På egen hånd

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jul. 2013
  • Opdateret: 30 aug. 2013
  • Status: Færdig
Hvis Kayla Rose var normal, ville hun have alt, en mor og far og en bror, og hun ville være glad. Men Kayla er ikke glad, hun har ikke en far og mor og en bror, hun er ikke normal. hun er magiker.

Derfor løber hun en dag hjemmefra, eller der er så meget sagt, hun løber væk fra det specielle børnehjem for børn som hende, som hun har boet på i de sidste 5 år. Hun løber hen til det sted, ingen magiker vil løbe hen, Praesidia Hall, en kostskole for unge, som skal trænes mod det magiske.

7Likes
6Kommentarer
658Visninger
AA

1. Flugten

Klokken ringede ud, min sidste dag på den her åndssvage skole var slut. Det var jeg så godt nok, den eneste der ved. Jeg har altid hadet det her sted, børnehjemmet der havde en skole tilknyttet, var for magikere, som havde mistet deres forældre i en ung alder. Indtil sidste år affandt jeg mig med min skæbne. Der havde jeg min tvillingebror, Justin, han var sjov, og god, og var den eneste der kunne holde mig på det her sted. Men under en magiøvelse i marken, blev gruppen angrebet af vitae praesidia, dagligt kendt som beskytterne, det er modstandsbevægelsen fra menneskernes side, det er latin og betyder livets beskyttere. For selvom der er mennesker som mener at magikere er harmløse, lidt lige som hvepse, man skal bare ikke provokere dem, og så er der dem som mener at hele flokken skal udryddes. Ifølge vores tossede historie lærer, levede magikere og ikke-magikere side om side med hinanden i fred, men en dag blev en flok af ikke-magikere jaloux på magikerne, og indledte en "krig" mod os, jeg vil ikke sige at de har været specielt effektive, men de har da dræbt forældre nok til at man kan lave et helt børnehjem.

Senere den aften, gjorde jeg mig klar til at gå i seng, præcis som jeg plejede, bortset fra da jeg kom ind på mit værelse, pakkede jeg alting ned i min sports taske, mit værelse var på anden sal, men med en lille harmløs luftpude, ville der ikke ske noget ved, at jeg hoppede ud af vinduet. Nu var der kun en ting at gøre på det her sted. jeg måtte dække mit mærke. Jeg snuppede en af de mange tuber dækcreme, og smurte det på. Alle magikere har et mærke på deres højre skulderblad, det forestiller altid en blomst, hver familie har deres egen blomst, og den blomst bliver familiens efternavn, dog er det aldrig ens, lidt ligesom fingeraftryk, udover det kan man på mærket se, hvor kraftig en magiker man har med at gøre, ens kraft er ikke noget man kan træne op, eller tappe fra andre, man er født med den, og sådan må man leve med den. Der er tre slags magikere, guld, sølv og bronze, det er opkaldt efter det skær der er i selve mærket. Et mærke kan kun ændre sig en gang, når en kvinde bliver gift, ændre hendes mærke sig til mandens blomst, det er dog det eneste der ændrer sig, kvindens kræfter er lige så stærke som før. Jeg har en rose, deraf mit navn, Kayla Rose, min familie valgte at udtale det på engelsk, da mine forfædre mente at det lød bedre, eller noget.

Ude på parkeringspladsen ventede min bedste veninde Elizabeth, hun havde ikke fået øje på mig endnu, og sad og skrålede med på en eller anden sang i sin bil. Liz var ikke magiker, jeg har kendt hende siden jeg var fire, da jeg hjalp hende med at komme op fra en nedlagt brønd, jeg sendte en lille byge af harmløse gnister mod hendes forrude, hun hoppede forskrækket i sædet og så sig alvorligt om, jeg kunne ikke lade være med at grine, og trådte ud af skyggerne, hun åndede lettet op, og åbnede bagagerummet med den knap der var i bilen, jeg smed min taske ind til hendes, og hoppede ind på pasager sædet ved siden af hende. Hun skruede ned for den radio der kørte på fulde drøn, og lænede sig over og gav mig et kæmpe knus.

"Hvor er det længe siden," sagde hun, og jeg anede et lille hulk, men jeg var ikke sikker.

"Mmmhh," var det eneste jeg kunne svare, da min bror døde havde jeg fået lov til at få Liz med til begravelsen, efter at have forsikret at hun ikke ville prøve at dræbe/skade nogen.

"Nå, så går turen til praesidia hall," Liz havde altid været den der snakkede mest. Hun havde gået på skolen i et år, skolen var en idé fra vitae praesidias, side, det var en kostskole som uddannede unge i at hade magikere, og de bedste blev udvalgt til at blive trænet op til at blive en beskytter. 

Jeg faldt i søvn, ved lyden af hendes stemme, der fortalte om alle dem der gik på skolen.

Jeg vågnede op igen da bilen stoppede pludseligt, jeg rystede på hovedet og kiggede på Liz, opbremsningen havde åbenbart været et stunt fra hendes side, for at få mig til at vågne op. 

"Så er vi her, tornerose."

Jeg kiggede ud af vinduet, og så en hvidmalet bygning, på et skilt sod der:

Vitae praesidia ønsker dig

velkommen til Praesidia Hall.

Vi gik ind af nogle dobbeltdøre, der stod på vid gab, jeg var helt klar over, at alle de elever der gik på skolen ikke ville tøve med at dræbe mig, hvis de vidste hvad jeg var.

Rummet indenfor var utroligt, væggene var malet i en hvidlig gylden farve, og de mørke møbler stod i perfekt kontrast, kæmpemæssige malerier af strengt udseende mennesker , så ud til at holde øje med os fra væggene, og midt i rummet var der en kæmpemæssig trappe.

Liz styrede stedkendt mod trappen, og jeg fulgte efter, vi gik ovenpå og hun fandt en dør, og gik ind af den, ved siden af døren hang der et skilt. "Kontor" stod der, jeg kom ind i lokalet, og stillede mig ved siden af Liz. En kvinde i et af de der kvinde jakkesæt med nederdel kom gående. Hun rakte venligt hånden frem.

"Du må være Kayla Charm, miss Saint taler om dig i så rosende vendinger. jeg er mrs. West, og jeg er forstanderinde her på steder."

Jeg tog hånden. "Rart at møde Dem," sagde jeg, mrs. West rystede på hovedet. 

"Her på stedet er vi dus med hinanden miss Charm," sagde hun med et smil i øjnene.

"Nå, men så er det vel rart at møde dig."

"Miss Saint, bor vist alene i øjeblikket hvis jeg husker rigtigt, du kan flytte ind hos hende. Du kan følge hendes skema også."

Jeg nikkede, og fulgte Liz ud af lokalet.

"Charm?" hviskede jeg forvirret til hende.

"Ja, de fleste her kender godt tricket med jeres efternavne, hvis du hed Rose ville det være for åbenlyst hvad du var," hviskede hun tilbage.

Vi gik ud af bygningen, og over mod en mindre bygning som havde været gemt fra parkeringspladsen af en klynge træer.

"Der vi lige var er skole bygningen, der ligger vores klasser, mrs. Wests kontor og spisesalen, vi er på vej over til beboelses bygningen, der bor alle eleverne, drengene bor i stueetagen og pigerne bor på første sal. Man må være overalt i huset til klokken 22, der skal man være på sit eget værelse, man må selvfølgelig ikke gå ind på en andens værelse uden tilladelse fra den pågældende person," forklarede Liz.

Vi var nået over til bygningen, og gik ovenpå til første sal, Liz gik ind af en dør hvor der hang et skilt, ´Elizabeth Saint´ stod der med Liz´s håndskrift. Jeg gik ind til det værelse, jeg skulle bo på i de næste fire år.  

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...