Death Wings

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jul. 2013
  • Opdateret: 29 jul. 2013
  • Status: Igang
Lucinda er en dødsengel. Hver dag dør flere milioner mennesker, og Lucinda har fået til opgave at dræbe en rig enkes eneste søn. Sønnen, William er syg, så syg at lægerne frygter for hans liv. Lucinda har kræfterne til at redde ham, men Lucinda må ikke. Hun er guds eneste biologiske datter, og det gik til ved gud blev forført at djævlens søster. Derfor er Lucinda både dæmon, og engel, men hun valgte det gode. Da Lucinda kommer til jorden går planen ud på, at hun skal spille normalt menneske pige så 17 år. Hun skal vinde William's hjerte.. og når hun har ham, så skal hun dræbe ham. Men hvad sker der når Lucinda selv for små følelser for den ubetydelige menneske dreng? Og er han virkelig så ubetydelig? En ting er sikkert. Han ændre alting.

10Likes
21Kommentarer
698Visninger
AA

3. Kapitel 2. An new beautiful girl, on café.


Min mor have lige sendt mig ud fra det hus vi boede i, for hun mente jeg ikke var ret meget ude. Men det var jeg, hun bekymre sig bare ikke nok omkring mig til at vi de hvad jeg laver. Jeg var gået ned på café Kenny's fordi her sad je g vist jeg var lidt irriteret.

Pludselig kom en rigtig flot brunette ind af døren. Hun gik med yndefulde skridt over gulvet, næsten som om hun svævede over det. Jeg så hun betale for en kakao, og da hun vendte sig om fik hun øje på mig. Hun smilede og gik med raske skridt her over.

"Hej, må jeg godt sidde her?" Spurgte hun med en meget lys pige stemme, den lød som englesang. Eller okay.. nu lyder jeg total forelsket.

"Øh.. ja, bare sæt dig hvis du vil.." Svarede jeg. Selvom det ikke var meningen, lød jeg rigtig nervøs i hendes selskab.Hun sendte mig et sødt smil, og jeg prøvede at gengælde det, men det blev ikke så flot som hendes.

"Hvad er dit navn. Miss?" Spurgte jeg med lidt glæde, og nervøsitet i stemmen. Jeg måtte vide hendes navn.

"Mit navn er Juli, og dit?" Svarede hun med et smil. Juli så smukt en navn, og så navnet på den måned jeg har fødselsdag i.

"William. Måske har du hørt om mig?" Svarede jeg, og sendte hende et blik fyldt med håb. Der kunne være fedt hvis hun vidste hvem jeg var, men alligevel ikke. Og da jeg så så hun rystede på hovedet smilede jeg skævt til hende.

Hun kiggede mod sit ur, og så så hun lidt overrasket ud. Måske skulle hun til at gå? Som et svar på spørgsmålet rejste hun sig op, men jeg skyndte mig at tage fat i Juli's arm. Hun smilede hurtigt til mig, med et spørgende udtryk i ansigtet.

"Juli, jeg tænkte om jeg kunne få dit nummer?" Spurgte jeg. Jeg synes selv jeg lød lidt desperat, og nervøs.. øv. Det var ikke lige det indtryk Juli skulle have af mig. Jeg prøvede at rede stemningen med at smile skævt til hende. Juli nikkede, og skrev noget ned på en serviet. Så rakte hun mig den.

"476569763.. Ring til mig, flotte." Læste jeg op, men meget stille så andre ikke ville kunne høre det. Da jeg nåede sidste linje kom der et smil på mine læber. Juli smilede også, og hun vendte så om for at gå ud. Sikken pige. Hun var fantastisk.

Der var nok gået en halv time efter Juli havde forladt Caféen, inden jeg rejste mig op for at go hjem. Jeg proppede servietten i min bukselomme, og så tog jeg min brune læderjakke på. Jeg gik ud af Caféen, efter at have sagt farvel til Mera-dith, en gammel veninde som arbejdede på Kenny's, og det havde hun gjort de sidste 2 år.

Gaden jeg skulle ned ag gik direkte hen til mit hus, der var forenden. Jeg var rig, pga. min mor, så vi boede i et pænt sort hus, med sort tag. Mange af børnene var bange for os, og det forstod jeg godt. Min mor havde noget .. en kontrakt eller sådan noget med djævlen. Hun var tit nede i kælderen, hvor der kom skrig fra, men jeg måtte ikke komme med. 

Min mor sagde altid Djævlen havde givet mig en evne. Evnen til at modstå alle former for kærlighed, men jeg kunne også få alle former for kærlighed frem i mennesker. Jeg kunne få alle til at elske mig, eller hade mig. Hvad jeg nu selv ville, men jeg troede ikke rigtigt på det. Jeg er slet ikke kristen.. mere ateist.

Da jeg kom ind i huset kunne jeg høre dæmpet stønnen fra kælderen af, og to skrig. Djævlen og min mor var vel ved at.. lege. Eller hvad man nu vil kalde det, men jeg fortrækker den børnevenlige version. De gjorde det ofte, men efter det var min mor helt udmattet, og hun sov gerne i mange timer. Min mor var også tit ude, og nogen gange havde hun nye mænd med sig og de.. legede.. så også.

Kort efter jeg havde hængt min jakke op på en knage kom min mor op fra kælderen. Hendes tøj var helt revet i stykker, og man kunne se meget af hende. Da hun så mig sendte hun mig et prøvende smil, men jeg sukkede.

"Mor, nu igen. Du burde holde dig fra Djævlen, og det ved du godt selv!" Sagde jeg irriteret, med en sukkende stemme. Min mors øjne flammede, og hun stirrede surt på mig.

"Det ved du godt jeg ikke kan! Jeg skal være hos ham 4 gange om ugen! Ellers er det slut med os! Fatter du intet, knægt?! Men lad mig være, nu vil jeg sove!" Hvæsede hun med en meget vred, og udmattet stemme. Jeg sukkede bare for tredje gang, og så gik jeg oven på op til mit værelse.

Klokken var ved at være mange, og jeg havde ikke lavet andet en at læse ulykkelige kærlighed romaner.. hvad er der dog med mig? Det plejede jeg da aldrig at gøre.. det kan da ikke være, jeg er forelsket i Juli? Hver gang jeg lukker øjnene ser jeg hende for mig. Hver gang jeg tænker på hende får jeg sommerfugle i maven. Hver gang j.. ÅH NEJ! Jeg har ikke skrevet til hende, eller ringet! Det må jeg gøre i morgen så..

Jeg lagde mig til rette på min seng, og der gik ikke længe før jeg sov, med Juli i mine tanker, og drømme.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...