A One Direction Story

Emilia og hendes mor rejser rundt i hele verden, da moderen Maria er stylist. Emilia elsker sin mor højt, men hendes arbejder ødelægger hendes liv nogle gange. I teenagealderen 17 år, synes Emilia bare det kunne være rart, hvis hun kunne leve et almindeligt liv, bo samme sted og have de veninder hun havde brug for. Men nej. En dag går turen til London, hvor livet forandres fuldstændigt. Maria skal være stylist for fem drenge, som Emilia i starten hader som pesten. Hun finder venskaber og kærlighed i de nye fem bekendskaber. Men ender presset med at blive for hårdt? Eller kan Emilia klare det? Og hvad sker der egentlig, når man bliver sårret af en person man... elsker? Følg hendes egen måde, at fortælle rejsen på, lige her. *Drengene er selvfølgelig kendte.*

LÆSNING PÅ EGET ANSVAR

172Likes
282Kommentarer
28546Visninger
AA

16. Last Night in Italy

Vi havde nu været i Italien i en uges tid, og i aften skulle jeg ud at spise med Harry, inden vi morgen tog til Frankrig. 

Egentlig havde jeg ikke specielt meget lyst til, at skulle ud med Harry, men han havde insisteret på, at han ville give mad, hvilket man ikke lige siger nej til.

Jeg stod nu foran spejlet, og kiggede på mig selv. Jeg anede ikke, hvad jeg skulle tage på, jeg kunne ikke rigtig passe nogle af mine bukser længere, da de var alt for løse.

Jeg valgte derfor at tage en kjole på, den var sort og enkel. Og så tog jeg en langærmet cardigan på, da jeg ikke ville have, at han skulle se de nyskårede cuttingsår. 

Ja, jeg havde gjort det igen. Da Harry og jeg slog op, faldt jeg virkelig ned i et sort hul, og min selvtillid blev utrolig lille. Liam var den eneste der vidste det, sammen med Eleanor. 

Der var stadig halvanden time til, at Harry kom og hentede mig. Men det var også fint, da Liam ville komme lige om lidt for at snakke lidt med mig. Min mor og jeg havde fået vores egen lille ferielejlighed, lidt væk fra drengene mens vi var i Italien.

Jeg bevægede mig ud mod køkkenet, og satte vand over til te. Jeg vidste, at Liam elskede frugtte. 

Det bankede på døren. Og sjovt nok, åbnede jeg op. Og sjovt nok, var det Liam. Og sjovt nok, inviterede jeg ham indenfor. Jeg er rigtig sjov idag, var? For at undgå forvirring er svaret på mit spørgsmål ja.

"Hej babe." Sagde han og trådte indenfor.

"Hey!" Jeg trak ham ind i et kram. 

Vi gik sammen ind mod stuen, hvor jeg havde sat teen frem til os. Jeg ville gerne snakke med ham, men det vidste han sikkert godt.

"Hvad så søde?" Sagde han da vi havde sat os på sofaen sammen, og drukket den første tår te.

"Jo, jeg skal ud med Harry i aften." Sammentyggede jeg stille.

"Så det er derfor, du ser så godt ud?" Komplimenterede han høfligt og hentydede til, at jeg havde kjole på. Jeg nikkede svagt, og lod mit blik falde til jorden. 

"Jeg er også bange." Indrømmede jeg roligt, og kiggede ham så i øjnene med med et alvorligt blik. "Bange for mig selv." Rettede jeg mig selv.

"Hvorfor er du det?" Spurgte han med omsorg i stemmen, han var klar til at lytte, jeg kunne mærke det på ham, og høre det i hans stemme.

"Jeg går med de her tanker, Liam." Min stemme knækkede sammen, og jeg kunne ikke få mig selv til at fuldende min sætning. Tårene pressede på, og jeg kunne mærke, at jeg var tæt på at bryde ud i gråd.

"Hvilke tanker?" Pressede han mig, og lagde en arm om mig.

"Selvmordstanker." Mumlede jeg kort og utydeligt, men han hørte mig godt. Han hørte mig altid. Han var altid så opmærksom, på alt hvad jeg sagde, og der var derfor, jeg elskede ham - som ven.

"De tanker kan du godt droppe." Sukkede han og tvang mig til at kigge ham i øjnene. 

"Liam, du ved ikke hvor dårligt jeg har det med... alt det her. At forstille mig Harry sammen med Taylor, gør ondt i hjertet, men alligevel når jeg ser ham, bliver jeg ikke ked af det, men jeg bliver vred. Jeg kan ikke klare smerten i hjertet længere, det kan jeg virkelig ikke." Hulkede jeg, og begravede mit ansigt ned mellem hans skulder og hans hals.

Han aede mig på ryggen, i en beroligende rytme. Op og ned, i lange, langsomme bevægelser. 

"Du skal bare have tingene til at falde på plads, Emilia. Jeg er sikker på, at det hele nok skal gå. Nu tager du ud og spiser med Harry om lidt, og så kan i få snakket lidt sammen. Alt falder på plads, og bliver ligeså godt som det var før. Det tager bare lidt tid, men jeg lover dig - det kommer." Trøstede han mig.

Jeg nikkede ind mod hans bryst, og satte mine hænder op på hans brystkasse for at skubbe mig lidt væk fra ham. Kun for at kigge ham i øjnene og takke ham, før han trak mig ind i et trygt kram.

"Du siger bare til, Emilia. Jeg er her altid for dig." Betroede han mig.

"Jeg er så glad for dig, Liam. Du er den jeg stoler aller mest på." Jeg smilede kort for mig selv, inden jeg lod en tåre falde. Ikke en trist tåre, men en tåre af glæde over, hvor heldig jeg var at have en som Liam.

Min klippe. Min helt. Ham, jeg altid kunne snakke med, om alting. 

I samme øjeblik bankede det på døren.

Harry.

Var der allerede gået halvanden time? Fuck.

"Gider du åbne, jeg skal lige have ordnet... det her." Sagde jeg forvirret til Liam og hentydede til mit ansigt, der var vådt og grimt af tåre. 

Jeg hørte ham ikke svare mig, inden jeg spurtede ud mod badeværelset for at gøre mig klar. 
Hurtigt redte jeg mit hår igennem, og fik lagt en naturlige smuk makeup, i lyse og brune nuancer. 

Perfekt!

Jeg gik roligt ud af døren for ikke at se stresset ud.

"Hej smukke!" Råbte Harry ovre fra døren. Han stod og snakkede med Liam.

Jeg sendte ham et falsk smil, som et hej, inden jeg gik over og tog mine Vans på. 

Jep, jeg gik altid i Vans eller Converse, da jeg simpelthen ikke kan gå i andet end det. Slet ikke stiletter. Aldrig.

Vi fulgtes ud, alle tre. Jeg vidste ikke rigtig hvor min mor var, jeg vidste bare, at hun havde sin egen nøgle til lejligheden. Så det var ikke mit problem, hvis hun havde glemt den, og hun kom hjem før mig. 

"Vi ses Liam." Sagde jeg da vi skulle skildes. Jeg havde ikke lyst til at sige farvel til Liam, og jeg havde ikke lyst til, at skulle være alene med Harry.

Jeg gik hen mod Harrys bil, med Harry ved min side. Han åbnede døren for mig - like a gentleman. Efterfølgende satte han sig ind i bilen, og tændte motoren.

Jeg vidste vi skulle spise på en fin restaurant, som jeg ikke kan finde ud af at sige navnet på. 

"Hvordan går du ellers og har det?" Spurgte han pludselig.

"Elendigt." Ordet strømmede ud af munden på mig, uden jeg tænkte over det. Han skulle jo tro, at jeg havde det godt.

"Så er vi to." Indrømmede han og hold blikket mod vejen. 

Der var total akavet stilhed, og jeg ved ikke rigtigt om jeg nød det, eller synes det var ubehageligt. Nok mest ubehageligt. Jeg havde det også rigtig varmt. Her var virkelig varmt inde i bilen. Jeg overvejede kort, om jeg skulle tage min cardigan af, men det ville ikke gå. Så ville han bare se... sårene.

Og så alligevel, heller det, end dø af hedeslag.

I nogle klodsede bevægelser fik jeg taget min cardigan af. Kender i godt det, at det faktisk er pænt svært, når man sidder i bilen, fordi selen er totalt i vejen?

Heldigvis for mig, holdt han blikket mod vejen, og koncentrede sig om sin kørsel, hvilket gjorde mig en smule tryg.

Køreturen føltes lang, og jeg begyndte at kede mig en smule. Jeg ville gerne starte en samtale, men hvad havde jeg at spørge ham om?

"Hm.. Hvad synes du egentlig om vejret?" Spurgte jeg dumt.

"Kedeligt og gråt. Jeg kan bedre lide sol og sommer." Indrømmede han. "Hvad synes du?"

"Jeg kan godt lide det, jeg synes det er rart." 

"Rart?" Spurgte han.

"Ja, jeg kan godt lide, når det ikke er alt for varmt. Det får mig til at... svede." Fortalte jeg med et skævt smil.

"Sjovt nok, Pretty Angel." Smilede han for sig selv.

Pretty Angel? Hvor kom det fra? 

"Øhh.. Pretty Angel?" Undrede jeg mig.

"Fordi jeg synes du er smuk." Forklarede han.

"Ja, men hvorfor Angel."

"Fordi vi snakkede om vejret, og engler lever i himlen." 

Jeg trak kort på skuldrene, og smilede så tilfreds. Det var da meget sødt, synes I ikke? Hvem vil ikke gerne kaldes Pretty Angel af selveste Harry Styles? 

"Jeg savner dig." Sagde han pludselig.

"Jeg sidder lige her." Drillede jeg, selvom jeg godt vidste hvad han mente. Jeg savnede jo også ham. Men jeg var sur på ham, jeg måtte spille kostbar. Jeg skulle spille kostbar.

"Vidste du godt, at du er vildt irriterende nogle gange?" Mumlede han. Jeg nikkede bare kort og lod et fnis komme ud af min mund.

***

 

Efter en hyggelig aften med Harry, var jeg ved at være pænt træt. Og ja, I læste rigtigt, det var en hyggelig aften. Det var det virkelig. Dog havde han prøvet at kysse mig et par gange, men jeg afviste. Og selvom jeg hader at indrømme det, var vreden over ham allerede tæt på at være væk. 
Jeg havde helt glemt, hvor godt han egentlig behandlede mig. Han var så dejlig overfor mig. Men jeg kunne også mærke, at han virkelig, virkelig prøvede at være ekstra sød, fordi kan kæmpede for mig.

Min telefon vibrerede, hvilket betød jeg havde fået en SMS.

Harry:
#Hey babe. Thanks for today! Wanna make something in France tommorow? xx.

Jeg smilede kort over beskeden. Før jeg svarede.

#Like what?

Jeg valgte at svare ham koldt, da jeg gerne ville virke lidt kostbar. Nu sad jeg her i sofaen, og ventede tålmodigt på et svar. Eller, ikke tålmodigt. Jeg ventede bare. Det gav et lille gisp fra mig, da telefonen vibrerede igen. Jeg låste op, og læste.

Harry:
#Hanging out in Paris? xx

Årh, Paris. Kærlighedens by, hvordan kunne jeg sige nej? Det kunne jeg ikke, virkelig! Jeg ville jo også gerne.

#Ok. What time? 

Harry:
#6pm. Goodnight, Pretty Angel. xx

Jeg smilede lidt for mig selv, inden jeg lagde mobilen fra mig. Han ville vise mig Paris, hvor romantisk.

 

A/N:
Hej læsere. Jeg vil gerne takke jer, for at have liket min movella. Jeg er helt overvældet. :')
Jeg er også overrasket over, hvor mange der har til favorit liste. <3
Og jeg bliver helt glad, hver gang jeg kommer ind og ser, at jeg har fået flere visninger. :)
Endnu gladere bliver jeg, når i giver jer tid til at skrive en kommentar. Om det så bare er en der står "Mere!" i, så betyder den en del!
At vide i gerne vil have mere, og at i bliver ved med at læse gør mig glad.
- Emilia xx.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...