The Eleventh & Rose Tyler ~ Doctor Who fan fiction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jul. 2013
  • Opdateret: 5 aug. 2013
  • Status: Igang
En lille fan fiction jeg fik lyst til at skrive for noget tid siden, om hvad der sker når Rose og den 11. Doktor møder hinanden.

Get ready for some serious sobbing!
~ GLEM IKKE AT SE TRAILEREN ~

29Likes
37Kommentarer
2352Visninger
AA

5. Shutis of Stone

"Hvad var det Doktor?" spurgte Rose, da de var kommet ud af huset. 

"Jeg har ingen idé, men jeg har tænkt mig at finde ud af det", Doktoren holdte en kort pause, mens han kiggede på Cleossans hus, "hvem kan have gjort noget så forfærdeligt?"

"Det er jo ikke nogen der har gjort det, de har selv... jeg mener, der er noget galt med dem", sagde Rose, mens hun kiggede på ham og han undgik hendes blik.

"Der er intet galt med Cleossan og Lasal", sagde Doktoren og gik et stykke væk fra Rose, med hænderne i lommerne, "nogen har gjort noget ved dem, men hvad kan det være?"

"Vi er enige om noget, ikke Doktor?" sagde Rose og nærmest tvang ham til, at kigge hende i øjnene, "nok var der et barn, men ikke et barn, som trak vejret".

"Selvfølgelig trak den ikke vejret", sagde Doktoren hurtigt og satte sig ned i sandet, Rose satte sig ved siden af ham, "det var en statue". Rose kiggede på ham, med et forventningsfuldt blik, hun håbede på en bedre forklaring, men Doktoren tav.

"Hvad er der med den statue?" spurgte Rose og prøvede at få ham til, at sige mere, men han sendte hende bare et skuffende blik, "det er vel ikke en af de statuer, som tog Amy og Rory?"

"Jeg kan genkende en Weeping Angel, når jeg ser en", Doktoren sukkede, "og dét var en Weeping Angel".

"Men..." startede Rose, "hvordan kan de være her?"

"Jeg ved det ikke", sagde Doktoren og rystede let på hovedet. Han stirrede ud i luften i noget tid og man begyndte, at kunne se, hvordan hans øjne blev våde og fyldt med tårer.

"Savner du dem?" spurgte Rose. Doktoren tørrede sine øjne, kiggede på hende kørte hovedet op og ned et par gange. Hun tog fat i hans skulder. 

"Hey, vi kan jo altid tage væk igen", sagde Rose og prøvede at muntre ham op, "vi behøver ikke gøre det her". Doktoren tvang et lille og skævt smil frem.

"Det ved du godt jeg ikke kan gøre", han kiggede på hende, "og slet ikke mod mennesker, som jeg holder af".

"Men Doktor... hvordan slipper man af med en Weeping Angel?" spurgte Rose.

"Vi får dem til at kigge på hinanden, det er det eneste jeg kan komme i tanke om", Doktoren så skuffet ud, "men problemet med for eksempel denne engel, er at et eller andet har gjort, så for eksempel Cleossan og Lasal kan komme til at tro, at englen i den lille vugge er deres barn".

"De må da have rørt ved Shutis", sagde Rose undrende, "hvorfor er de ikke blevet sendt tilbage i tiden?"

"Jeg har ingen anelse", Doktoren kiggede forvirret ud i luften, "måske skal de bruge dem? Men til hvad?"

"Har folk ikke flygtet fra dem, hele tiden?" spurgte Rose, "måske har de bare brug for at blive holdt om og blive elsket".

"Umuligt", sagde Doktoren bestemt, rejste sig op og begav sig hen mod Cleossans og Lasals hus.

"Hvad skal vi?" Rose løb efter ham.

"Vi bliver nødt til at forklare dem, hvad Shutis er", Doktoren greb fat i Roses hånd og de løb hen mod huset sammen. Da de nåede døren, blev de med det samme lukket ind og fandt hurtigt Lasal i køkkenet med Shutis.

"Sæt ham ned", sagde Doktoren kommanderende. Lasal gav ikke slip på Shutis i nogle sekunder, men da Cleossan så puffede ligeså stille til hende, satte hun ham på køkkenbordet. 

"Hvad er der i vejen, Doktor?" spurgte Cleossan bekymret. Doktoren tog sin sonic screwdriver frem og pegede den mod statuen. 

"Hvorfor har I aldrig undret jer over, at jeres søn er lavet af sten?", han holdte en pause, "og hvorfor har I aldrig undret jer over, at jeres søn ikke bevæger sig, når I kigger".

"Men Doktor", Lasal gik et stykke væk fra køkkenbordet, hvor Shutis sad, "han bevæger sig skam". Hun pegede på Shutis og Doktoren kiggede med store øjne, mens han så Shutis sutte på sin venstre tommelfinger, han lignede et ægte barn. 

"Det er umuligt", sagde Rose, som stod ved siden af Doktoren og var mindst ligeså overrasket.

"Næsten umuligt", sagde Doktoren stille og gik tættere på Shutis, "hvad er du?". Shutis udstødte et grin, mens han kiggede på Doktoren. Doktoren kiggede bag sig og så et spejl, som hang bag Lasal og Cleossan. Han tog hurtigt fat omkring det og placerede det foran Shutis, som langsomt blev forvandlet til sten og sad helt stille.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...