A One Direction Story

Emilia og hendes mor rejser rundt i hele verden, da moderen Maria er stylist. Emilia elsker sin mor højt, men hendes arbejder ødelægger hendes liv nogle gange. I teenagealderen 17 år, synes Emilia bare det kunne være rart, hvis hun kunne leve et almindeligt liv, bo samme sted og have de veninder hun havde brug for. Men nej. En dag går turen til London, hvor livet forandres fuldstændigt. Maria skal være stylist for fem drenge, som Emilia i starten hader som pesten. Hun finder venskaber og kærlighed i de nye fem bekendskaber. Men ender presset med at blive for hårdt? Eller kan Emilia klare det? Og hvad sker der egentlig, når man bliver sårret af en person man... elsker? Følg hendes egen måde, at fortælle rejsen på, lige her. *Drengene er selvfølgelig kendte.*

LÆSNING PÅ EGET ANSVAR

172Likes
282Kommentarer
27928Visninger
AA

38. Hard day

Onsdag morgen.

Tidlig morgen. 

Midt om natten.

Kl. 08.30.

Og nu når i sikkert lige og tænke "Du kommer jo for sent i skole"

Men.....

Ja, det gør jeg faktisk.

Men.....

Jeg sov over mig, og der er der vel ikke noget at gøre ved? Vel? Alle kan vel komme til at sove over sig.

Jeg kunne simpelthen ikke falde i søvn i går. Jeg have tænkt for meget. På Niall og Katrine. De så så søde ud. Og selvom de først lige havde mødt hinanden virkede de som nogle der havde kendt hinanden i flere år.

Ja.

Altså, Katrine er også en meget imødekommende person. Nogle gange. Hun kan godt være lidt pige sur engang i mellem. Meget faktisk! Men altså, hun er sød, okayyyyyy?

Egentlig burde jeg stå op. Men min seng var bare så dejlig og min dyne så blød. Jeg elskede min dyne. Det var min bedsteven. Min ven med fordele. Jep, det kan lyde klamt og ved i hvad? - det er det også.

Jeg havde stadig Harrys t-shirt... Jeg havde godt nok ikke sovet i den siden jeg forlod ham, men ved i hvad? Jeg sov i den den nat. Og den duftede faktisk stadig af Harry.

Og nej, det har overhovedet ikke noget at gøre med at jeg havde puttet den i en plastikpose så duften ikke ville forsvinde. Nej, slet ikke. Overhovedet...

Måske lidt.

Meget lidt.

Minus 'lidt'.

Så der altså kun står meget.

Jeg besluttede mig - efter lange overvejelser - for at rejse mig op og få tøj på. Jeg tog bare en almindelig t-shirt på, et par sorte jeans og en mørke grøn hættetrøje cardigans lignende noget. U know, sådan nogle dejlige nogle man køber i H&M for det meste. De er skønno! 

Elsker dem seriøst, har dem bare i alle farver nærmest. Hvis det ikke er gået op for jer endnu, så er jeg en pige med meget afslappet stil. 

***

Da jeg ankom til skolen var der utrolig stille på gangene. Det er egentlig nok klart, da alle havde time. Jeg fandt mit skab og kiggede på mit skema. 

Matematik.

Så måtte jeg jo hellere finde matematik lokalet, ik? Man kunne selvfølgelig lade vær, men da jeg ikke var i skole i i går, måtte jeg hellere tage mig lidt sammen.

Jeg bankede på døren ind til lokalet hvor der stod Matematik på et skilt ude foran. Jeg hørte noget lignede "Kom ind" blive råbt af Jeanette, matematikunderviseren. 

Jeg åbnede forsigtigt døren og gik ind.

"Undskyld jeg kommer for sent, jeg sov over mig." Sagde jeg og satte mig ned på min plads. 

Men hvor var Katrine? Katrine var min sidemakker? Og hun sad altså ikke ved siden af mig. Og hun sad altså heller ikke et andet sted i lokalet.

Seriøøøøøøst?

Katrineeee pigeeee? hvor er duuuu?

"Emilia, hils på Lukas, ny elev i klassen." Sagde Jeanette og gjorde et nik mod en megaaaa cute dreng der sad nede bagerst i klassen.

"Hey.." Mumlede jeg og vinkede sødt, han smilede bare.

Nurgh!

Han var altså mega sfdarsdr CUTE! 

Han havde det lækreste brune hår, og de smukkeste blanke brune øjne. Orgh! Og hans smil - MEGA CUTE! Han havde de sødeste smile huller og de flotteste hvide tænder. Awwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwwww 

I frikvarteret valgte jeg selvfølgelig at være herre sød og snakke med den nye dreng.

"Nu skal jeg vise dig kantinen." Havde jeg sagt og så havde jeg selvfølgelig vist ham kantinen. Funny, hva?

Nej, okay.

Så nu sad vi faktisk sammen nede i kantinen og spise mad. Sjovt nok? Vi spiste jo ikke metal eller andet klamt vel? Selvfølgelig spise vi mad, alt andet ville være total unaturligt.

"Du har accent?" Sagde jeg og tog en bid af min sandwich.

"Ja.. Jeg kommer fra Storbritanien." Svarede han og så mega snuttet ud.

Og ja, det ord har vi snakket nok om, i ved hvad det betyder.

"Så du er Britter?" Spurgte jeg totalt dumt. Selvfølgelig er han Britter hvis han kommer fra Storbritanien.

"Ja." Svarede han og nikkede.

"Cool nok. Jeg har engang datet en Britter." 

"Så ved du jo hvordan vi er." Sagde han og smilede sødt.

"Ja, jeg kender jer alt for godt." Sagde jeg bare og himlede med øjnene.

"Kan det passe at jeg har set dig før?" Spurgte han og rynkede brynene. 

"Tjo, det kan sagtens passe. Min mor er Stylist så jeg kender mange af de kendte." Svarede jeg og smilede lidt flovt. Jeg synes ikke det var specielt sjovt, at skulle lyde så fame over for folk man ikke kender.

"Det er ret cool. Er den Britter du har datet tilfældigvis Harry Styles?" 

"Øhm... ja" Svarede jeg og rødmede en smule. Eller ikke kun en smule, faktisk, så følte jeg at hele mit ansigt var total tomat rødt. 

"Hvorfor rødmer du over det?" Spurgte han og så ret forvirret ud.

"Jeg synes bare.... Altså, det er ikke særlig fedt at blive kendt som. Harry Styles ekskæreste, hvis det er det jeg bliver husket for. Pigen, der gjorde Harry Styles trist." Mumlede jeg og sukkede lidt.

"Jaer okay..." 

Jeg anede ikke hvad jeg skulle sige, og dermed opstod en meget pinlig tavshed.

Stillllllhed.

Og jeg kan ikke lide pinlige stilheder.

"Hvorlænge har du så boet i Danmark?" Spurgte jeg dumt og prøvede at få ham til at åbne sig sig lidt op. Og jeg kan lige love dig for at det hjalp.

"Altså... Vi flyttede hertil for halvandet år siden hvor vi boede i Jylland og jeg gik på en skole for at lære dansk. Så fik min far arbejde her i København i sidste uge og nu er vi jo så flyttet her til." Forklarede han og smilede lidt.

"Skal jeg vise dig København i dag efter skole?... Altså, hvis du har tid og lyst.." Forslog jeg og prøvede at virke høflig.

"Tak for tilbuddet, men Jessy har allerede spurgt mig." 

Jessy. Fucking Jessy. Bitch. Skal altid være så skide dominerende og sød. Men der er bare overhovedet ikke det hun er. I starten var vi "venner"... så fandt jeg ud af at det kun var fordi jeg kendte fem drenge som hun åbenbart synes var vildt lækre. Vi ved vist godt hvem de fem drenge er. 

Hun tænker seriøst ikke på andet end populæritet og lækre drenge. Og Lukas var altså pænt lækker, okay?

"Ehm... okay" Svarede jeg bare efter at have siddet i mine egne tanker længe nok. "Det ringer snart, lad os gå til time." 

Vi fandt hen til Biologi lokalet, og resten af dagen gik egentlig pænt hurtig.

Jeg kom hjem og begyndte at lave noget aftensmad, mens jeg tjekkede min Twitter. Der var sket lidt forskelligt.

Niall havde tweetet.

#Feeling so happy and lovely. Elskar at leve yaaa' xx

CUTIE! HAN SKREV NOGET PÅ DANSK. ÅRGHH HVOR NUSER OG SNUTTE  OG CUTE OG SØDT OG KÆRT  OG ALT  DET DER! NURRUGRRG

Han var bare såååå cute!

Og ja, jeg ved godt at jeg bruger ordet cute pænt meget men seriøst jeg elsker det. Det lyder bare så.... cute U KNOW

Jeg trængte til at skrive et tweet, det var nogle dage siden jeg sidst havde skrevet noget såååååååååååå, jeg måtte hellere i gang.

#Feeling so tried today. It's hard to go in school! So hard. Really! 

TWEET

Og ind røg det med kommentare og reetweets! Folk havde ikke glemt mig! jubiiiii

 

A/N:

Aloha

Hej

Moin

Goddag

Godaften

Håber i nød kapitlet

Møs

- Emilia xx

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...