På grænsen (1D ~ Harry Styles)

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jul. 2013
  • Opdateret: 16 jul. 2013
  • Status: Igang
Jennifer Kimberly møder Harry Styles på en natklub, da han er i en meget mørk periode i sit liv. Hans kæreste skred fra ham kun dage tidligere, og Harry og forvisset om, at hun var den eneste ene. Men mens han prøver at glemme hende, møver Jennifer sig ind i hans liv og tvinger ham til at elske hende lige så meget, som hun elsker ham. Men lykkes det?

0Likes
0Kommentarer
203Visninger
AA

2. The beginning

Jeg lukker øjnene i et øjeblik og forsøger at holde støjen ude, hvilket er ret umuligt. I stedet kigger jeg mig rundt efter et muligt offer. I baren sidder ham fyren med det krøllede hår - ikke grim. Overhovedet ikke grim. Jeg går hen til ham på den mest sexede måde jeg kan. Da jeg når derover, lægger jeg mine hænder på hans skulder og bevæger dem langsomt ned mod hans bryst. Lige så langsomt bukker jeg mig ned, så min mund er lige ved hans øre. Jeg er stærkt påvirket af alkohol, måske endda så meget, at jeg ikke kan kontrollere mine egne handlinger. Og det ved jeg han også er. Det er ikke fordi jeg slet ikke har holdt øje med ham. Jeg ved, at han har drukket en del selv.

"Lad mig se, hvor du bor," hvisker jeg ind i hans øre, og han vender sig langsomt om, så jeg tydeligt kan se ind i hans grønne øjne.

"Jeg vil hellere se, hvor du bor," siger han og tager min hånd og fører mig ud af klubben.

Jeg låser døren op og kigger ham dybt ind i øjnene med et sexet smil smurt på læberne. Vi ved begge, hvad det her går ud på.

"Vil du have en drink?" spørger stille, men ikke så stille, at jeg hvisker. Han mumler noget der lyder som et ja, mens han kigger mig i øjnene og så på mine læber. Hans læber er kun 5 cm fra mine. Han læner sig ind mod mig for at kysse mig, men jeg læner mig langsomt, drillende tilbage og går ind i stuen, hvor jeg finder to glas og hælder noget der ligner whiskey op i dem begge. Jeg tænder for musikken - en sjæler. Det er en cd, jeg altid har i afspilleren, når jeg er ude. Den spiller udelukkende stille sjæler-musik. Han smiler til mig og går gennem stuen. Jeg giver ham det ene glas og tager selv en slurk af mit eget. Han drikker alt, der er i hans, hvorefter han læner sig ind mod mig og kysser mig intenst på læberne. Jeg smiler mellem kyssene og sætter mit glas på bordet bag mig. Han tager mit ben op på sin hofte og løfter mig op - hans læber stadig på mine. Jeg tvinger hans mund åben, mens han langsomt går hen mod soveværelset.

Han lægger mig hårdt på sengen og kravler drillende henover mig. Jeg tager om hans overkrop og vender ham om, så det er mig, der sidder på toppen. Jeg smiler og begynder at hive hans t-shirt over hovedet, så hans veltrænede overkrop kommer til syne. Jeg smiler, da jeg kigger på ham. Det samme gør han.

Jeg vågner omkring kl. 8 og kigger mig omkring. Den anden del af sengen er tom, og tøjet på gulvet er væk. Det vil sige, mit ligger der stadig præcis der, hvor jeg smed det i går. Det er kun hans, der er væk. Harry. Var det ikke, det han hed? Jeg er nu lidt ked af, at han bare forsvandt, selvom det er det jeg altid selv gør. Men det er noget andet, når det er den modsatte part, der går. Jeg tænker ikke yderligere over det og går ud på badeværelset, hvor jeg lader det dejlig varme vand vaske min krop. Jeg skal trods alt også på arbejde i dag.

Da jeg låser døren efter mig, tænker jeg på ham igen. Det er underligt, men jeg synes der var noget anderledes ved ham. Han var mere mystificeret og interessant end de andre. Han gav mig lyst til at vide mere. Hvis jeg bare kunne finde ham igen og lære ham at kende.

Jeg går hen ad gaden i den store mængde af travle mennesker, der skal nå på arbejde en trist mandag morgen. Der er store gråhvide snefnug, der falder ned fra himlen og lander i mit hår. Jeg mumler irriteret og begynder at gå hurtigere.

Et par dage senere mødes jeg med min veninde, Katherine på en café ikke langt nede ad gaden. Jeg skynder mig derhen og ser, at hun allerede sidder og venter på mig.

"Hej!" siger jeg, da jeg kommer derind, og hun rejser sig op og giver mig et kram.

"Hej," siger hun, og vi sætter os begge ned. Der går lidt tid med general "small-talk", før hun så siger noget. Hun sænker stemmen lidt.

"Der sidder en fyr lidt bag dig, ikke?" siger hun. "Lad vær med at kigge!" siger hun, da jeg skal til at vende mig om. "Han har siddet og flirtet med mig, siden jeg kom." Hun smiler.

"Er det rigtigt? Måske er det din prins!" udbryder jeg.

"Shh!" tysser hun.

"Undskyld. Jeg sagde jo, at du nok skulle møde ham en dag. Når jeg går, så gå over og snak med ham." Hendes øjne flakker pludselig rundt i panik.

"Ej, det kan jeg ikke. Hvad skal jeg sige?"

"Du behøver ikke at sige noget. Bare skriv dit navn og nummer på en serviet og giv den til ham."

"Er det bare så nemt?" Jeg griner og nikker.

Da det er ved at blive sent, beslutter jeg mig for at gå.

"Vi ses en anden dag. Og du kommer bare forbi, når du har.. du ved," siger jeg og hentyder til ham fyren. Hun smiler.

"Det gør jeg måske." Jeg rejser mig op og tager min taske, da jeg pludselig ser ham. Nu da jeg har set ham igen, fortryder jeg det, men han har allerede set mig, og jeg er tvunget til at gå over til ham.

"Hej igen," siger jeg lidt akavet og krammer ham. "Og tak for sidst," siger jeg og smiler. Han smiler igen.

"Jennifer, ikke?" siger han og kigger på mig med sine vidunderlige grønne øjne. Jeg nikker helt tryllebundet af ham. "Jeg er ked af det, men jeg bliver nødt til at gå," siger han efter et hurtigt blik på sit ur.

"Kan jeg få dit nummer?" spørger jeg helt ud af det blå og er lige ved at tage mig selv til munden.

"Hvad nu hvis jeg får dit? Så sender jeg en besked." Jeg nikker og skriver mit nummer ned til ham, hvorefter han går ud ad døren.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...