A One Direction Story

Emilia og hendes mor rejser rundt i hele verden, da moderen Maria er stylist. Emilia elsker sin mor højt, men hendes arbejder ødelægger hendes liv nogle gange. I teenagealderen 17 år, synes Emilia bare det kunne være rart, hvis hun kunne leve et almindeligt liv, bo samme sted og have de veninder hun havde brug for. Men nej. En dag går turen til London, hvor livet forandres fuldstændigt. Maria skal være stylist for fem drenge, som Emilia i starten hader som pesten. Hun finder venskaber og kærlighed i de nye fem bekendskaber. Men ender presset med at blive for hårdt? Eller kan Emilia klare det? Og hvad sker der egentlig, når man bliver sårret af en person man... elsker? Følg hendes egen måde, at fortælle rejsen på, lige her. *Drengene er selvfølgelig kendte.*

LÆSNING PÅ EGET ANSVAR

172Likes
282Kommentarer
28260Visninger
AA

19. I hate Hate

Egentlig havde jeg ikke særlig meget lyst til at bevæge mig udenfor i dag, efter at have set nyhederne i går. 

Men jeg havde en aftale med Eleanor. Drengene havde en koncert i Paris ved middags tid, og da Eleanor og jeg havde set ret mange koncerter på det sidste, havde vi aftalt at drikke te sammen på en café i dag.

Min telefon ringede, og jeg så et billede af Eleanor.

"Hej." Startede jeg samtalen, da jeg havde taget telefonen.

"Hej du. Er det okay at vi bare følges med drengene ind til Paris?" Spurgte hun.

"Ja, ja. Det er fint nok." Sagde jeg og smilede lidt for mig selv.

"Super! Vi skal mødes nede i receptionen om et kvarter." Forklarede hun.

"Fuck..

"Hvad så?" Spurgte hun bekymret.

"Jeg må smutte, ses om et kvarter." Sluttede jeg af og smed mobilen over på sengen.

Okay, jeg havde 15 minutter. 

Jeg skulle bare have sat hår, fundet tøj, lagt makeup, ryddet lidt op, spist morgenmad.

Jeg skulle nok nå det.

Træk vejret.

Stille og roligt.

Jeg blev enig med mig selv om at droppe morgenmaden, den betød alligvel ikke noget. Så skyndte jeg mig bare at hoppe i et par jeans, da det var overskyet idag, og for koldt til shorts. 
Så tog jeg også en almindelig sort t-shirt, med DREAM trykt med hvid skrift, og så min militærjakke. 

Så sat jeg mit hår op i en høj normal hestehale, og lagde lidt mascara på mine øjenvipper.

Perfekt.

To minutter til vi skulle mødes.

Jeg hoppede i mine mørkegrønne Vans, som passede perfekt til min militærjakke og skyndte mig så hen til elevatoren. 

*** 


Vi sammen på en café sammen, Eleanor og jeg. 

"Hvad var det egentlig der gik så galt mellem dig og Harry?" Spurgte hun og tog en tår af den te, der netop lige var blevet sat foran hende.

"Altså, der var jo det med Taylor. Men jeg tror også bare, at detgik alt for hurtigt. Jeg mener, vi havde kendt hinanden et par dage, før vi blev kærester. Jeg troede vist bare, at han var den helt rigtige, men jeg tog fejl." Forklarede jeg og tog en lille tår te.

"Tja. Du har nok ret. Det gik meget hurtigt." Fastlagde hun og smilede lidt. 

"Jeg kan selvfølgelig stadig lide ham, men jeg prøver at spille lidt kostbar." Forklarede jeg og sendte et skævt smil.

"Klogt nok." Smilede hun og drak lidt mere af sin te. 

Jeg smilede og nikkede. Og drak selv lidt mere.

 

Nu var vi på vej hen til der hvor drengene spillede koncert. Vi havde besluttet os for at gå, da der ikke var længere end tre kilometer.

"Se, det er Eleanor og Emilia." Hørte jeg en pige hviske til sin veninde. De kiggede en smule ondt på os, hvilket jeg fandt ubehageligt. Hvorfor stirrede de sådan? De bevægede sig over mod os.

"Nå, hvem har vi der? Eklamia og Eloser." Sagde den ene ondskabsfuldt. Sødt nok at de havde brugt deres tid på at finde kælenavne til os, der beskrev mig som klam, og Eleanor som en taber.

"Hvad vil I?" Spurgte Eleanor udmattet, som om det her var noget hun havde prøvet hundrede gange. 

"Jeg vil bare fortælle dig at du skal holde dig væk fra Louis. Han er min." Sagde pigen strengt.

"Ja, og Harry er min." Sagde veninden og kiggede ondt på mig.

"Du er alligevel ikke god for ham, du er bare en klam anoreksipige, der skære i sig selv." Fortsatte hun.

"Hold nu kæft." Sagde jeg bare og vendte mig om for at gå. Eleanor fulgte med,  og jeg hørte de irriterende piger stå og grine bagved os.

***

 

Vi stod og snakkede med drengene, der fortalte os om koncerten. De havde endnu engang nydt at optræde for deres fans. De havde så meget energi og glæde i kroppen, når de var færdige med en koncert.

"Nå, men hvordan har jeres dag været, piger?" Spurgte Liam og smilede oprigtigt.

"Det har været hyggeligt. Lige indtil der kom to piger og kalte mig for en klam anoreksipige der skære i sig selv." Mumlede jeg og kiggede ned i jorden.

"Hvad? Hvorfor?" Zayn lød panisk og forskrækket.

"De sagde jeg skulle holde mig væk fra Harry, at jeg ikke var god for ham. Og så kaldte de mig det." Forklarede jeg og kiggede Zayn i øjnene.

"Det er jeg ked af." Lød der fra Harry, der rent faktisk lød ked af det. Det gjorde han virkelig.

"Det er jo ikke din skyld, Harry." Sagde jeg og borede mine øjne ind i hans. De smukke øjne, så virkelig undskyldende ud. Og det gjorde mig en smule trist. 

Det var jo ikke hans skyld? 

 

A/N:
Jeg undskylder for de to K'er, Kort og Kedelig. :(
Min koncentration er slet ikke det rette sted i dag, men det skal nok blive bedre. 
Det lover jeg. <3
- Emilia xx.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...