På egen hånd

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jul. 2013
  • Opdateret: 30 aug. 2013
  • Status: Færdig
Hvis Kayla Rose var normal, ville hun have alt, en mor og far og en bror, og hun ville være glad. Men Kayla er ikke glad, hun har ikke en far og mor og en bror, hun er ikke normal. hun er magiker.

Derfor løber hun en dag hjemmefra, eller der er så meget sagt, hun løber væk fra det specielle børnehjem for børn som hende, som hun har boet på i de sidste 5 år. Hun løber hen til det sted, ingen magiker vil løbe hen, Praesidia Hall, en kostskole for unge, som skal trænes mod det magiske.

7Likes
6Kommentarer
659Visninger
AA

3. Den første dag

Jeg vågnede groggy og desorienteret. Et eller andet sted i min hjerne, var jeg stadig på børnehjemmet. Men det var som om at hver gang jeg åbnede mine øjne, så var der noget der skar ind i dem. jeg dykkede ned under dynen, og prøvede igen. her kunne jeg se perfekt, eller så perfekt man nu kan se under en dyne. Jeg dukkede forsigtigt op igen, og var lige ved at grine da jeg fandt ud af hvad der havde skåret mig i øjnene. Lyset var tændt, og lyste mig lige ind i øjnene. Jeg stod op af sengen, og gjorde mig klar. Liz kom ind af døren, og grinte til mig. Hun holdt en lille pakke op mod mig.

"Der står dit navn på," sagde hun med grin i stemmen. "Jeg var henne for at tjekke op med Susan, og fandt den her da jeg kom tilbage."

Mens jeg åbnede op, undrede jeg mig over hvad de skulle tjekke op på. Jeg glemte alle spekulationer, da jeg så hvad der var inde i pakken. 

"De ved hvor jeg er," jeg behøvede ikke engang at se på kortet for at vide det. Inde i pakken lå der en ring, som jeg vidste havde tilhørt min mor. Det var en enkel ring, med en lille hvid diamant på, det havde været hendes forlovelsesring. Jeg tog kortet og læste det. 

Kære Kayla.

Jeg sender dig den her, fordi din mor skrev i sit testamente at du skulle have den, men først når du var klar, hverken før eller efter.

Jeg mener ikke at det er i orden, det du har gjort, men som vi altid har sagt her, så er det kun dine egne valg der kan ændre din vej, jeg vil ikke bede dig komme tilbage, hvis det ikke er det du vil. Denne pakke er sendt med magi, jeg kan ikke spore den, du skal selv vælge hvornår du vil komme hjem.

Kærlig hilsen

Teresa Tulip

Jeg tog en dyb indånding. Hvad havde jeg regnet med? De ville da vide første første dag at jeg ikke var der. Jeg følte mig dum, men også glad for, at de ikke var kommet efter mig. Jeg stillede boksen over på mit skrivebord.

Vores første time var engelsk. Og tro mig, det var lige så kedeligt, som på alle andre skoler. Miss Dunham havde en utrolig evne til, at snakke fladt, ligesom sekretærer i tegneserier. I næste time skulle vi have fransk. Mit franske strakte sig til bonjour og qui, så det var ikke fordi jeg lærte specielt meget. Så blev det tid til matematik, og jeg kunne mærke at det var det der ville blive mit yndlings fag Mr. Gith var ikke bare en super god lærer, han var heller ikke så dum at se på. Til sidst stod der træning på skemaet, jeg var lidt nervøs for denne del af dagen, selvfølgelig havde jeg hørt at de trænede unge til at blive beskyttere, men jeg havde ikke regnet med at den del var obligatorisk. Jeg var vant til at træne med de andre derhjemme, men det ville være anderledes faktisk at lære at skulle slå de slag, jeg ellers derhjemmefra var blevet så vant til at afværge. Træningen foregik i en tilbygning, der stod ved siden af skolen. Der var ikke omklædningsrum, det ville også være åndssvagt, når alle havde værelser 200 meter væk. Da vi kom ind, blev jeg overvældet, jeg havde regnet med en gymnastiksal, med streger på gulvet og mål i hjørnerne. Lige inden for døren lå der sværd, lignende dem man brugte til rollespil, beskytterne kunne ikke bruge pistoler i kamp mod magikere, fordi med magien kommer en ekstra sans, kan man vel kalde den, en der automatisk kan vende en kugle i luften, og sende den tilbage dobbelt så kraftigt.  Tak evolution, rundt omkring stod nogle dukker, nogle af dem med tusch overskæg, og i hjørnet en bane til bue og pil. Liz snuppede et par ´sværd´ til os, og vi stillede os op forrest i salen. Der lærte hun mig hurtigt de mest basale hug og pareringer. Så kom læreren ind.  Han var rent ud sagt frygtindgydende at se på, og jeg havde det lidt som om, jeg havde set ham før. 

"Mr. Falls!" kaldte Liz. "Der er kommet en ny elev!" Mr. Falls kiggede på mig, længere end jeg brød mig om, så begyndte han at gå hen imod mig, jeg havde en følelse af at han så igennem mig, og kunne se min magi. 

"Du må være Kayla Charm," han rakte hånden frem, jeg gav ham hånden, han havde det mest faste håndtryk jeg nogensinde havde fået. "Jeg er Mr. Falls, ex-beskytter og din træner, jeg skal sørge for, at du kan beskytte dig selv mod de kryb der kravler rundt derude." Jeg krympede mig, den var ny. Jeg nikkede og han smilede tilfreds. "Mr. Tall, kom lige herhen engang!" kaldte han ud i rummet, jeg fik ikke meget tid til at undre mig over hvem Mr. Tall var, Matthew kom gående hen imod os. "Miss Charm her er ny, jeg vil ikke sætte de to her sammen, de ville pjatte for meget, du er en god lærer, du kan lære Miss Charm at håndtere et sværd. Miss Saint, du arbejder sammen med Felix som før."

Den næste time gik med, at jeg fik sparket røv af Matthew, hvis jeg kunne bruge mine kræfter, ville han ikke have en chance, men det ville måske få ham til at flippe lidt ud, hvis han blev skubbet bagover af en usynlig hånd. Men til sidst fik jeg hånd på det, og da Mr. Falls fløjtede, havde jeg lige sendt Matthew i jorden for tredje gang. Jeg smilede tilfreds til ham, og rakte ham en hånd, han tog den og hev sig op.

"Sig mig, har du prøvet det her før?" spurgte han forpustet.

"Jeg øvede mig lidt med min far, indtil han døde," jeg trak på skuldrene. "Og så en lille smule på min gamle skole. Ikke noget særligt."

"Vent, er din far død?" han så på mig med en blanding af medfølelse og nysgerrighed.

"Ja, sammen med min mor og min tvillingebror," jeg gav ham den korte version, af min ikke magiske tudehistorie.

"Jeg beundrer dig faktisk lidt," sagde han da vi var på vej tilbage til værelserne. Liz så bare forvirret ud.

"For hvad?" spurgte hun.

"For at selvom hendes familie er dræbt af beskytterne, kommer hun alligevel hertil."

"Jeg kan måske forhindre det i at ske endnu engang hvis jeg er her," svarede jeg. Jeg havde efterhånden fortalt den løgn så mange gange, at den var begyndt at føles som sandheden. 

"Har du tænkt på, at det måske er en af forældrene til en elev herfra, der har gjort det?" 

"Det har jeg, men jeg er sikker på nu at der i hvert fald er en herfra, hvis far dræbte min bror." Matthew så ud som om han var ved at sprænges af nysgerrighed. Jeg vidste at jeg skulle gøre det kort.

"Din," sagde jeg mens jeg kiggede fremad, pludseligt blev jeg opmærksom på at Matthew ikke længere gik ved siden af mig, jeg kiggede mig over skulderen, og så at han stod stivnet på stien. Han kiggede på mig med store øjne.

"Nej," sagde han. "Hvorfor tror du at min far kunne lave sådan en fejltagelse?"

"Det sker faktisk hele tiden. Men han havde efterladt en dolk, i hjertet på min bror. Først troede jeg det var et mærke, men senere regnede jeg ud at E. Tall måtte være hans navn."

"Min far hedder Ethan," sagde Matthew fladt. Jeg nikkede bekræftende, sandheden var at det slet ikke var mig der regnede det ud, jo, navnet stod også på dolken, men lige før han døde, sendte Justin mig en tankemeddelelse, hvor han beskrev sin morder, og hvordan de andre havde kaldt ham Tall. Og da jeg hørte Matthews efternavn, tog det ikke lang tid at lægge to og to sammen.  

Resten af vejen tilbage, sniksnakkede vi om min baggrund, næsten alt hvad jeg sagde var ægte, de spørgsmål han stillede var ikke særlig svære at svare på. Interesser, hvordan det var at bo på børnehjem, hobbyer som lille, da jeg sagde magi uden at tænke mig om, kunne jeg hav sparket mig selv, men Liz hjalp mig med at forklare at det var den slags med korttricks, så ville han have mig til at lave et, jeg kunne ikke modstå fristelsen, så da vi kom hjem, manifesterede jeg lynhurtigt et dæk kort, mens han kiggede væk. Jeg fik ham til at trække et kort, og putte det i baglommen. Så blandede jeg kortene, og fik ham til at trække et nyt, da han havde set det, bad jeg ham om at ligge det imellem hans hænder, så brugte jeg en smule ægte magi, så jeg byttede de to kort om, og fordi jeg gjorde det rigtigt, kunne han ikke mærke en pind. Da jeg var færdig blinkede jeg til Liz, og lod Matthew gå ned til sine venner, og tænke det igennem som Liz sagde, og se om han kunne finde hemmeligheden. Jeg sendte hende et blik der sagde ´ti stille nu!´ og sendte Matthew ned.

Den næste måneds tid gik stille og roligt, jeg begyndte at føle mig hjemme på skolen, jeg blev rigtig gode venner med Susan, Felix, Daniel, Lily og Matthew. Når vi spiste sammen sad vi sammen os syv, Daniel kaldte os for en syv-kløver, Felix som var lidt af en nørd skældte ham ud, fordi der ikke fandtes en naturlig syvkløver, Daniel gav igen med at det var der nu. Når Daniel og Matthew sad sammen, kunne man godt se de var brødre, ikke bare fordi de lignede hinanden, men også på den måde de var, over for andre og for hinanden.

En dag sad Liz og jeg og arbejdede på en engelsk stil på værelset, jeg var ved at være færdig.

"Hvordan gør du det?" spurgte Liz, da hun kiggede mig over skulderen, hun var kun halvt færdig.

"Jeg ved tilfældigvis ret meget om magiske kampe igennem tiden." Det havde vist sig at alle fag var delvist rettet mod historie, selvfølgelig en historie der stillede magi i et dårligt lys. Det eneste jeg havde haft et problem med, var at stille store magikere jeg altid har haft respekt for, i et dårligt lys.

"Hvordan går det med dig og Matthew?" spurgte hun, og lagde sig på maven på sengen.

"Hvad mener du?" jeg vendte mig rundt i stolen.

"Ej come-on, jeg har set de blikke i sender hinanden, når i tror alle kigger væ..." Hun blev afbrudt af nogen der bankede vildt på døren. Udenfor stod Susan og Lily.

"Så er der dømt tøseaften!" nærmest skreg Susan, og smed sig ind på sengen med en computer under armen. Lily kom roligere ind med nogle poser chips, og nogle sodavand. Jeg gjorde lynhurtigt stilen færdig, og smed mig ned på sengen sammen med dem, det så ud til at Liz havde helt opgivet at skrive den færdig, i morgen ville hun sikkert komme med en eller anden tudehistorie, så hun ville få en uge til.

Efter filmen strakte jeg mig, og sagde jeg gerne snart ville i seng.

"Først er der noget vi lige skal have styr på," sagde Lily, og løftede øjenbrynene, jeg kunne ikke lide hvor det her bar hen af.

"Hvad er dig mellem dig Matthew hottie Tall?" sagde hun og så på mig, som Liz havde gjort før tøserne afbrød. 

"I kan ligesågodt droppe det, jeg har prøvet, hun vil ikke sige noget," sagde Liz og skulede irriteret til mig. De to andre sukkede også irriteret, jeg prøvede at skifte emne.

"Hvad med dig og Felix?" spurgte jeg Lily, hun så overrasket ud over at opmærksomheden blev vendt mod hende. 

"Han ser ikke rigtig ud til at lægge mærke til mig, hvorfor kan jeg ikke se ud som jer andre, i tre er gudinder, mens jeg almindelige, kedelige mig," hun sukkede og surmulede. Susan begyndte at kilde hende.

"Ej stop, STOP!" grinede Lily, Susan stoppede.

"Så skal du også stoppe med at snakke nonsens."

"Men tænk lige over det, du har Daniel, Kayla får Matthew og Liz scorer sikkert en eller anden millionær som  bor i LA, Felix finder en pige der er lige intelligent som han er, og så er jeg alene tilbage." Susan begyndte at kilde hende igen.

"Jeg. Skal. Nok. Stoppe. Nu!" sagde Lily imellem grineflippene.

Lily og Susan smuttede ned til sig selv, jeg gik søvnig i seng, og sov næsten med det samme. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...