A One Direction Story

Emilia og hendes mor rejser rundt i hele verden, da moderen Maria er stylist. Emilia elsker sin mor højt, men hendes arbejder ødelægger hendes liv nogle gange. I teenagealderen 17 år, synes Emilia bare det kunne være rart, hvis hun kunne leve et almindeligt liv, bo samme sted og have de veninder hun havde brug for. Men nej. En dag går turen til London, hvor livet forandres fuldstændigt. Maria skal være stylist for fem drenge, som Emilia i starten hader som pesten. Hun finder venskaber og kærlighed i de nye fem bekendskaber. Men ender presset med at blive for hårdt? Eller kan Emilia klare det? Og hvad sker der egentlig, når man bliver sårret af en person man... elsker? Følg hendes egen måde, at fortælle rejsen på, lige her. *Drengene er selvfølgelig kendte.*

LÆSNING PÅ EGET ANSVAR

172Likes
282Kommentarer
28433Visninger
AA

29. Copenhagen

Jeg vågnede op torsdag morgen, med en dejlig følelse. 

Harry og jeg have haft sex, igen. Denne gang var det bare meget, meget bedre. HOLD KÆFT, den dreng gav god sex man.

"Godmorgen Pretty Angel." Lød en sexet stemme ved siden af mig.

"Godmorgen, skat." Hvor var det egentlig længe siden, at jeg havde kaldt ham skat.

Han kyssede mig kort i panden og smilede.

"Jeg har planlagt, at vi skal i Tivoli i dag." Sagde jeg så.

"Lyder vildt sjovt!" Svarede han glad.

Vi boede på hotel her i København. Et lille, hyggeligt hotel. Det var kun One Direction crewet som boede her.

Her var højst 10 værelser, og en lille fællesresturant, hvor vi spiste morgenmad.

Nu sad vi nede i resturanten. Og både, Eleanor, Danielle og Perrie var her stadig!! JUBIIIII YESSS YEAH! 

"Godmorgen Sunshine." Smilede Perrie til mig.

"Godmorgen." Smilede jeg.

Der var to ledige plader ved siden af hinanden. Hvad stede der lige, de plejede aldrig at lade to pladser ved siden af hinanden blive til Harry og mig. Søde i dag, det må nydes.

"Hvad har i så planer om i dag, turdelduer?" Spurgte Liam og drak en tår te.

"Vi skal i Tivoli." Svarede Harry og kyssede mig på kinden.

"I Tivoli? I vil altså ikke kunne gå selv derinde." Udbrød Louis.

"Nej, det ved vi godt. Men når vi sidder i forlystelserne, er vi alene." Svarede jeg og lagde min hånd på Harrys lår. 

De nikkede alle sammen forstående.

"Hvad har i så planer om i dag?" Spurgte jeg ud over bordet.

"Louis og jeg skal shoppe i Københavns gader." Sagde Eleanor tilfreds..

"Danielle og jeg skal i Fiels." Hvinede Perrie og så ud som om hun glædede sig.

"Zayn og Liam har lovet at de vil tage ud at spise med mig." Sagde Niall glad, og smilede.

"Lyder super hyggeligt alle sammen." Fastslog jeg og smilede. "Men vi må hellere komme afsted, Tivoli åbner snart." 

Vi fik sagt farvel til alle sammen, og kom hurtigt hen i Tivoli. Der var allerede mange mennesker, men vi fik faktisk nogenlunde i fred, det meste af dagen.

Der var selvfølgelig nogle piger, der kom hen og ville have autografer. 

Der var også nogle, der ville have taget billeder med mig, og når jeg snakkede dansk med dem, stod Harry bare der. What the fuck?

Der var også nogle piger, der fik øje på os, men de turde ikke komme hen og sige hej. 

Jeg kunne bare ikke lade være med at gå og tænke på, at jeg skulle blive i Danmark, når de andre tog videre til Tyskland og videre ud i verden igen.

Det var en smule hårdt at tænke på. Men når min uddannelse var taget, kunne jeg få et liv med Harry.

Efter en hyggelig dag i Tivoli, var vi nu taget på en god gammel Dansk Kro.

Og ved i hvad? HARRY ELSKEDE DANSK MAD.

Og ved i hvad? JEG HAVDE SAVNET DANSK MAD.

"Tak for en hyggelig dag, min skat." Sagde Harry og flettede vores fingre sammen hen over bordet som vi sad ved.

"Selv tak. Det har været så hyggeligt." 

"Jeg kommer til at savne dig, når vi ikke skal være sammen hver dag mere." Sagde han så. Hvorfor skulle han bringe det på banen?

"Jeg håber også de andre har haft en hyggelig dag." Sagde jeg bare.

"Emilia, lad vær med at snak dig uden om?"

"Hvad tror på Zayn, Liam og Niall har fået at spise?" Spurgte jeg og ignorede ham lidt.

"Emilia!" Halvråbte han.

"Undskyld.. ja, det bliver hårdt, men vi skal nok få det til at fungere." Indrømmede jeg og rejste mig op. "Skal vi gå?" 

Vi tog hjem til hotellet.

Hele dagen havde det føltes så mærkeligt, at være i Danmark, og så gå og snakke Engelsk. Men selvfølgelig, jeg var jo sammen med en britter. En dejlig en af slagsen. Én, ud af de fire dejligste brittere i hele Storbritannien. 

Heldig tøs, jeg er. 

Vi havde aftalt at vi alle sammen, (Zayn og Perrie, Louis og Eleanor, Liam og Danielle, Niall, Harry og jeg) skulle mødes ude foran hotellet kl. 18.00, og så skulle jeg vise dem Amalien Borg og Københavns andre faciliteter.

Harry havde været helt vild med Den Lille Havfrue.

Liam og Louis synes at Amalien Borg var fantastisk.

Og Zayn havde sagt, at han ville giftes i Københavns Domkirke, fordi han synes den var herre flot!

Jeg synes dog, at det var en lidt mærkelig bemærkning at komme med? Dog havde Perrie og Zayn også virket lidt hemmelighedsfulde, de sidste par dage. Jeg skulle vist have en snak med dem.

Da vi kom tilbage på hotellet, var kl. 22.03, og jeg hev straks fat i Zayn og Perrie. 

"Zayn, du sagde i dag, at du ville giftes i Københavns domkirke, og i har begge to virket ret mærkelige her de sidste par dage. Fortæl mig." Insisterrede jeg.

"Fortæl hvad?" Sagde Perrie forvirret og slog ud med armene. Og dér, var beviset. På Perries ringefinger, sad en stor smuk diamant ring.

"Fortæl hvad det her er." Sagde jeg og greb fat i hendes hånd.

Hun kiggede på Zayn, som nikkede svagt.

"En forlovelsesring." Hostede hun.

"ER DET RIGTIGT? ZAYN HAR DU FRIET TIL HENDE? HVOR ER DET SØDT!" Skreg jeg, men holde straks op, da de tyssede på mig.

"Shhh Emilia, de andre må ikke vide det endnu." Hviskede Zayn og tyssede endnu engang.

"Øhm okay. Men vil i så giftes i Danmark?" Hviskede jeg og smilede stort, i håb om at de ville nikke og svare ja.

"Det regner vi faktisk med." Nikkede Perrie og kiggede kærligt på Zayn.

"Hvor er det fantastisk! Så ved jeg at jeg kommer til at se jer igen... Hvis jeg altså bliver inviteret!" Hvinede jeg uden at tænke over hvad jeg sagde.

"Kommer til at se os igen? Du ser os da hele tiden?" Sagde Zayn usikkert.

"Men selvfølgelig bliver du inviteret." Perrie afsluttede hans sætning, men så trist ud.

"Ja... jeg øh... bliver... her i.... i ... i Danmark." Stammede jeg og kiggede ned i jorden.

"Nej, hvad?!" Sagde de højt i munden på hinanden.

"Jeg tager en uddannelse her i Danmark..." Forklarede jeg.

De så triste ud. Men hvorfor? De havde da ikke noget at være triste over? De havde hinanden, de var forlovet og skulle giftes. De burde være glade og lykkelige. At jeg blev boende her i Danmark, burde ikke kunne ødelægge deres humør.

Men min beslutning var taget, jeg ville blive.

 

A/N:

Hallooooo <3

Hvordan har i det alle sammen? 

Jeg har det godt, det er dog hårdt at starte i ottende. men ellerrrrs

TUSIND TAK, for at jeg er kommet over 100 likes, I er jo de bedste :')

Love yaaaa' <3

- Emilia xx

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...