A One Direction Story

Emilia og hendes mor rejser rundt i hele verden, da moderen Maria er stylist. Emilia elsker sin mor højt, men hendes arbejder ødelægger hendes liv nogle gange. I teenagealderen 17 år, synes Emilia bare det kunne være rart, hvis hun kunne leve et almindeligt liv, bo samme sted og have de veninder hun havde brug for. Men nej. En dag går turen til London, hvor livet forandres fuldstændigt. Maria skal være stylist for fem drenge, som Emilia i starten hader som pesten. Hun finder venskaber og kærlighed i de nye fem bekendskaber. Men ender presset med at blive for hårdt? Eller kan Emilia klare det? Og hvad sker der egentlig, når man bliver sårret af en person man... elsker? Følg hendes egen måde, at fortælle rejsen på, lige her. *Drengene er selvfølgelig kendte.*

LÆSNING PÅ EGET ANSVAR

172Likes
282Kommentarer
28547Visninger
AA

3. Don't smoke

Da der var gået en times tid, hvor jeg bare havde siddet og hørt musik. Kunne jeg mærke at jeg trængte til noget frisk luft. Jeg rejste mig op og gik hen til min taske, hvor jeg tog en halvtredser fra min pung, mine solbriller og flasken med vand. Jeg blev stående og drak en tår vand hvorefter jeg smed flasken ned i tasken igen.

Så gik jeg målrettet mod døren, med mine penge og solbriller i hånden. 
Da jeg endelig var kommet igennem alle dørene, var jeg udenfor. Solen skinnede, så jeg tog mine solbriller på. Ovre på den anden side af vejen, lå der en kiosk. Jeg gik der over og købte en pakke cigaretter. Jep, jeg udgav mig for at være 18, og det virkede! Det tog lidt længere tid end forventet, da jeg skulle mase mig igennem alle de skrigende piger. 

Jeg kom tilbage i indhegningen, jeg stod med fronten mod fansene. Jeg tændte en smøg og tog et sug. Pludselig begyndte alle pigerne at skrige helt vild! Jeg fandt hurtigt ud af hvorfor.

"Ved din mor godt at du ryger?" Spurgte en stemme bag mig, jeg kunne hurtig genkende stemmen, det var Harry.

"Hm." Svarede jeg bare, og tog et sug mere.

"Hvor længe har du røget?" Spurgte han. Af en eller anden grund, fik hans spørgsmål mig til at blive vred, og komme helt op i det røde felt. Jeg vendte mig rund og kiggede ham direkte i øjnene.

"Hvad fanden rager det dig?!" Spurgte jeg ham hårdt. Han sagde ingenting, kiggede mig bare dybt i øjnene. Hans grønne, rolige øjne beroligede mig. Jeg vendte mig om med ryggen til ham igen.

"Et par måneder." Svarede jeg ham så.

Hvorfor var han så interessant i mit liv? Han havde lige mødt mig for to timer siden. Og hvorfor fulgte han efter mig ud? Jeg mærkede han bevægede sig tættere på mig. Han lagde hans hånd på min skulder, og drejede mig rundt.

"Godt. Så er det ikke for sent at stoppe." Sagde han, tog min smøg ud af hånden på mig, lod den falde til jorden og trådte på den for at slukke den. Jeg skulle lige til at give ham en flad, da hans øjne gjorde mig rolig igen. 

Seriøst, han stod og prøvede at kigge mig i øjnene, mens jeg havdesolbriller på. Omg...
"Kom, læg den pakke cigaretter fra dig og så går vi indenfor." Sagde han og smilede roligt. 
Jeg lagde pakken fra mig, som om jeg var hypnotiseret eller noget. Jeg mærkede hans hånd tage fat i min. Han nærmest hev mig indenfor. Han stillede sig op af en væg med mig overfor ham.

"Fortæl mig så lidt om dig selv." Flirtede han, og blinkede med sit venstre øje.

"Tjo.. Altså, der er ikke så meget at sige. Som sagt hedder jeg Emilia, jeg har boet i 21 forskellige lande. Så har jeg opgivet at få venner, fordi jeg alligevel altid bare rejser væk fra dem alligevel." 

Mere nåede jeg ikke at sige, før han afbrød mig.
"Opgivet at få venner?" Kiggede han spørgende på mig.

"Hm." Svarede jeg bare og lod mit blik falde mod jorden.

"Alle fyrene burde virkelig falde for dig." Sagde hans mens han forsigtigt vippede mine solbriller af mig. "Især med de forførende brune og grønne øjne du har."

Jeg kunne mærke varmen komme op i mine kinder. Hvorfor skulle krøltoppen også være så charmerende?
Han tog fat om mig, og nærmest tvang mig til at kigge ham i øjnene. 
Jeg løsnede forsigtigt hans hænder fra mine hofter, og forlod ham. Jeg bevægede mig ind gennem alle dørene, og kom så ind til de andre.

 

"Nåå, efterlod du charmetrolden?" Spurgte ham med det korte hår, som vidst nok hed Liam.

"Ingen skal tro man kan charme sig ind på mig, efter et bekendtskab på blot to timer." Sagde jeg og nikkede tilfreds med hovedet, som tegn på, at jeg var svær at bestemme over.

Efterfølgende kom Harry ind af døren.

"Hvad så charmetrold, blev du afvist af en pige på 17?" Spurgte drengen med den stribede trøje, på en drillende måde.

"Hold nu kæft Louis. Hun er altså kun to år yngre end mig." Svarede Harry irriteret.

"Emilia." Sagde min mor for at få min opmærksomhed. Jeg kiggede over på hende, og hun fortsatte: "Jeg har nogle ting jeg skal ordne, så du tager med Zayn hjem og sover der til i morgen." Sagde hun, og kiggede over på Zayn. 

"Og jer andre." Sagde hun og kiggede ud over os alle sammen. "Vi mødes alle syv her i morgen, kl. 13.00, okay?" Spurgte hun med et smil på læben.

Jeg afbrød hende.
"Mor! Jeg kan altså godt selv være hjemme! Skal jeg virkelig tage med ham hjem?" 

"Ja, Emilia! Det skal du, jeg har aftalt det med Zayn." Svarede hun koldt, men alligevel med et smil på læben, før hun fortsatte: "Så kan i også ryge en smøg sammen, Zayn er også ryger." 

"Nej mor, jeg ryger ikke mere." Svarede jeg tilfreds, og kiggede overså Harry, der smilede stolt til mig.

"Nå, så kan i lade være. Du tager med Zayn hjem, min skat. Basta." Sagde hun smilende til mig og gik så ud af døren. "Vi ses i morgen!" Var det sidste hun sagde, inden hun gik ud.

Jeg kiggede over på Zayn, som sad og smilede venligt til mig. Jeg gengældte smilet, bare for at være høflig. Jeg havde virkelig ikke lyst til at tage med han hjem. Jeg kendte ham jo ikke. 

"Kom smukke." Sagde Zayn og hentydede til mig. "Lad os smutte." 
Jeg gik med ham. Vi tog bagdøren ud, for at undgå alle fansene. Så satte vi os ind bilen og kørte afsted. 

***


Vi kom til Zayns lejlighed. Jeg kiggede mig lidt omkring, mens Zayn begyndte på aftensmaden. Der var virkelig lækkert. Moderne. Men skulle jeg virkelig være her, sammen med en dreng, som jeg slet ikke kendte.
Red mig.
 

A/N:
Så kom kapitel 3 jo allerede.
Lige nu befinder jeg mig i alperne i Frankrig, hvor vi har en overskyet dag idag, så jeg har massere af tid til at skrive. <3
Personligheden minder stadig meget om min, bortset fra, at jeg er total antiryger, da jeg ikke kan tåle tobaksrøg.
Jeg synes bare det passede godt ind i historien. :-)
Hvad synes du? 
- Emilia xx.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...