv. Og han er begyndt at synge play back på scenen. Han stinker af alt muligt lort, som jeg aldrig troede at Harry ville komme ud for. 

Jeg høre ham tit græde og skælde sig selv ud. Jeg har engang hørt ham sige: hvorfor ligger du dig ikke bare ned og dør Harry, der er alligevel ingen der gider dig. Vi er meget bekymret for hvad han kan finde på, og vi prøver at være hos ham så meget så muligt." Forklarede han og fik selv tåre i øjnene.

Jeg prøvede at holde tårrene i øjnene så jeg ikke fik våde kinder, og så min mascare ikke ville løbe. Det var utroligt hårdt.

"Tror du.... at det er på grund af mig?" Stammede jeg og sank en klump jeg havde i halsen.

"Hvis jeg skal være helt ærlig, så er jeg ret sikker på at det er på grund af dig. Desværre." 

Og der brød jeg fuldstændig sammen, tænk hvad jeg havde gjort mod ham. Det var min skyld. Kun min skyld og ingen andres. Jeg skulle ikke bare være skredet fra ham i bussen den gang. Jeg skulle have blevet der og snakket med ham. 

"Skat, du må altså ikke græde... Han bliver god igen" Trøstede Niall mig og trak mig ind i et af hans berømte Horan Hugs. 

"Det er bare... Niall... Du ved det godt, det står i min bog.. Jeg... elsker ham jo stadig så forfærdeligt meget..." Stammede jeg mod hans bryst og lod tårrene løbe frit.

"Når jeg tager fra Sverige til England, kan jeg komme forbi og tage dig med, så du kan komme over og snakke med ham." Forslog han og aede mig på ryggen.

"Det må du gerne...." Mumlede jeg og nød følelsen af at  han havde ondt af mig og gerne ville hjælpe mig.

"Jeg synes vi skal gå ud til Katrine nu..." Sagde Niall og rejste sig op.

"Gå du bare, jeg kommer om lidt." Sagde jeg og tørrende nogle tåre væk fra mine kinder. 

Han nikkede bare og forlod så rummet.

Jeg tog min mobil op ad lommen og skrev en sms til Harry.

#Hi Harry. Niall told me everything and I'm so sorry. It did not mean that I would make you so sad. I myself am totally shattered now. Please be kind to yourself until I come. I'm going with Niall to London and then I'll come home to you. Love you my boy, am looking forward to seeing you xx

Jeg kiggede tilfreds på beskeden og sendte den så. Der gik ikke mere end 2 minutter før han havde svaret.

#Hey, baby. I am so glad that you finally write to me. I miss you so much and am already looking forward to you coming. Love you <3 xx

Jeg smilede lidt for mig selv, Harry plejede aldrig at sende hjerter, så hvor fantastisk var det ikke lige at han havde gjort det??

Nu ville jeg ind i stuen og hygge mig med mine to bedste venner. 

Og nurggghhh! Hvor cute!

De sad sammen.

Eller, Niall sad op og Katrine lå ned....

NURGGG

Hun lå med hendes hovede på hans lår. HVOR VAR DET BARE FREAKING CUTE!

De havde allerede sat en film på, og da jeg satte mig hen til dem, trykkede Niall på start.

Klokken blev hurtigt mange, og de ville hjemad.

"Nu skal jeg følge dig hjem, Katrine." Sagde Niall og tog hendes jakken ned fra knagen for at hjælpe hende med at få den på.

"Tak." Sagde hun og strakte sin ene arm, for at få jakken på.

"Jeg henter dig på fredag, Emilia." Sagde Niall og smilede lidt. Jeg nikkede.

Inden de gik ud af døren, nåede jeg lige at se, at Niall tog hende i hånden. Og nuuuurgh igen man! Det var bare så sgadsdasrv CUTE! Det var hele planen.

<3 Kærlighed <3

 

A/N:

Hejj friends og folk der bare læser fordi de har lyst <3

Nej det er bare gas, i er alle mine venner!

Fordi jeg elsker jer!

Elsker jer for at læse med i denne dødsyge historie!

Det var egentlig ikke meningen at der skulle komme et kapitel i dag, men jeg har to veninder der blev sure i dag oppe i skolen da jeg sagde der ikke ville komme et kapitel i dag.... Så jeg tænkte SURPRISE

Myssarrrrh :*

- Emilia xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...