Love It Up

Det her er en samling af nogle forskellige tekster om kærlighed. Det er nogle små og store tekster jeg har arbejdet med, som jeg har besluttet at samle her. Enjoy!

0Likes
0Kommentarer
283Visninger
AA

3. Quint+Caspers


Hun gik rundt og nynnede for sig og dansede rundt for sig selv. Som sædvanlig grinte og rakte hende spøgelseslillebror, Cruz, tunge af hende. Hun grinte af ham og hele situationen. Hun vidste, at hun nok ville se dum ud, hvis nogen opdagede hende nu. Det var ikke en god ting at man kunne se spøgelser eller ånder, eller kunne telepatere som hun kunne. Folk ville sige, at enten var skør eller at hun var en heks, og burde blive brændt. Alt dette foretrak hun dog at holde for sig selv. Der var ingen grund til at blande andre ind i det.  Hun kiggede nysgerrigt rundt. Hun var stadig ikke blevet vant til at huset var så stort. Lige pludselig stødte hun i nogen. Hende kinder blev røde og hun så undskyldende op i Caspers øjne. Hendes kinder blev om muligt rødere. Typisk. Selvfølgelig skulle hendes klodsethed slå ind nu, når han stod her. Han så blidt og undskyldende på hende.

 

 

”Undskyld!” sagde de i kor. De grinte begge to af situationen. Hun så nysgerrigt på ham. Han var fascinerende. Han tænkte meget anderledes fra andre. Hun måtte indrømme at hun nok var faldet ret dybt for ham. Hun kunne ikke koncentrere sig, når han var i nærheden. Hun blev nervøs og vidste ikke, hvad hun skulle sige. Hun bed sig i læben. Nogle gange var det en virkelig stor last at være så genert. En tåre løb forræderisk ned af hendes kind. Han så forfærdet på hende.

 

 

”Er der noget galt? Er der noget jeg kan gøre?” spurgte han panisk og febrilsk. Hun kunne mærke, at hun var ved at falde. Han fik hurtigt fat i hende. Hun mærkede hans stærke arme holde hende oppe. Det sidste hun så, inden verden forsvandt for hende, var hans forpinte ansigt forvredet i smerte. Han tog hende op i hans arme og fandt en seng, hvor han kunne ligge hende. Han fandt en balje med noget vand og en klud og duppede hende varme pande. Han satte sig ned ved hendes side og veg ikke fra den. Hun begyndte langsomt at komme til sig selv. Han satte sig vagtsomt op og lænede sig hen imod hende, så han kunne gribe hende, hvis det blev nødvendigt.

 

 

”Hvor er jeg? Hvad skete der?” spurgte hun overrasket. Hun så sig rådvild rundt. Han så roligt og beroligende på hende. Hun begyndte at løsne lidt op.

 

 

”Du er i et af gæsteværelserne. Du besvimede og jeg bar dig i seng. Du faldt lidt hen og jeg blev ved din side, for at sikre mig, at du ikke fik et tilbagefald.” forklarede han beroligende og blidt. Hun faldt langsomt til ro. Han sukkede lettet.

 

 

”Hvorfor gjorde du det? Hvorfor lod du mig ikke bare falde?” spurgte hun forsigtigt og nysgerrigt. Han rødmede og så op i loftet.

 

 

”Jeg blev bekymret og jeg kunne efterlade dig sådan. Du fortjener bedre og mere end det. Jeg kan ikke lade dig falde. Jeg bekymrer mig om dig. Måske endda mere end jeg burde.” svarede han nervøst. Hun smilte, trykkede hans hånd og han kiggede ind i hendes fantastisk og blide øjne. Han smilte tilbage.

 

 

”Jeg bekymrer mig også om dig. Jeg er ked af, at du måtte se mig sådan. Jeg ved ikke helt, hvad der gik af mig..” sagde hun forsigtigt, til gengæld sagde hun det sidste med stor usikkerhed. I det øjeblik hun faldt, havde hun tænkt på, hvordan det ville gå uden ham. Han var hendes livs lys. Han lyste hendes lange dage op. Selvom hun hikstede efter vejret, når han var hende nær. Han så undrende på hende.

 

 

”Du skal ikke undskylde. Uheld sker. Hvad tænkte du, da du faldt?” spurgte han blidt og forsigtigt, for ikke at være for påtrængende. Hun så eftertænksomt på ham. Det eneste hun så var bekymring og smerte over, ikke at kunne hjælpe hende mere. Hun sukkede opgivende.

 

 

”Det tænkte jeg nok du ville sige. Ja uheld sker, men som regel kun for mig. Jeg tænkte på, hvordan jeg ville have det uden dig..” svarede hun med ildrøde kinder. Han smilte stort til hende og hun gengældte det forlegent. Han kyssede hende forsigtigt på panden. Hun smilte under kysset. Hun ville ønske, at hun kunne fryse det her øjeblik og aldrig forlade hans side, og i lige det øjeblik var hun ikke i tvivl om, at han følte det samme.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...