'She Don't Like The Lights' [Justin Bieber]

Popstjernen Justin Bieber og den helt almindelige pige Mia Whatson har kendt hinanden i mange år. De havde et meget stærkt forhold til hinanden, inden Justin begyndte at blive mobbet meget groft. Mia måtte sige stop og droppede Justin i mange indtil hendes veninde Jessica skrev til Justin over Twitter.
Jessica havde altid joket med de to om at de var kærester fordi de havde været så meget sammen, men det var ikke tilfældet. Men efter de har mødtes et par gange sker der mærkelige ting mellem dem, som ingen ved noget om. De bliver skrevet om hver dag i bladene og de bliver gladere og gladere for hinanden, men Mia bliver bange for at hun igen må sige stop.
Hun er bange for lyset, opmærksomheden, alt det hele. Men Justin må holde hende tæt så han ikke mister hende.
Deres forhold bliver mere og mere mystisk og ingen ved hvad der er sket mellem dem, da de en dag begge er forsvundet fra storbyen New York.
Alle deres venner leder ihærdigt efter dem, men uden held. De er væk.

32Likes
18Kommentarer
1589Visninger
AA

4. Kapitel 3.

Dagen efter....


Næste morgen vågnede jeg og jeg hørte at regnen styrtede ned udenfor. Himlen var helt grå. Jeg kiggede på min telefon som lagde ved min side. Klokken var kun elleve. Jeg vente mig op for at kigge på om Mia stadig sov, men opdagede så at hun slet ikke var der. Jeg gned mig i øjnene og kiggede en ekstra gang, men hun var der simpelthen ikke.

Hurtigt satte jeg mig op i sengen og jeg rejste mig hurtigt op derefter. Jeg gik ind i min garderobe, men der var hun ikke. Jeg gik ud fra mit værelse og kiggede ned af trappen til den store hall. Heller ej der var hun. Jeg gik næsten hele huset rundt, stue, køkken, badeværelser, spisestue, men ingen af stederne var hun.

Jeg gik ind i min store stue. Der stod et par store sofaer og et stort TV. Og gik så ind i musikrummet. Jeg kiggede rundt og i det jeg skulle til at gå ud så jeg at Mia sad ovre med min guitar og spillede næsten lydløst. Jeg vente mig om og kiggede. "Spiller du guitar?", spurgte jeg forsigtigt. Hun blev forskrækket og lagde hurtigt guitaren fra sig. "Nej. Eller, kun lidt", svarede hun. 

Jeg gik hen til et hjørne og åbnede en stor guitar taske. Jeg tog guitaren op. Den skinnede med dens blanke, lyse træ. Jeg rakte den til Mia. "Her. Lad mig hører noget", sagde jeg og smilede. Jeg fandt en stol og satte mig overfor hende. "Det er min første guitar. Den fik jeg engang af min mor. Den betyder rigtig meget for mig", sagde jeg forsigtigt. Hun kiggede op. 

Mia smilede lidt forsigtigt og gav sig til at placere hendes fingre på strengende. Jeg lagde mærke til hendes negle. De havde lilla neglelak på. Hun havde lange, tynde fingre. Lige så yndefulde og elegante på guitaren som en danser på et dansegulv.

Hun gav sig til at spille en sang. Jeg kunne straks kende den. Stille begyndte teksten at kører gennem med hoved. Og efterhånden måtte jeg give op. Jeg kunne ikke holde ordene inde mere. Jeg begyndte at synge til melodien og hun spillede mere til. Hun grinede, imens jeg sang videre med et stort smil på læberne. Hun spillede, jeg sang. Helt til sangen var slut.

"Wow hvor er du god!", sagde vi begge i munden på hinanden. Hun blev rød i hovedet. "Tak", svarede hun lidt genert. "Selv tak", sagde jeg og blinkede til hende. "Hvor længe har du spillet?", spurgte jeg. "Lige siden dengang", sagde Mia meget forsigtigt. Jeg vidste straks hvad hun talte om. Jeg måtte fører samtalen over på noget andet, men det klarede hun jo fint selv.

"Er paparazzierne væk udenfor?", spurgte hun og kiggede rundt i rummet for at finde et vindue. Men forgæves. Nede i mit musikrum var der ingen vinduer. Det var ikke muligt for alle de nysgerrige mennesker at se hvad jeg lavede her inde.

"Det har jeg slet ikke kigget efter. Jeg ledte kun efter dig, da jeg stod op", svarede jeg smilende. "Er du sulten?", spurgte jeg. "Om jeg er!", svarede hun meget selvsikkert. Vi smilede begge to og gik mod køkkenet

Jeg kiggede ind i køleskabet, for at finde noget vi kunne spise til morgenmad. "Hvad vil du have?", spurgte jeg Mia, og gjorde et kast med hovedet, for at hun skulle komme op til mig. Hun sad på en stol i køkkenet ved det lille køkkenbord, hvor jeg nogen gange stod og lavede mad. Fordi jeg kedede mig.

"Har du ikke bare noget Corn flakes eller sådan noget?", spurgte hun og jeg kiggede i nogle af mine skabe. "Jo. Det er lige her", sagde jeg og stillede det på bordet sammen med en skål. Hun fandt selv en ske. "Har du hørt noget fra Rayn og Jessica?", spurgte hun efter vi havde siddet ved køkkenbordet og spist i nogle minutter. Jeg havde fundet en skål og en ske og selv spist noget corn flakes. "Ja. Haha! Det havde vist været lidt hedt igår aftes", fik jeg grinet ud. Jeg kunne slet ikke stoppe med at grine. Mia begyndte også at grine.

"Nej, mener du det?", sagde hun. "Ej, det kan du simpelthen ikke mene", grinede hun. "Jo. Jeg mener det. Det står jo lige her", sagde jeg og viste hende min samtale med Ryan i morges. Hun var flad af grin og måtte stoppe med at spise.

"Hvad skal vi lave idag?", spurgte hun og kiggede rundt. Jeg trak på skuldrene og smilede. Dagen gik på at snakke, se fjernsyn og bare være sammen. Det blev aften og vi lagde os til at sove igen. 

 


Jeg havde sovet hos Justin i et par dage. Paparazzierne var stille og roligt taget hjem og der var atter stille omkring huset. I løbet af de dage jeg havde været hos Justin, var vi blevet meget tætte. Men jeg måtte jo tage hjem. Jeg fik Jessica til at hente mig. Hende og Ryan kom kørende sammen.

"Farvel Justin", sagde jeg og krammede ham hårdt. "Farvel søde", svarede han. Han krammede tilbage. Det var hårdt at sige farvel til ham, selvom jeg var sikker på at vi skulle ses igen. Jessica og jeg satte os ud i bilen og den rullede stille ud på den lukkede vej. Jeg vinkede til Justin og Ryan.

"Nå, Jessica. Har dig og Ryan et eller andet kørende, var?" spurgte jeg kækt på vej hjem i bilen. "Jeg må erkende at han er virkelig sød. Og ja. En anelse fræk må man sige", sagde hun og grinede. "Don't worry. Det har Justin fortalt mig alt om", grinede jeg og smilede.

"Men nu skal du altså bare hører Jessica! Det hele startede jo med at vi ........ ", fortalte jeg. Jeg fortalte hele historien og alt hvad der var sket hjemme ved Justin. Hun grinede af mig.

Vi ankom til min lejelighed og jeg fandt hurtigt nøglen frem til min lejelighed og vi gik ind. Jeg smed mig i sofaen og tænkte på hvordan Justin og mig havde siddet sammen hjemme ved ham. Det killede i maven bare ved tanken om ham.

Kunne det virkelig passe? Var jeg virkelig blevet forelsket i superstjernen Justin Bieber?

 

____________________________________________________

Et ret så kort kapitel ja, men hvad syntes I at historien har udviklet sig til indtil videre? Er den blevet bedre eller dårligere af dette kapitel?

Og tusind tak for alle favoritlisterne min historie er kommet på og alle de likes den her fået! Det betyder meget <3 Og ikke mindst kommentarene. Det er så dejligt at der er nogle som tager sig tid til at kommentere min historie! Tusind tak :)

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...