'She Don't Like The Lights' [Justin Bieber]

Popstjernen Justin Bieber og den helt almindelige pige Mia Whatson har kendt hinanden i mange år. De havde et meget stærkt forhold til hinanden, inden Justin begyndte at blive mobbet meget groft. Mia måtte sige stop og droppede Justin i mange indtil hendes veninde Jessica skrev til Justin over Twitter.
Jessica havde altid joket med de to om at de var kærester fordi de havde været så meget sammen, men det var ikke tilfældet. Men efter de har mødtes et par gange sker der mærkelige ting mellem dem, som ingen ved noget om. De bliver skrevet om hver dag i bladene og de bliver gladere og gladere for hinanden, men Mia bliver bange for at hun igen må sige stop.
Hun er bange for lyset, opmærksomheden, alt det hele. Men Justin må holde hende tæt så han ikke mister hende.
Deres forhold bliver mere og mere mystisk og ingen ved hvad der er sket mellem dem, da de en dag begge er forsvundet fra storbyen New York.
Alle deres venner leder ihærdigt efter dem, men uden held. De er væk.

32Likes
18Kommentarer
1593Visninger
AA

6. Kapitel 5.


Stille begyndte jeg at komme til mig selv. Mit hoved gjorde forfærdeligt ondt, men jeg kunne intet huske om hvad der var sket og jeg anede ikke hvor jeg var henne. Jeg åbnede øjnene stille. Alt var meget slørret og lyst. Pludselig hørte jeg et gisp. "Justin!" blev der sagt, hurtigt efterfulgt af stille gråd. Det lød som glædeståre. 

Jeg åbnede øjnene mere og mere. Det blev alt sammen mindre slørret og jeg kunne næsten se klart nu. Jeg drejede hovedet til venstre og så en mørkhåret skikkelse. "Du er i live, Justin! Åh gud! Er du okay?", hørte jeg en stemme sige. Det var tydeligt at se at det var den mørkhårede skikkelse der talte. Jeg kiggede nærmere og opdagede så at det var Mia som stod der ved siden af mig. "Hvad er der sket? Hvor er jeg henne? Hjælp mig Mia. Hvor er vi?" , sagde jeg med rust i stemmen.

Jeg tog mig til baghovedet, men fjernede hurtigt min hånd igen. Det føltes underligt. Jeg kunne ikke mærke mit hår. Det gjorde ondt. "Justin. Du er faldet. Du har fået en stor hjernerystelse og en kæmpe flænge i dit baghoved. Du er på hospitalet", sagde Mia. Jeg kiggede undrende på hende. Kunne det virkelig passe? Kunne man bare sådan lige glemme det?

Efterhånden kom jeg mere og mere til mig selv. Alle ting blev efterhånden fuldstændig tydelige. Jeg kiggede lidt rundt, jeg vidste jo godt, hvor jeg var henne, men havde stadig svært ved at forstå hvordan jeg kunne være faldet. Mia stod og kiggede på mig. Hendes grå-blå øjne kiggede hjælpeløst på mig. Jeg kunne se på hende at hun ikke ligefrem havde det fantastisk med at jeg lå her.

"Mia? Hvordan faldt jeg?", spurgte jeg og kiggede på Mia. Hun vågnede nærmest op. Hun havde stået og stirret ind i væggen i et stykke tid. "Vi havde aftalt at blive hjemme. Du havde købt en masse tøj til mig, som jeg gik ud på badeværelset og prøvede på. Da jeg var færdig der ude og skulle til at gå ind til dig i soveværelset, stod du op af døren. Og da jeg åbnede døren, faldt du."

"Har jeg været væk længe?"; spurgte jeg. Jeg elskede at hører hendes stemme. Den var så lys og forførende, selvom hun ikke brød sig om at være her på hospitalet. 

 

_______________________________________________________________________

Undskyld alle sammen, men jeg har ikke lysten til at skrive videre på denne historie mere! Så den slutter her! Jeg har ingen idéer mere. Jeg har bare ikke lyst til at skrive på den mere. Jeg har så mange idéer til andre movellas, men syntes jeg ville være færdig med denne først før jeg kunne begynde på nogle nye, men da den aldrig er blevet færdig vælger jeg at stoppe den her.
Undskyld til alle jer som er vilde med min historie, men. :/

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...