A One Direction Story

Emilia og hendes mor rejser rundt i hele verden, da moderen Maria er stylist. Emilia elsker sin mor højt, men hendes arbejder ødelægger hendes liv nogle gange. I teenagealderen 17 år, synes Emilia bare det kunne være rart, hvis hun kunne leve et almindeligt liv, bo samme sted og have de veninder hun havde brug for. Men nej. En dag går turen til London, hvor livet forandres fuldstændigt. Maria skal være stylist for fem drenge, som Emilia i starten hader som pesten. Hun finder venskaber og kærlighed i de nye fem bekendskaber. Men ender presset med at blive for hårdt? Eller kan Emilia klare det? Og hvad sker der egentlig, når man bliver sårret af en person man... elsker? Følg hendes egen måde, at fortælle rejsen på, lige her. *Drengene er selvfølgelig kendte.*

LÆSNING PÅ EGET ANSVAR

172Likes
282Kommentarer
27915Visninger
AA

18. Better Again

Vi sad nede i restauranten sammen, hele One Direction crewet og spiste morgen mad. Eller, nogle spiste morgenmad, jeg spiste ingenting.

Jeg sad ved et bord sammen med drengene og Eleanor, mens de mere voksne havde et bord for sig selv. 

"Fik du tomt hele Harrys pengepung i går?" Drillede Louis og kiggede grinende på mig.

"Ej, ikke det hele. Vel Harry?" Sagde jeg for at blande Harry ind i samtalen.

"Nej da." Forsvarede Harry mig.

"Halvdelen så? Mere end halvdelen måske?" Blandede Niall sig.

"Ej hold da op. Jeg har ikke brugt flere millioner hvis det er det i tror?" Klagede jeg for at forsvare mig selv.

De var altid så drillende, og åbne overfor hinanden. De kunne sidde ved et bord sammen med mig og snakke fuldstændig åbent om deres sexliv, og det var det jeg elskede ved dem.

"Hvor længe kan du egentlig blive ved med at afvise ham?" Drillede Zayn og hentydede til min opførsel overfor Harry.

"Ja, han lå hele aftenen i går og klagede over, at hver gang han prøver at kysse dig, afviser du ham bare." Grinede Louis.

"Så hold dog op." Vrissede Harry, med et lille skævt smil.

Jeg grinede bare af spørgsmålet, og tænke ikke videre over det. Resten af morgenmaden snakkede vi om alt mellem himmel og jord. Virkelig! 

 

"Må jeg have den ære, at vise dig rundt i Paris idag?" Spurgte Harry, da vi stod alene i elevatoren sammen.

"Det lyder spændende." Smilede jeg.

"Jeg kommer forbi og henter dig på dit værelse om halvanden time. Er det okay?" Spurgte han og smilede lidt skævt til mig.

Jeg nikkede bare, og gik så ud af elevatoren på 5. sal. Drengenes værelse var på 6. sal, så derfor fortsatte Harry selvfølgelig længere op.

Da jeg kom hen til min dør, hev jeg nøglen op af lommen og lavede en flot entré ind i stuen, som der desværre ikke var nogen til at se. Da det var mit eget værelse.

Jeg besluttede mig for at tage et bad, inden jeg skulle med Harry ud.

Da jeg var færdig i badet, tog jeg en af mine nye hvide t-shirts på, samt et par shorts og nogle Converse med det britiske flag på. Da mit hår var tørt, glattede jeg det og satte det op i en stram flot høj hestehale, midt på hovedet. Så lagde jeg en neutral pudder i hele ansigtet, og lidt blush op langs mine kindben. Som prikken over i'et lavede jeg Smokey Eye med brune nuancer og til sidst et pænt lag mascara. 

Jeg kiggede mig i spejlet og var godt tilfreds med resultatet.

I det samme bankede det på døren. Jeg gik ud fra at det var Harry, hvilket jeg selvfølgelig havde ret i, fordi jeg klog jo.

Jeg åbnede døren og smilede skævt.

"Hej smukk.... Wow, du ser virkelig godt ud!" Rettede han sig selv.

virkelig godt ud? Hvad? Jeg så da normal ud? Men fint hvis han virkelig synes jeg så så godt ud, jeg klager ikke.

Han betragtede mig fra top til tå. Jeg så dog at hans smil falmede lidt, da hans øjne ramte mine ben. Hvorfor?

"Hvad er der i galt?" Spurgte jeg en smule fornærmet.

"Lover du, at du ikke bliver sur hvis jeg siger det?" Spurgte han. Jeg nikkede svagt før han fortsatte: "Du er bare blevet så tynd." Sukkede han og kiggede ned i jorden.

Inders inde vidste jeg godt, at jeg var blevet alt for tynd. Jeg burde virkelig spise noget mere, noget der var sundt for mig. Men jeg følte mig bare så... fed. 
"Jeg vil se, om jeg kan blive... pænere." Forsøgte jeg og sendte ham et skævt smil, som han hurtigt gengældte.

***


Vi stod nu sammen oppe i Eifeltornet, og kiggede ud over hele Paris.

Der var så smuk.

Vi havde ind til videre haft en fantastisk dag. Vi havde spist frokost på Mc Donald's, hvor jeg tvang mig selv til at spise en Cheeseburger, og jeg følte mig ikke engang tyk bagefter. Det er da fremskridt, ikke?

Der var noget ved Harry der gjorde, at når jeg var sammen med ham, blev jeg mere... mig selv.

"Hvad siger du til udsigten?" Spurgte Harry og borede sine smukke øjne ind i mine.

"Her er virkelig smukt." Fastslog jeg og smilede oprigtigt.

"Enig." Sagde han bare og blev ved med at kigge på mig. Jeg forstod hurtigt hans kompliment, og mærkede varmen trække op i mine kinder.

"Orh, du rødmer." Sagde han på en kær måde, der fik mig til at smile.

"Ikke mob mig." Sagde jeg irriteret og kunne ikke holde smilet inde.

Jeg fik en form for stress, da jeg så ham gå tættere på mig. Det måtte han ikke. Ikke tættere på nu. Da han var helt tæt på mig, sneg han sin arm om min talje og pressede mig tættere ind mod ham. Ikke nu igen. Han prøvede hele tiden på det her. Hans ansigt nærmede sig mit, men jeg nåede at sætte en hånd op foran hans mund.

"Ik kys mig." Sagde jeg kort og vendte mig om.

"Undskyld." Hørte jeg ham sige bag min ryg.

"Skal vi.. gå ned nu?" Han skiftede emne, præcis som han plejede at gøre, når han blev nervøs.

Jeg nikkede bare, og gik hen mod elevatoren. Der var virkelig varmt derinde.

Jeg havde gået rundt i kun t-shirt hele dagen, og det undrede mig lidt, at han ikke havde sagt noget, til de nyskårede sår på min arm? Havde han ikke set det? Det kunne ikke passe. Selvom jeg burde være glad for, han ikke havde sagt noget, gik det mig lidt på. 

Jeg lavede en akavet bevægelse med armen, i håb om, at det ville fange hans opmærksomhed, så han kunne se sårene. Og jeg fik så sandelig ret.

"Emilia?" Spurgte han hurtigt, jeg nåede ikke at svare før han fortsatte: "Du lovede mig altså, at du ikke ville skære i dig selv igen. Hvorfor har du gjort det?" 

"Jeg havde det dårligt." Svarede jeg kort og koldt.

"Jamen du lovede det!" Sagde han en smule hysterisk. "Tænk jeg ikke har set det hele dagen. Tænk jeg har ladet dig gøre det. Var det fordi vi slog op?" 

Jeg nikkede svagt, og mærkede ham så trække mig ind i et kram.

"Du må altså ikke gøre det Emilia, det gør mig ked af det" Hviskede han i mit øre. Jeg nikkede svagt igen, og lod en tåre trille ned af min kind.

***


Det blev aften og jeg besluttede mig for at gå tidligt i seng. Jeg lå og så lidt fjernsyn. Nyhederne, jeps.

Jeg lod et lille gisp forlade mine læber, da jeg så hvad der stod på skærmen:

Harry og Emilia, sammen igen?

"I dag blev Harry Styles set med sin ekskæreste Emilia Edward, i elevatoren på vej ned fra Eifeltornet. Vi har fundet dette billede på Twitter."

Sagde manden i tv'et, og så poppede der et billede frem af mig og Harry, der stod og krammede.

Pokkers glas elevator.

"Og hvis vi lige zoomer lidt ind på den kære Emilias arm, hvad ser vi så?" 

Fortsatte han, og så dukkede billede op igen. Bare hvor der var zoomet en del ind på min arm.

Det var nemt og tydeligt, at se de røde streger på min arm, men også arene fra før af. Det så virkelig voldsomt ud. Fuck.

"Det er vist ikke svært for nogle af os at se, hvad det er. Hun kan kun være cutter. Hvad er det dog for en pige, Harry hænger ud med? Desuden har vi også lagt mærke til, hvor meget Emilia har tabt sig. Er hun ved at få anoreksi? Se selv." Sagde han og så dukkede der et billede op, at mig der gik sammen med Harry. Et for 4 uger siden, og så et billede ved siden af, der også var blevet taget i dag, mens jeg gik sammen med Harry.

Det var nemt at se, at mellemrummet mellem mine ben, i hvert fald var blevet fem centimeter større, og mine arme var som spagetti. Det så bestemt ikke sundt ud.

"Er det overhovedet sundt for Harry, at hænde ud med typer som hende?" Sluttede han af.

I det samme bankede det hårdt på døren. 

Jeg rejste mig op og åbnede.

Mor.

"Cutting? Anoreksi? Hvad er det for noget jeg ser i nyhederne, Emilia?" Sagde hun strengt og kiggede alvorligt på mig. 

"Emilia det er virkelig ikke sundt for dig at være sammen med de drenge. Det er gået helt galt det her." Sukkede hun.

Jeg mærkede straks et stik i hjertet. Ikke sundt for mig? Hvad snakkede hun om? Det var fordi jeg havde mistet en af dem, at det var sket. Nu var jeg ved at få ham tilbage, og det gik allerede bedre.

"Jeg tror jeg bliver nød til at sige op." Sagde hun strengt.

"Nej mor! Det var da jeg mistede Harry, det gik galt. Det er ved at blive bedre igen, det lover jeg." Tiggede jeg.

"Nej Emilia, du har ændret sig siden vi begyndte at være sammen med dem." Sagde hun alvorligt og kiggede på mig.

"Fordi jeg er blevet forelsket, forhelvede!" Skreg jeg, og straks blev der stilhed.

Hendes vrede blik, blev en smule kærligt. Aldrig havde jeg sagt til hende, at jeg vat forelsket, men jeg var nød til at sige det.

"Giv mig en chance, okay?" Bad jeg og så min mor nikke svagt.

Jeg trak hende ind i et varmt kram, hvorefter hun forlod værelset igen.

Nu ville jeg bare gerne sove.

A/N:

Hej Alle sammen!

Hvor er det SINDSYGT at jeg er kommet over 100 favorit! Det er så SINDSYGT.

Jeg nærmer mig også de 2000 visninger. <3

Så hjælp mig!

Like movellaen, så jeg rammer de 100 likes, og de 2000 visninger. Det ville være så stort!

Men hjælp mig også ved at skrive i kommentar, hvad jeg kan gøre bedre.

I er se bedste læsere! :')

-Emilia xx.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...