A One Direction Story

Emilia og hendes mor rejser rundt i hele verden, da moderen Maria er stylist. Emilia elsker sin mor højt, men hendes arbejder ødelægger hendes liv nogle gange. I teenagealderen 17 år, synes Emilia bare det kunne være rart, hvis hun kunne leve et almindeligt liv, bo samme sted og have de veninder hun havde brug for. Men nej. En dag går turen til London, hvor livet forandres fuldstændigt. Maria skal være stylist for fem drenge, som Emilia i starten hader som pesten. Hun finder venskaber og kærlighed i de nye fem bekendskaber. Men ender presset med at blive for hårdt? Eller kan Emilia klare det? Og hvad sker der egentlig, når man bliver sårret af en person man... elsker? Følg hendes egen måde, at fortælle rejsen på, lige her. *Drengene er selvfølgelig kendte.*

LÆSNING PÅ EGET ANSVAR

172Likes
282Kommentarer
28263Visninger
AA

34. In school

"Den er til dig." Sagde han og gav mig pakken.

Jeg tog fat i den fine lyserøde pakke. Havde han seriøst købt en gave til mig? Det kunne ikke passe. Hvorfor? Det havde han altså ikke behøvet.

"Pak den op." Insisterede han og smilede skævt.

Jeg rev i gavebåndet og pillede tapen forsigtigt af, for ikke at ødelægge papiret.

Eller...

Det var egentlig ikke for ikke at ødelægge papiret.

Det var nok mere for at trække tiden ud.

Jeps.

Forsigtigt vendte jeg papiret om, og en æske faldt ud i min hånd. Jeg kiggede op på ham med store øjne, og åbnede så æsken. 

I æsken sad en kæmpe stor diamant ring, hvad havde den ikke lige kostet? En million? 

"Nej, Harry. Det kan jeg ikke tage imod." Sagde jeg og rakte den åbnede æske frem mod ham.

"Jo, nu har jeg købt den." Sagde han og skubbede mine hænder fra ham.

Jeg stod blot og kiggede på den smukke ring.

"Den har en lige så stor værdi, som Perries forlovelses ring, det vil sige; en lige så stor værdi, som du er for mig." Sagde han og rødmede en smule.

"Hvad forgår der derovre?" Kom det fra Niall.

Jeg kiggede lidt forskrækket over på ham. Havde helt glemt, at han var her. 

"Ikke noget." Sagde jeg blot og kiggede på Harry igen.

"Tak, Harry, det er en vidunderlig gave." Sagde jeg og krammede ham. "Men kan vi ikke godt aftale, at vi kun er venner. Og så må vi se, hvordan tingene ser ud, når vi ser hinanden til Perries og Zayns bryllup?" Forslog jeg og kiggede ham alvorligt i øjnene.

Han nikkede og smilede, hvorefter han kyssede mig blidt på kinden, vendte sig så om og gik.

"Niall.." Mumlede jeg og kiggede ned i jorden.

"Jaa." Svarede han ironisk.

"Kan vi ikke lade som om, at det her ikke er sket. Jeg vil så gerne bare være venner med dig." Sagde jeg og kiggede op på ham. 

Jeg så ham nikke, og straks kunne smilet i mit ansigt ikke fjernes. Vi krammede hinanden venskabeligt og gik så ind til de andre.

Resten af aftenen var rigtig hyggelig.

***

Biiiiiib biiiib

Det typiske trælse væggeur ringede kl halv 7 en almindelig kedelig mandag morgen.

En almindelig, kedelig ny skoleuge startede.

Orkede jeg at stå op? Nej

5 minutter mere? Ja

Og så alligevel nej, for de 5 minutter blev hurtigt til 10, de 10 blev hurtigt til 15 og pludelig var klokken kvart over 7. Standard.

Det kender i forhåbenligt alle sammen, ikke?

Jeg rejste mig op fra sengen, og tog noget helt normalt efterårstøj på (billede nederst)

Så gik jeg ud i køkkenet.

Fandt en skål.

Puttede en smule havregryn i.

Lidt rusiner.

Mælk.

Jeg åd det og tog så afsted i skole.

Kan i fornemme, hvor træt jeg var den dag? 

Hvis i er en smule i tvivl, så kan jeg fortælle.... ret træt.

Jeg havde også fundet ud af, at den aften jeg holde fødselsdag, var mit hus åbenbart overvåget af paparetzzier. Så der var billeder over det hele af mig, der både kyssede med Niall og da jeg fik en ring af Harry. 

Tumbs up.

nej.

Det var en af grundene til, at jeg ikke gad i skole. Jeg gad ikke høre på dem alle sammen fangirle over hvor heldig jeg var. Heldig og heldig? det ved jeg nu ikke. Det var ikke altid nemt. Og tro det eller ej, der var viiiildt mange piger i min klasse der var Directioners. 

Grow up, girls. 

Det var ret rart, at jeg havde en lejlighed meget tæt på den skole jeg gik på, det gjorde det hele meget nemmere og billigere for mig. Ikke fordi jeg manglede penge, overhovedet ikke. Det var bare rart at kunne bruge sine penge på tøj og makeup i stedet for på tranport.

Og fordi jeg boede tæt på, gik jeg selvfølgelig hver dag.

Så snart jeg ankom til skolen blev jeg selvfølgelig overfaldet af elever.

Jeg magtede det virkelig ikke. Tænk at jeg ikke engang kunne gå almindeligt i skole, på grund af det fucked liv jeg havde mig. Eller, nej... Jeg skal sikkert ikke klage, jeg ved der er millioner andre mennesker der har det meget, meget værre end mig.

Trine, hende jeg var inde at se This Is Us med, fik maset sig hen til mig.

"Emilia, der er billede af dig over alt." Sagde hun som om det var den største surprise ever.

Blondine.

"No shit Charlotte, det havde jeg slet ikke set" Svarede jeg ironisk og prøvede at gå videre.

"Nå.. ja, okay." Mumlede Trine og fulgte efter mig.

Vi kom inden for, og Trine og jeg fandt et sted hvor vi kunne være alene.

"Fortæl mig Emilia, hvad er det for noget?" Sagde hun og kiggede undrende på mig.

"Tjo altså. 

Jeg havde jo inviterret dem alle sammen til fødselsdag. De kom alle sammen men Harry kom kun for at aflevere en den halskæde jeg engang havde givet ham.

Efter min mor ar taget hjem gik Niall, fordi han troede jeg havde haft sex med en masse drenge.

Jeg fulgte efter ham og da vi kom ud, forklarede han mig at han havde følelser for mig og at han have haft det vildt længe. Han kyssede mig, og han kyssede bare vildt dejligt, så derfor kunne jeg ikke lade med at kysse igen.

Men så kom Harry fordi han ville aflevere en gave til mig. Han var vildt vred og skulle til at flippe ud på Niall fordi han troede at Niall og jeg havde haft noget sammen mens jeg var sammen med Harry.

Men jeg fik ham til at falde til ro, og så gav han mig en ring i fødselsdagsgave." Forklarede jeg og rakte min hånd frem. Jeg havde taget ringen på i dag.

"OH MY GOD ER DET DEN RING HAN HAR GIVET DIG?" Råbte hun højt og holde fast i min hånd. 

"Shhh..." Tyssede jeg. "Ja det er." 

"Må jeg gerne røre den." Sagde hun og kiggede op på mig med håbefulde øjne.

"Øh.. ja?" Det var da et underligt spørgsmål.. Selvfølgelig måtte hun røre den?

"Hvor er det bare sindsygt, at de er helt almindelige drenge i dit hovede." Sagde hun og lignede en, der ville ønske hun var mig.

Straks kom Katrine ind i det rummet som Trine og jeg var i. Katrine var en af mine bedste veninder. Hun var stor Directioner, men man kunne nemt mærke på hende, at hun var sammen med mig, fordi hun elskede det. 

Hun var der altid for mig, og lige siden første dag, havde vi bare klinget vildt godt sammen. Vi kunne snakke om alt. Og hun hjalp mig, når jeg havde det svært. 

"Heyyyy du. Dig, mig, i aften, hjemme ved dig." Sagde hun og smilede stort.

"Okay." Sagde jeg bare og så gik hun igen. 

Hahahhaha, vi havde seriøst et vidunderligt venskab. Det var så genialt.

Så skulle dagen bare overståes, så jeg kunne få en fantastisk hyggeligt aften med Katrine.

 

A/N:

Hey alle sammen!

Der kom lige et kapitel mere i dag. 

Det var allerede klar i går, men jeg tænkte bare jeg ville vendte med at lægge det op <3

Jeg skal besøge Frederik (min bror) på sygehuset i aften og jeg glæder mig til at se ham!

Kys til jer alle! <33

- Emilia x

 


Outfit  ^

+ Ring der ligner Perries!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...