A One Direction Story

Emilia og hendes mor rejser rundt i hele verden, da moderen Maria er stylist. Emilia elsker sin mor højt, men hendes arbejder ødelægger hendes liv nogle gange. I teenagealderen 17 år, synes Emilia bare det kunne være rart, hvis hun kunne leve et almindeligt liv, bo samme sted og have de veninder hun havde brug for. Men nej. En dag går turen til London, hvor livet forandres fuldstændigt. Maria skal være stylist for fem drenge, som Emilia i starten hader som pesten. Hun finder venskaber og kærlighed i de nye fem bekendskaber. Men ender presset med at blive for hårdt? Eller kan Emilia klare det? Og hvad sker der egentlig, når man bliver sårret af en person man... elsker? Følg hendes egen måde, at fortælle rejsen på, lige her. *Drengene er selvfølgelig kendte.*

LÆSNING PÅ EGET ANSVAR

172Likes
282Kommentarer
28267Visninger
AA

12. Emilia Edward

Det var en uge siden, jeg havde været sammen med Louis, El og Harry. Og jeg vågnede for første gang, i mange dage op i min egen seng, da jeg havde sovet hjemme ved Harry, de sidste mange nætter. Tænk, at Harry og jeg havde været sammen i over en uge, uden hele verden fandt ud af det. 

Min mor havde dog fattet mistanke, hun ville også være dum, hvis hun ikke gjorde. Hun havde lidt svært ved det i starten, men indså hurtigt, at vi bare elskede hinanden. 

Jeg rejste mig op, og kiggede mig i spejlet inde på mit værelse. Jeg løftede kort op i min t-shirt, som forresten var Harrys, men jeg var begyndt at sove i den, når jeg sov selv. Jeg stillede mig med siden til spejlet, og kiggede på min mave.

"Hvor er du fed." Mumlede jeg for mig selv.

Inderst inde vidste jeg godt, at jeg havde tabt mig meget, i løbet af de sidste to uger. Men når jeg kiggede på mig selv, fik jeg kvalme

Jeg kig ud mod toilettet - jeg ville have kvalmen til at forsvinde. Jeg stak to fingre ned i halsen, og kastede op ned i toilettet. Jeg var ikke nervøs for det længere, da jeg havde gjort det mange gange på det sidste, for at få kvalmen til af forsvinde. Det var nok grunden til, at jeg havde tabt mig.

Ude i køkkenet stod min mor og kiggede ind i køleskabet.

"Hvad vil du have til morgenmad?" Spurgte hun og holdte blikket ind i køleskabet.

"Øhm, jeg er ikke så sulten.. Bare et æble." Sagde jeg og tog mig til maven, som rumlede af sult. Jeg ville ikke være sulten, jeg måtte ikke være sulten.

Mor svarede ikke, og ledte bare videre efter noget, hun kunne få at spise. Jeg tog et æble og bevægede mig over mod sofaen som jeg hurtig kastede mig ned i og tændte for fjernsynet. 
Var der virkelig ikke noget spændende? Over hovedet ikke? Lorte kanaler efterfulgt af flere lorte kanaler. Var det der eneste der var her i England? Jeg besluttede at stoppe ved Nyhederne. Hvad skete der egentlig rundt omkring i verden lige nu? Jeg fulgte ikke med i en skid. 
Jeg fik hurtigt spist æblet, og mærkede at jeg var herre sulten. Men jeg ville ikke spise. Jeg måtte ikke spise. Min mave brummede. Sulten vandt.

"Moaar! Gider du lave en toast til mig?" Råbte jeg højt for at være sikker på hun kunne høre det. Hun mumlede et eller andet ude fra køkkenet, som jeg ikke helt kunne høre, men jeg regnede med at det var et 'jaja' eller noget i den stil.

Jeg vendte blikket med fjernsynet igen. En overskrift sprag i øjnene på mig.

Emilia Edward.
 
Nej nej nej nej.. Nu havde de kræftedme også fundet ud af mit efternavn, hvordan vidste jeg ikke.

Manden i tv'et sagde: 
"Mandag aften, efter One Direction interviewet, spottede vi Louis Tomlinson og hans kæreste, Eleanor Calder, følges hjem til en lejlighed, som vi tror er Eleanors. Samt så vi Harry Styles og Emilia Edward, som efter Harrys sætning i interviewet "Vi har det godt sammen, hygger os... Ja, hænger ud." Ser ud til at passe. Men det, at de siger de kun er venner, tror vi ikke helt på. Vi så først Harry forlade det vi tror er Emilias hus, tirsdag middag, hvor han kom og hentede hende igen ved 3 tiden. De tog sammen hen til lejligheden, hvor Louis og Eleanor stadig befandt sig. Vi ved ikke hvad de lavede. Men Emilia tog med hjem i Harrys og Louis' lejlighed, som hun først forlod i går for at tage hjem. Vi vil ikke sige noget, før de selv bekræfter forholdet. Men hvad siger i til forholdet? Vi har lige nu åbent for SMS'er. Som vi sætter til at køre som en underskrift, under resten af Nyhederne."

Der strømmede SMS'er ind. Jeg læste dem.
#Jeg håber virkelig ikke, at Harry er så billig, at tage en fede lort. De har kendt hinanden i to uger. Jeg håber, han kommer til at fortryde det.

#Selvfølgelig er det nedern, at en almindelig pige, kan få ham. Men hvis Harry er lykkelig, er jeg lykkelig.

#Hun skal dø. 

#Er glad på Harrys vegne, hvis han endelig har fundet sin drømmepige. Hun er en heldig tøs, hende Emilia.

#Jeg forstår ikke, hvis Harry vælger hende. Hun er fandme grim og tyk at se på. Ad.

#Det er lidt sjovt, at hun hedder Emilia Edward, når Harrys mellemnavn er Edward. - Skønt par.

#Jeg har lyst til at slå hende i hovedet med en stol, hvis ikke hun holder sig væk fra min Harry.

#Hun er køn, de er et skønt par.

Jeg prøvede så vidt muligt, at ignorere alle hade beskederne, og tage alle de positive til mig. Men det var svært, det var det virkelig. What had i done? De havde ikke nogen grund til at hate mig? 

"Her er din toast, minskat." Sagde min mor bag mig, og rakte mig toasten. Hvor længe hun havde stået bag mig, vidste jeg ikke, men var nød til at vide det.

"Hvor længe har du stået der, mor?" Spurgte jeg forsigtigt.

"Længe nok til at se, hvad du har set." Hun lød urolig.

"Mor jeg ved ikke om jeg er klar til at gøre det offentligt mellem Harry og..." "-Shh min skat. Han forstår dig. Det er jeg sikker på. Giv dig tid, og snak med ham om det igen." Tyssede hun på mig, hvilket gjorde mig rolig.

"Tak." Mumlede jeg. "Jeg smutter lige over til ham nu, okay?" 

Jeg så hende nikke, inden jeg gik ind og tog et par jeans på. Jeg beholde t-shirten, da jeg elskede duften af Harry.

Jeg gik ud af døren, og straks kom der en flok hen til mig, med mikrofoner og kamera. 

"Hvor er du på vej hen lige nu." Spurgte damen ned i mikrofonen, før hun rettede den mod mig.

"Jeg er på vej hen til Harry." Mumlede jeg og tænke ikke over at jeg lige havde sagt det. Jeg havde altid været en ærlig pige, som bare sagde alting som det var. Men var jeg klar til at gøre det offentligt? Selvfølgelig var jeg ikke det. Men jeg elskede Harry så højt, at jeg var klar til at give slip på mit privatliv, for at gøre ham lykkelig. Nej hvad siger jeg dog, ikke endnu !

"Hvad er der i mellem dig og Harry?" Spurgte damen så.

"Jeg vil ikke sige noget selv, okay? I kunne jo tage med og spørge ham i stedet." Vrissede jeg. 
De virkede som om de synes det var en god idé, hvilket bare var godt for mig. De gav mig et lift. Jubi, gratis kørsel.

***


Kameraet filmede, da jeg bankede på døren til Harry. Det var Louis der åbnede, han så en smule forvirret ud.

"Gå ind til Harry, og sig til ham, at jeg han skal lade som om vi kun er venner, og send ham så herud." Hviskede jeg til ham, så det kun var ham der kunne høre det.

Lidt efter kom Harry ud.

"Hej du." Sagde han og krammede mig hurtigt på, før vi begge vendte os om mod mikrofonerne og kameraet. 

"Som i kan se, er Harry og jeg kun venner." Sagde jeg koldt til damen. "Ja endnu." Drillede Harry. Typisk ham.

Jeg slog ham hårdt.

"Harry der bliver aldrig noget i mellem os!" Sagde jeg strengt.

"Nej. Vi er kun venner, vi hænger ud. Har det rigtigt sjovt sammen. Kysset var en fejl dengang. Emilia, Louis og jeg har det fedt sammen, derfor har hun været sammen med os de sidste par dage. Og der i tirsdags, var bare fordi hun gerne ville møde Eleanor." Fastslog Harry ret bestemt.

"Hvad så med mandag aften, hjemme ved dig?" Spurgte damen og rettede mikrofonen til mig.
"Vi så bare en film. Som Harry siger, vi hænger ud." Løj jeg. Jeg var ikke god til at lyve, da jeg altid havde holdt mig til at fortælle sandheden. Men jeg synes selv, det lød ret bestemt.

"Nu gider vi ikke snik snakke mere med jer." Sagde jeg koldt, trak Harry med indenfor og lukkede døren efter os.

"Så du nyhederne?" Spurgte han ham.

"Ja! Og jeg vidste ikke at du hedder Edward til efternavn, hvor er det cool! Jeg hedder det til mellemnavn." Sagde han på en sjov måde, der fik mig til at grine højlydt.

"Det er egentlig også kun mit mellemnavn, jeg valgte at fjerne mit efternavn, da min far ville skilles fra min mor. Efternavnet tilhørte ham, så derfor gad jeg ikke have det. Dog var jeg 15, da jeg valgte at skille mig af med det. " Grinede jeg.

"Hvad hed du til efternavn før?" Spurgte han i en toneart, der mindede om alvorlig. Jeg kunne ikke tage ham seriøst, og grinede derfor bare højt, hvilket han også gjorde.

"Maddison." Grinede jeg. Jeg hadede det efter navn. Det lød som et fornavn, hvilket Edward egentlig også gør. Jeg mener, det lød bare som om jeg havde tre fornavne.

"Maddison?" Spurgte han nysgerrigt.

"Ja?" Svarede jeg, som om der var noget i vejen med det?

"Havde du engang en blog, der hed Maddisons World?" 

Jeg nikkede kort. Ja, det havde jeg. Jeg elskede at blogge. Jeg havde bare ikke haft tid til det. Jeg bloggede om alle de kendte, som min mor var stylist for. Delte mit liv med hele verden. Der var mange millioner der fulgte med på bloggen.

"HVOR ER DET SEJT! Seriøst, drengene og jeg kunne sidde flere timer og vente på, at der blev smidt noget nyt op på den blog. Men så en dag, kunne vi ikke finde den mere. Vi elskede den!" Hvinede han.

"Jeg har den egentlig stadig. Nu hedder den bare Emilias World. Jeg skiftede navnet på den, men det er stadig den samme." 

Vi stod længe og snakkede om bloggen, hvor var det alligevel sjovt, at de havde fulgt med i bloggen. Jeg lavede ikke oplysninger om mig selv, jeg bloggede kun om de kendte. Og folk elskede det. Måske skulle jeg starte igen?

***

 

Jeg lå i min seng - med Harrys trøje på, selvfølgelig. Jeg var på Twitter. Harry havde skrevet et tweet.
#My friend, @Emilia_Edward have a blog. It calls 'Emilias World'. So Nice. Follow it. Remember, Emilia and I are just friends.

Jeg smilede lidt, da jeg læste kommentarene igennem.

#So cool blog. I love it. Hope there coming sone new about you and your band xx.

#Love the blog. <3

#I had read it, so amazing. And Harry, please follow me.

#Emilia if you see that, i just want to say I love you. I had follow your blog in many years. Biggest fan EVER. Pleaseeeee follow xx.

Jeg stoppede op og klikkede mig ind på personen, det havde skrevet den søde kommentar, om, at hun var min største fan. Og det var hun virkelig! Hun postede billeder af mig, delte min blog og havde åbenbart skrevet mange tweets til mig. Jeg tillod mig at følge hende. Kort tid efter tweetede hun noget nyt.

#OMG. @Emilia_Edward follow me. I LOVE YOU. Hope the best for you and Harry. 

Jeg smilede for mig selv. Og begyndte at skrive en privat besked til hende.

#Hello sweety. I saw you tweet and it do me so Happy. Love xx.

Der gik ikke længe, inden hun svarede.

#OMG! I am so lucky. I love you so much. Hope you will blog again!

Jeg smilede, og svarede hende ikke. Da jeg var meget træt. Måske skulle jeg blogge igen. Måske? Jeg kunne eventuelt starte, når Take Me Home Touren gik igang? Det ville læserne sikkert synes godt om. 

 

A/N

Øv, det var et lidt kedeligt kapitel. 
Men det skal nok blive bedre igen. Det lover jeg ;)
Har i det godt alle sammen? Hvad har i lavet ind til videre i ferien? 
Jeg har arbejdet, været sammen med venner og veninder, været på shoppe ture, i Frankrig og Italien, og nu er jeg lige taget på noget badminton lejr <3
- Emilia xx.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...