Like a Popstar

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 22 jul. 2013
  • Opdateret: 8 okt. 2014
  • Status: Igang
Sara er en sød, vild, populær og tiltrækkende pige med humor. Sara er en rigtig drengemagnet, drenge falder for hendes udseende og hendes smilende personlighed. Hendes bror Josh er meget over beskyttende over for hende, men han kan også være sjov og underlig, og fyldt med energi. De to søskende er begge meget musikalske. En dag vågner Sara op i en fremmed lejlighed efter en fest, og det der startede som en forvirrende morgen var starten på et venskab med One Direction drengene. Venskabet føre til en masse drama, kærlighed, jalousi og en masse fede oplevelser.

12Likes
6Kommentarer
717Visninger
AA

4. Mødet

 

Sara's P.O.V

"Sara vågn op...NU!" Josh min 'dejlige' storebror, hoppede rundt oppe i min seng, "Josh, skrid ud!" Mumlede jeg træt ned i puden. Det var jo ikke fordi jeg fik meget søvn sidste nat ;-P "Du har glemt det har du ik'?" Jeg drejede hovedet og kiggede op på Josh, som faktisk kiggede skuffet på mig. Hvilket han aldrig gør....jeg er hans lille engel, som aldrig gør noget forkert....Jeg satte mig op i sengen og kiggede på ham "glemt hvad?" Spurgte jeg og kiggede forsigtigt på ham, "Mødet" øhhh, hvad snakker han om, "hvilket møde....? " jeg så uforstående på ham. Han kom med et grin "Orgh ik noget specielt, det er bare et lille møde SIMON COWELL! Hvordan kan du glemme det? Vi har snakket om det i månedsvis?!" Mine øjne voksede langsomt, og til sidst føltes det som om de var ved at poppe ud af hovedet. "Omg! Det har jeg totalt svedt ud!" Hurtigt, som den ninja jeg nu er, hoppede jeg op af sengen, og over til mit walk in closet. "Jeg skal nok skynde mig" fik jeg lige sagt i forbifarten, før jeg forsvandt helt ind skabet. Om han hørte mig, ved jeg ikke, men det kunne også være lige meget.

Jeg kiggede rundt på alt mit tøj, hvorfor skal jeg også have så meget!! Jeg flåede det ene outfit, efter det andet ned på gulvet. Det skulle jo ikke være for fint, men jeg kan jo heller ikke dukke op i helt almindeligt hverdagstøj....endelig blev enig med mig selv; en babyblå sommerkjole, med brunt fletbælte og et par brune gladiator sandaler. Jeg fik hurtigt lagt et lag naturligt makeup; mascara, eyeliner og lidt lipgloss. Mit hår redte jeg igennem og lod det så bare hænge med de naturlige krøller jeg havde, da jeg ikke havde tid til andet.

Før jeg vidste af det sad jeg i køkkenet og fik min daglige Nutella mad. Man kan simpelhen ikke starte dagen uden en Nutella mad, det er livsnødvendigt! "Sara, få din fede Nutella røv ud i gangen, vi kører nu!" Råbte Josh "Jaja, jeg er på vej" langsomt tøffede jeg ud i gangen, hvor jeg sendte ham et stort tandpastasmil....hvor lyder det enlig dumt! Tandpastasmil...som om at ens tænder er dækket af tandpasta... "Hvad laver du kom nu af sted" "rolig nu, vi når det nok" jeg kunne ikke lade være med at komme med et grin, fuck jeg lød som en hippie! Ikke fordi der er noget galt ned at være en hippie, men altså jeg kan bare ikke forestille mig at gå rundt i bare fødder, langt filtret hår, og ingen stil overhovedet! Okay jeg tror bare jeg stopper her, før jeg kommer til at lyde alt for meget som en bitch...for det er jeg IKKE! Kun en gang imellem.

Vi skyndte os ind, og blev mødt af en stor smilende dame "Sara og Josh?" Hun kiggede skiftevis på os ned et spørgende udtryk "Det er os" Josh lød helt stolt, og jeg kunne ikke lade være med at komme med et fnis. "Den her vej" vi fulgte bare efter den venlige dame, og jeg kom til at tænke på den det leg 'kongens efterfølger' jeg rystede på hovedet og fordi jeg gik i mine egne tanker opdagede jeg ikke at vi var stoppet op, så jeg gik direkte ind i Josh. "Hvad skulle det til for?" Han slog ud med armene "Undskyld, jeg gik lige i mine egne tanker" jeg sendte ham et uskyldigt smil. "Hvad tænker du på" han så nysgerrigt på mig "Orgh bare kongens efterfølger" jeg kunne ikke lade være med at more mig over Josh's overraskerede ansigtsudtryk, før han begyndte at grine af mig. "Omg!" Fik han ud gennem sine grin.

Jeg rystede bare på hovedet af ham, og kiggede over på damen som bare observerede os i stilhed. "Er i klar?" Spurgte hun da Josh fik taget sig sammen "Så klar som man kan kan blive" jeg så spændt over på hende, "Det lyder godt" hun vankede på døren, hvorefter hun langsomt trak ned i håndtaget. Og lige før hun åbnede den, stoppede hun sin bevægelse og kiggede over på os, som begge så spændt på hende dog, undrede jeg mig over hvorfor hun ikke bare åbnede døren. "Måske burde jeg lige nævne, Simon har en lille overraskelse til jer" hun så over på mig og blinkede. Jeg sendte hende noget der skulle forestille et smil. Wtf, hvorfor gjorde hun det! Jeg kiggede underligt over på Josh som bare stod og fniste. Jeg rullede med øjnene, og vendte min opmærksomhed tilbage damen, som på ny åbnede døren langsomt og spændingsfuldt. "Hvilken overraskelse?" Nysgerrigt kiggede jeg på damen "Hvis jeg sagde det ville det jo ikke være en hemmelighed" No shit Sherlock! Det havde jeg nok regnet ud. Men jeg sendte hende dog bare et smil, trak på skuldrene "Det var forsøget værd" Endelig åbnede hun døren  helt.

 

Det første mine spændte øjne så, var One Direction. You gotta be kidding me... Okay Sara, play it cool. Genkendelse stod som sprayet med neon i Harry og Louis' ansigter. Kan I være lidt mere diskrete drenge? "Nu må du ikke begynde at fangirle!" Kom der ironisk fra Josh der puffede blidt til min skulder. "Ingen chance der" Jeg tog mine øjne fra drengene og vendte blikket mod Josh, som bare kom med et grin, hvilket fik mig til at vende øjne. Han vidste at jeg ikke var fan. Selvfølgelig synes jeg at de synger godt og de har da også nogle gode sange, ingen tvivl der. Talent er talent lige meget hvad. Og så er de jo heller ikke grimme. Men altså det der med at man stalker og fangirler sine idoler, er bare ikke min ting.

 

Simon rejste sig fra stolen han sad på og gik over mod os, som langsomt var blevet puffet ind i rummet, så damen kunne lukke døren igen. "Hej i må være Sara og Josh, jeg er Simon Cowell" Simon gav os et stort smil, som vi begge gengældte. "Ja det er os" Svarede Josh, selvom det var tydeligt at han vidste præcis hvem vi var. Vi gav hinanden hånden. Man skal jo gøre et godt indtryk. "Som i kan se, har jeg en overraskelse til jer" Simon smilede stolt da, han præsenterede drengene for os. Hvilket jeg sagtens kan forstå. "Drengene er her for at være med i mødet, komme med gode råd, de ved jo hvordan det er" Josh smilede "Kan ikke vente, vi har virkelig set frem til det her" "skal vi så ikke komme igang?" Simon pegede på en lille sofa, vi fangede hentydelsen og satte os ned. Han kiggede spændt på os da spørgsmålet om vores sangvalg, havde forladt hans læber. "Vi har valgt to af vores egne sange, den første er 'Stay' og den anden er 'Pray'" jeg prøvede at lyde så selvsikker som muligt, men det fact at det er vores fremtid,  vi skal sikre ved denne audition, er lidt skræmmende. "Uhh, det rimer" kom der fra Niall.

 

"I starter bare, når i er klar" kom der venligt fra Simon, som nok kunne se vores nervøsitet. Jeg nikkede og sendte ham et taknemligt smil. Jeg vendte mig mod Josh, og vi fik hurtigt øjenkontakt. Han sendte mig et spændt smil. Han satte sig over til pianoet, som stod bagved sofaerne. Jeg fulgte efter ham og satte mig ned ved siden af ham på pianoskamlen. "Vi starter med Pray" Josh kiggede hurtigt over mod de andre som nikkede - overraskende - spændt på hovederne. Josh's fingre gled langsomt rundt på tangenterne, og hurtigt fulgte hans stemme rummet.

 

I just can't sleep tonight

Knowing that things ain't right

It's in the papers, it's on the TV, it's everywhere that I go

Children are crying, soldiers are dying, some people don't have a home


But I know there's sunshine behind that rain

I know there's good times behind that pain

Hey, can you tell me how I can make a change?


Jeg lukkede mine øjne, og lyttede bare til musikken, dog med et stort smil på mine læber. Jeg åbnede mine øjne da jeg åbnede min mund, og lod min stemme blande sig med Josh'.

I close my eyes and I can see a better day

I close my eyes and pray

I close my eyes and I can see a better day

I close my eyes and pray

 

Josh stoppede og jeg fortsatte alene, mens knipsede til rytmen

I lose my appetite knowing kids starve tonight

Am I a sinner, 'cause half my dinner is still lay on my plate?

Ooh I got a vision to make a difference

And it's starting today


'Cause I know there's sunshine behind that rain

I know there's good times behind that pain

Can you tell me how I can make a change?


Josh begyndte igen, og jeg kunne ikke lade være med at kigge over på de andre, selvom vi havde lovet hinanden at vente til vi var færdige.

I close my eyes and I can see a brighter day

I close my eyes and pray

I close my eyes and I can see a better day


I close my eyes and pray for the broken hearted

I pray for the life not started

I pray for all the ones not breathing

I pray for all the souls in need

I pray, can you give 'em one today?


Jeg stoppede med at synge, og Josh afsluttede sangen.

I just can't sleep tonight

Can someone tell me how to make a change?


I close my eyes and I can see a brighter day

I close my eyes and pray

I close my eyes and I can see a better day

I close my eyes and I pray, I pray, I pray

I close my eyes and pray, pray, pray, pray


Da Josh stoppede sit smukke pianospil, var det eneste man kunne høre i rummet klapsalver, hvilket fik mig til at se overrasket hen mod de andre, som alle havde rejst sig og nu stod og klappede. De klappede af os. Glæden boblede i maven, jeg kunne mærke to arme om livet på mig "Vi gjorde det" kom der stolt fra Josh "Ja, vi gjorde" sagde jeg og lagde mine arme om ham. "Jeg vidste godt at i var gode, men ikke så gode" kom der fra en positiv overrasket Simon" vi vendte os begge mod ham, og jeg kunne ikke styre mit smil. "Jeg glæder mig til sang nr. 2" kom der fra Liam, "klar?" Josh kiggede over på mig, "altid" sagde jeg og gav pianoet alt min opmærksomhed, da det var mig der skulle spille denne sang. Da jeg startede blev der helt stille og jeg lod min stemme flyde ud i rummet.

All along it was a fever

A cold sweat hot-headed believer

I threw my hands in the air, said show me something

He said, if you dare come a little closer

 

Jeg kunne ikke lade være med at kigge over på Louis, da det minder r fra 'den' aften dukkede op i mine tanker. Jeg fik øjenkontakt med ham, jeg sendte ham et lille smil, og vendte så opmærksomheden tilbage til pianoet.


Round and around and around and around we go

Oohhh now tell me now tell me now tell me now you know


Not really sure how to feel about it

Something in the way you move

Makes me feel like I can't live without you

It takes me all the way

I want you to stay

 

Jeg stoppede og Josh' stemme erstattede min.


It's not much of a life you're living

It's not just something you take, it's given


Round and around and around and around we go

Oohhh now tell me now tell me now tell me now you know


Not really sure how to feel about it

Something in the way you move

Makes me feel like I can't live without you

It takes me all the way

I want you to stay

 

Jeg begyndte igen, og sammen afsluttede vi sangen.


Oohh the reason I hold on

Oohh cause I need this hole gone

Funny you're the broken one but I'm the only one who needed saving

Cause when you never see the light it's hard to know which one of us is caving


Not really sure how to feel about it

Something in the way you move

Makes me feel like I can't live without you

It takes me all the way

I want you to stay... Stay...

I want you to stay, Ooooohh


Da vi afsluttede sangen, rejste Simon sig klappende fra stolen. Jeg rejste mig fra skamlen, og krammede Josh. "Vi gjorde det søs, vi gjorde det" hviskede han i mit øre "Oh yeah" grinede jeg og trak mig fra krammet. Da jeg vendte mig om mod Simon igen, gik jeg i stå. Jeg havde helt glemt at 1D stadig var her. Det er enligt lidt akavet, specielt fordi Josh er her og han ved ZERO om hvad der er sket. Jeg tjekkede langsomt drengene ud, hvilket jeg -overraskende - ikke har gjort endnu. Jeg kunne tydeligt se at Harry og Louis genkende mig. Argh, det er bare lort det her! Af alle lækre mennesker her på jorden, skulle jeg selvfølgelig have sex med Louis. LOUIS FUCKING TOMLINSON! Og mig som troede jeg aldrig ville se ham igen...hvor tog jeg dig fejl! "I synger virkelig godt" kom der rosende fra Liam, jeg stoppede min stirren på Harry og Louis for at sende et taknemligt smil til Liam. Slemt nok var at jeg havde haft sex med Louis, men hvad oddsene for at Harry Styles, så lige sidder i sofaen...NØGEN! "Tak, man" kom det afslappet fra Josh. Hvorfor kunne jeg ikke bage være mere ligesom Josh? Cool, istedet for akavet. Jeg prøvede så godt som muligt at ignorere Harry og Louis' blikke.

Jeg blev trukket ind i er kram af Niall. Nuee hvor er han cute. "Hvor var gode" hviskede han energisk i mit øre. "Tak, Niall" jeg trak mig fra krammet og hav ham et sødt smil, som han hurtigt gengældte. Liam og Zayn, gav mig også et kram. Nu mangler vi jo bare de sidste to.... For min skyld måtte de godt bare blive i den anden ende af rummet. Men selvfølgelig skulle de to båtnakker komme hen imod mig, jeg vendte hurtigt ryggen til dem. "Hej smukke" Der blev lagt to arme om mig, bagfra. Louis. Det var ligesom det han havde gjort inde på værelset 'den' morgen. Jeg fik mig hurtigt viklet ud af hans ellers muskuløse arme. De var faktisk ret sexede, især hans tatoveringer....okay what! Stop dig selv Sara, stop dig selv! FOKUS. "Hvad har du gang i?" Jeg kiggede mobset på Louis som bare stod og morede sig over mig, sammen med Harry. Hvis vi bliver opdaget, er jeg færdig! "Hvad...jeg troede vi havde noget sammen" kom der uskyldigt fra ham, og Harry kunne nu ikke holde hans fnis inde. "Seriøst!" Sagde jeg og slog id med armene. Jeg kiggede på dem med et løftet øjenbryn, og undveg hurtigt Louis, som endnu engang prøvede at lægge sine arme om mig. "Jeg troede du kunne lide mig" sagde han bedrøvet og kom med et snøft. *host FAKE *host. "Jeg troede vi havde noget særligt" afsluttede han og lod som om han græd. Suk! "Tag dig sammen, Louis" sagde jeg lavt, men irriteret. Han kiggede chokeret på mig, hvilket automatisk fik mig til at rulle øjne af ham. Om det var falsk eller ægte, kunne jeg ikke lige gennemskue.

Jeg vendte hurtigt ryggen til dem og gik over mod Josh og Simon der stod og snakkede. Det eneste jeg nåede at høre var; "Vi snakkes ved, ha' det godt til vi mødes igen" hvilket fik et ukontrolleret smil frem på mine læber. Jeg lagde en arm rundt om Josh, han lagde sin hånd på min hofte og trak mig helt hen til ham.

"Pas på jer selv" kom der fra Simon, da vi var på vej ud af døren, "Det skal vi nok" kom der fnisene på Josh. Og med sagt, forsvandt vi ud af døren, og ud på den lange gang. Det gik så meget bedre end jeg havde forestillet mig, og på en måde var det godt at se Louis igen.... jeg tænker på ham 24/7, hvilket irritere mig grænseløst. Han er bare så irriterende selvsikker, charmerende, sexet, han har også de flotteste blågrå øjne jeg nogensinde har set, og hans smil...Uff. Jeg rystede på hovedet og fulgte efter Josh ud til bilen.

Fuck, hvor er 1D enlig lækre, ku godt...hvilket jeg allerede har. Sex beast over here! Okay stop dig selv....
 

Undskyld for den lange vente tid, og det dårlige kapitel...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...