Love It Up

Det her er en samling af nogle forskellige tekster om kærlighed. Det er nogle små og store tekster jeg har arbejdet med, som jeg har besluttet at samle her. Enjoy!

0Likes
0Kommentarer
292Visninger
AA

1. Zacharias+Jacqualine♥

Det var nu 2 uger siden, han sidst havde set hende. Han krympede sig indvendig. Hun havde uden tvivl været den smukkeste og sødeste pige, han nogensinde havde kendt. Men på tragisk vis havde han fundet ud af at de var i familie med hinanden. Deres forhold havde altid været fantastisk, de stolede fuldt ud på hinanden og elskede hinanden virkelig højt. Det havde været meget hjerteskærende og ude af sig selv at han nu havde forladt hende. Jacqueline. Det gjorde stadig ondt at tænke på, at hun var derude, mens han sad her og var ynkelig. Han ville ønske, at han kunne sige, at han havde gjort noget. Men hele hans verden var sat på pause. Han havde ikke foretaget sig noget siden den dag, ud over at finde et gemmested så ingen kunne se, hvor knust han var.

Han selv var blot en bonde, hun var en prinsesse. Han ville gøre hvad som helst bare for at se hende. Han regnede ikke med nogensinde at se hende igen. Han havde såret hende dybt, da han forlod hende, men det var for deres egen skyld. De var jo i familie! De kunne jo ikke være sammen.. Eller det var i hvert fald hvad han sagde til sig selv. Måske.. En skønne dag kunne de være sammen. Lige i det øjeblik var han ikke i tvivl om at han havde lagt halvdelen af sig selv hos hende. Han kunne ikke leve uden. Han ville ikke leve uden hende. Hun gav hans triste og grå liv farve. Med hende kom solen frem og skyerne forsvandt.

Han sukkede og kiggede forsigtigt ud af den hule, han havde bosat sig i. Almine. Han smilte uvilkårligt. Hun ville nok vide, hvad han skulle gøre. Hun var klog og vidste altid lige, hvad hun skulle sige. Det bedste af det hele var, at hun var ærlig. Han kunne stole på hende. Han bevægede sig langsomt ud i lysningen, hvor hun stod. Hun smilte til ham. Han gengældte smilet og vinkede til hende. De gav hinanden et hurtigt kram.

”Hvad har du lavet siden sidst?” spurgte hun sødt og forsigtigt. Han sukkede og forklarede hurtigt og trist, hvad der var sket. Hun så overrasket ud, men derefter meget beslutsom.

”Hvis du virkelig elsker hende så højt, så betyder resten ikke noget. Du elsker hende og så er den ikke længere.” sagde hun med et glimt i øjet. Han smilte forlegen. Han vidste, at hun havde ret, men samtidig var han bange for at hun ville afvise ham. Det ville kun være fair, taget i betragtning af alt det han allerede havde gjort imod hende.

”Ved du, hvor hun er?” spurgte han nysgerrigt for at aflede hendes opmærksomhed, hvilket virkede lige efter planen. Hun så eftertænksom ud. Hun nikkede.

”Jeg tror, at jeg ved, hvor hun er. Kom lad os finde hende.” sagde hun lykkelig mens hun drejede rundt om sig selv i den solbeskinnede eng, hvor hendes hår lyste som en glorie. Han fulgte fortryllet efter hende. De gik i noget, der føltes som dage. De kom frem til et øde land, hvor Jacqualine sad og så sørgmodigt rundt. Han skulle lige til at gå hen imod hende idet Almine stoppede ham med et ’shh..’-tegn. Han nikkede forstående og blev stående. Hun listede langsomt hen imod Jacqualine, hvor hun forsigtigt prikkede hende på skulderen. Hun lyste op. Hun rejste sig op og dansede rundt med Almine i en slags fortryllende lykkelig dans. Han smilte fra sit skjul bag et af træerne. Almine stoppe op og så hen imod ham og gjorde tegn til at han skulle komme hen til dem. Han bevægede sig forsigtigt og velovervejet over til dem. Jacqualine strålede over hele hovedet, men der var en smerte bag smilet, kunne han se. Han så brødbetynget ned.

”Undskyld, jeg er så ked af det, vil du ikke nok tilgive mig? Det var forkert af mig at gå fra dig. Det er nok mit livs største fejltagelse..” sagde de i kor. De smilte og tog hinanden i hænderne. Han snurrede hende rundt. Hun lyste klarere end nogen af de stjerner, der var på himlen. Han lyste op. Måske havde han stadig en chance. Hun så op på ham med en stor inderlighed og kærlighed.

”Så er der vist ikke mere at sige i den dag. Vi elsker hinanden og det er mere end nok.” sagde hun med et glimt i øjet og en inderlighed. Han nikkede kærligt. Hun havde ret. De elskede hinanden. Alt andet betød ikke noget. De havde hinanden og det var sådan set også det vigtigste. Almine smilte og dansede elegantvæk fra dem for at lade dem være alene. De smilte, da de så hende forsvinde ind i skoven. De stod nød hinanden, lige ind til en drage styrtede frem imod dem. Jacqualine stod lammet af frygt. Han trådte målbevist ind foran hende for at beskytte hende. Dragen kom tættere og tættere på dem. Han mimede til hende, at hun skulle løbe. Hun rystede ivrigt på hovedet. Beskeden var klar: hun ville ikke efterlade ham. Han prøvede at få hende til at krybe i skjul og hun endte med at gemme sig et sted tæt på ham.

Han trådte målbevidst hen imod dragen. Den spyede ild hen imod ham. Han undveg med nød og næppe. Han trillede rundt på jorden for ikke at blive grillet. Jacqualine ville ønske, at hun kunne gøre noget, og inden længe sad Almine ved siden af hende. Hun fik et chok, men Almine fik hurtigt beroliget hende. Hun tog en dyb indånding og så hen imod ham og dragen. Dragen havde trængt ham over i en krog. Han så kampklar ud, mens han prøvede at finde noget han kunne forsvare sig med. Jacqualine prøvede at komme hen til ham, men Almine holdt hende tilbage. Det ville ikke nytte noget, at de begge to døde. Dragens hale ramte Zacharias og han faldt. Han lå helt stile. Dragen fløj væk og Jacqualine løb som hun aldrig havde løbet før hen imod ham. Hun satte sig ned på knæ og græd hjerteskærende gråd. Da dråberne ramte hans ansigt blev han vækket til live igen. Hun smilte og lige siden den dag har de holdt sammen.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...