The new girl

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 23 jul. 2013
  • Opdateret: 2 aug. 2013
  • Status: Igang
City town er en helt almindelig by, men det ændre sig på et tidspunkt, da en unormal person ved navn Hannah, Hannah er 16 år, og har en hemmelighed, som ingen nogensinde har fået at vide, kun hendes familie, men der kommer en masse problemer i den klasse som hun kommer i......

2Likes
2Kommentarer
396Visninger
AA

1. Hannah!!!!!

1.

 

 


Mit navn er Hannah, jeg er 16 år, og siden jeg var 7, har jeg levet med mine overnaturlige evner. Man kan godt sige at jeg er en vampyr. Jeg er udødelig, jeg kan læse tanker, og jeg er stærkere end jeg ser ud, jeg har ikke normale spise-vaner, for at kunne overleve, bliver jeg nødt til at indtage blod, tro mig, jeg er ikke stolt af det. I starten kunne jeg ikke styre mig, så det blev fra mennesker, nu er det dyr som, kaniner og hjorte og når jeg er heldig måske et egern. Ikke fejlbedømme mig, jeg kan stadig være den lille søde pige jeg var for 9 år siden, men når man er blevet gjort grin af det meste af sit liv, bliver man nødt til at køre en facade. En hård facade. Jeg prøver at finde en 'fortryllelse', som kan gøre mig normal igen. Fordi hvis man kan være som mig, kan man vel også være en heks, ikke? Jeg prøver at gå i skole, så jeg sådan nogenlunde kan være normal.

Den dag idag, er det kun min mor, far og bror der kender min hemmelighed. Vi skal flytte til en ny by. City Town. Og jeg er faktisk glad for det, jeg blev mobbet hver dag, på grund af mit Goth tøj og make-up. Jeg går kun i sort tøj. Jeg ligger kun sort make-up.

Men den nye by virker lille og stille, alle kender alle. Jeg skal til at starte i 1.G, på City Town's officielle High School. Idag skal jeg starte i klassen, det er den 29 Oktober 2013, jeg undre mig over om det bliver anderledes her, eller ligesom før. Lige nu skal jeg til at gå ind i klassen, jeg siger ikke et ord jeg sætter mig bare bagerst i klassen, og er helt stum. " Hej du må være den nye pige Hannah, jeg er Jon din Engelsk Lære ''.Det fik mig til at kigge op og svare med et enkelt ord "Ja". Ellers forholdt jeg mig stum resten af timen.

Timer efter timer gik og det var meget få ord jeg fik sagt. Engelsk var mit hade fag, ikke på grund af lærerne men jeg er bare dårlig til det. Derimod er jeg god til Fysik/Kemi, det har nok noget at gøre med at jeg har, lavet 'Prøver' med mit blod. mange gange. Jeg havde taget mange af lærerne i at stirrer ondt på mig, var det på grund af mit 'Look'? Eller min facade.?

 

På vej hjem fra skole, ser jeg en lille dreng der sidder og græder, jeg går hen til ham, " Hej øm er du okay eller???"     " Nej vil du ikke nok hjælpe mig, jeg øvede mig i at cykle, og så da jeg drejede væltede jeg, og slog ,mit ben se!!!!"    Åh nej, blod!!!! blod ud over det hele, jeg prøvede at liste mig væk, men jeg kunne ikke,       jeg ved ikke han græd, men jeg, jeg ved det ikke lige pludselig skete det bare, jeg dræbte ham, jeg kunne ikke holde mig tilbage.

 

Jeg kom hjem med munden fuld af blod, jeg prøvede at liste mig ud på toilettet, så jeg kunne vaske mig men inden jeg nåede derud sagde min mor, " Hey du stopper lige der fister" og hun vender mig om,    "  Hvad!!!!! nej nej nej nej neeeeej, ikke mennesker det lovede du, kun dyr,"         " Jeg ved det mor, men jeg kunne ikke lade vær, jeg vil bare gerne være normal"          " Jeg vidste at det var en dårlig ide at du skulle starte i skole, hvad sker der så hvis en af dine venner bløder, jeg synes du skal blive hjemme i en uge"        " Hvad!!! nej mor please jeg lover at jeg passer på :D"     " Fint du får EN chance til ellers er det ud af skolen "      " TAK søde mor."

 

Kl. er ca. halv fem, og jeg skal til at lave lektier, i Historie, det skal handle om en eller anden historie????? Jeg tænkte at jeg kunne skrive en historie om vampyrer og deres liv, og hvordan der er forskel på mennesker og vampyrer, fordi jeg har jo prøvet lidt af begge dele, så jeg gik i gang med det samme, jeg sad oppe til kl. tre om natten, for at skrive det færdigt, det nåede jeg også, jeg skrev 15 sider, som jeg håber bliver til et tolv tal. :D

 

På vej til skole kan jeg høre nogle lyde som om der er en anden vampyr, pludselig står der en dame foran mig, og siger, " Jamen goddag Hannah, kan du huske mig,"          " Anna?, er det virkelig dig, jeg troede jeg havde dræbt dig?"    "Det havde du også indtil der kom nogle og hjalp mig, og bare vent jeg skal nok få min hævn, du gjorde mig og og bare vent jeg gør ikke kun dig ondt men også dem du elsker!!!!"     Da det ringede ind til Historie, var jeg MEGA nervøs, jeg rystede helt, " Hannah så er det din tur!"    Sagde Frandsen, min Historie lærer, på vej op til midten af klassen stirret alle bare på mig, så begynder jeg.

 

Vennesker, hedder min historie det er Vampyr-mennesker, sat sammen,  okay.

Mennesker er næsten helt normale, men vampyrer er unormale...............         Og så videre.

 

Da jeg var færdig, sagde Frandsen " I alle mine år har jeg aldrig oplevet noget så flot skrevet, og jeg har været lærer i 70 år"       " Hvor gammel er du så nu?"    " 105 :D"   Og alle klappede af mig. Det ringede ud til frikvarter, og alle kom bare hen til mig og sagde, " Det var virkelig flot det du fremlagde i Historie "         og        " Hej Hannah vi må være sammen en dag."   På vej ind på toilettet kom der en pige hen til mig, " Hej Hannah, jeg hedder Josephine, vi har Historie sammen,"    " Ja jeg har set dig før"      " Men jeg tænkte på om du måske ville være venner?"    " Jada vi kan tage hjem til mig efter skole?"   " Okay ses efter skole."

 

Efter Engelsk, Dansk, Matematik Fysik, og Kemi, sagde klokken ding dong ding dong, og alle løb ud, fordi det er Weekend. Jeg stod uden for skolen og ventede på Josephine, jeg ventede i timevis, til sidst gik jeg bare hjem, da jeg åbnede døren ind til vores hus sagde min mor, " Du kender vel ikke en pige der hedder Josephine vel?"     " Jo det var meningen at vi skulle være sammen idag efter skole, men hun var der ikke?"      " Så det var ikke dig?"         "Hvad for noget" "Hun har lige været i Tv, hun er forsvundet?"     " Hvad?"  jeg var stum i flere minutter!!.  Jeg begyndte at lede overalt, fordi jeg løber SYGT stærkt, men hun var ikke nogle af stederne, men så tænker jeg tilbage, og hende Anna ville gøre dem fortræd som jeg elsker, jeg elsker hende ikke, men hun var da min ven/veninde, min mor sagde at hun ved hvor Anna bor, og hun vil tage med mig derhen.

 

Så vi meldte mig syg i en måned, fordi det kunne godt tage lidt tid, vi skulle jo have våben med, og nok blive klar til kamp, først undrede min mor sig over hvorfor jeg ville prøve på at rede hende, når vi begge ved at vi måske ikke overlever, men det var fordi, hun skal vide at jeg rent faktisk godt vil være hendes ven!!!. Da vi havde gjort ' ALT ' klart, som vi brugte en måned på, tog vi af sted, der er langt, det er helt i den anden ende af Verden, da vi nåede frem kunne vi høre, en der råber om hjælp, det lød som Josephine, men vi ved ikke hvor det kommer fra, fordi det lyder som om det kommer under os, så det var godt at vi tog en skovl med.

 

Vi begyndte at grave, vi gravede i mange timer, til sidst kunne vi mærke noget, noget der var virkelig hårdt, vi brugte vores økse og der kom et lille huld, og vi råbte " HALLO?? er der nogen?" " Her nede, det er mig Josephine, hvad sker der?,"     " Det er en lang historie, nu må vi få dig ud herfra,"      " Okay bare gå ind i huset, og så ned i kælderen, og så er i der." Mig og min mor går ind i huset, der er mørkt, vi prøvede at være stille, men ved et uheld smækkede døren i, " Hallo, er det dig Josephine, eller måske HANNAH!!!!!!!," vi skynde os og gemme os, inden hun kom, hun så ud som om hun vidste at det ville ske, eller så er hun slet ikke bange for noget, ja jeg kan jo ikke ligefrem spørge hende, hun går ned i kælderen og mig og min mor, følger efter hende!!!!!!!!!.

 

Anna kigger op i loftet, nede i kælderen, " Hvad, hvor kommer det hul fra, jeg vidste der var nogle og jeg skal nok finde ud af hvem, og når jeg gør, er personen DØD!, og selvfølelig skreg jeg så hun hørte det, mig og min mor løb som en gal men hun er hurtigere en os, så hun en henter os nok på at tidspunkt.

 

" Mor du skal bare vide at hvad der end sker så er du den der betyder alt for mig "           " I lige måde skat "         " Nå søde lille Hannah, så det er din mor der betyder alt for dig, jamen så se her"

 

Og hun stak en pæl ind i min mors hjerte, " NEEEEEJ, MOOOR vågn op du må ikke då nu, det kan du ikke bare gøre"          " Argh der skulle ikke så meget til, bare rolig jeg venter lidt med at dræbe dig og Josephine så i kan bare gå hjem, jeg tager mig og dig momse her "   Og mig og Josephine skynde os væk, jeg glemmer aldrig det øjeblik, det gjorde virkelig så ondt!. " Tak fordi du redede mig Hannah, hvis du var en af de andre piger ville du bare ha ladet mig dø"

" Det var så lidt, jeg ved bare ikke og jeg nogensinde kan blive glad igen"

" Men hvad er det der sker"         " Det er indviklet"         " Sig det nu, jeg troede at vi var venner"     " Okay jeg er vampyr "              " Er du?"         " Ja bare lad vær med at tro på det"        " Jeg tror dig og ved du hvorfor, fordi jeg også er vampyr"

 

" Seriøst"     " Ja "

 

Jeg var overvældet, men samtidig lettet, fordi nu har jeg enlig fundet en der ved hvordan det er at være mig, " Ja, og jeg ved at der findes en måde så din mor, genopliver.

 

" Okay så, men jeg skal hjem og græde, sammen med min bror, og min far"      " Okay vi ses"

 

" Hej far og Cody " ( Det er min bror )    " Hej søde, hvor er mor "     " Far og Cody mor er død "

 

" HVAD "         " Kan i huske Anna "        " Ja "      " Det var hende "        " Men hun er da død?"         " Vi ved ikke hvad der kan ske, men bare så i ved det så pas på!"

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...