'She Don't Like The Lights' [Justin Bieber]

Popstjernen Justin Bieber og den helt almindelige pige Mia Whatson har kendt hinanden i mange år. De havde et meget stærkt forhold til hinanden, inden Justin begyndte at blive mobbet meget groft. Mia måtte sige stop og droppede Justin i mange indtil hendes veninde Jessica skrev til Justin over Twitter.
Jessica havde altid joket med de to om at de var kærester fordi de havde været så meget sammen, men det var ikke tilfældet. Men efter de har mødtes et par gange sker der mærkelige ting mellem dem, som ingen ved noget om. De bliver skrevet om hver dag i bladene og de bliver gladere og gladere for hinanden, men Mia bliver bange for at hun igen må sige stop.
Hun er bange for lyset, opmærksomheden, alt det hele. Men Justin må holde hende tæt så han ikke mister hende.
Deres forhold bliver mere og mere mystisk og ingen ved hvad der er sket mellem dem, da de en dag begge er forsvundet fra storbyen New York.
Alle deres venner leder ihærdigt efter dem, men uden held. De er væk.

32Likes
18Kommentarer
1604Visninger
AA

3. Kapitel 2.

Dagen efter...

Solen strålede ind af vinduet næste morgen og jeg vågnede med et smil på læben. Jeg gabte og satte mig op i sengen og kiggede ud af vinduet. Jeg greb min telefon og så at Ryan havde haft ringet til mig et par gange så jeg ringede tilbage.

"Hey Rayn. Hva' så?", sagde jeg da han tog telefonen. "Er du stadig på med det der med Mia Whatson idag?", sagde han. "Gud ja! Det havde jeg nær glemt. Har du fundet ud af noget, bro? Hvor og hvornår? Og hvem kommer?" "Altså. Jeg skrev lidt med hende der pigen igår aftes og sagde at i skulle mødes i New York's park. Altså Central Park. I skal mødes klokken to ved biografen. Hendes veninde og mig tager også med. Så du er ikke helt alone", svarede han.

Jeg smilede et stort bredt smil. "Fedt. Jeg er på! Men vent. Hvad er klokken nu?", sagde jeg forvirret og kiggede på min telefon. "Fuck! Den er et! Det tager jo lidt tid at kører der hen. Ryan kom over til mig nu så går jeg i bad og ordner det hele!", råbte jeg nærmest ind i telefonen og så lagde jeg på. 

Jeg kastede telefonen ned i sengen og styrtede ind til alt mit tøj. Selvfølgelig skulle det have sit eget værelse. Jeg greb hurtigt min blå hængerøvs bukser og min hvide top/t-shirt ting og nogle hvide sko. Hurtigt smuttede jeg ud i badet og vaskede mig og jeg kom hurtigt i tøjet.

Det eneste jeg nåede inden Ryan kom var at spise et stykke toast. Der var allerede gået 20 minutter. Jeg satte hurtigt håret og tjekkede Twitter og Instagram. For at vække så lidt som muligt på styr skrev jeg på Twitter at jeg bare havde fri og var der hjemme. Så ville der være en masse fans omkring mit hus og ikke omkring hvor jeg var. 

Vi listede os langsomt ned af trapperne til den store hoveddør. "Klar Justin?", spurgte Ryan. "Klar"

Vi åbnede forsigtigt døren og kiggede ud. Der stod heldigvis ingen. Det var sjælendt jeg havde set det så sent på dagen. Ingen fans eller paparazzier. Vi satte os ud i bilen og startede den. Motoren brummede på den store BMW. Og den rullede langsomt ud af indkørslen. Vi var på vej til Central Park. Den største park i New York.

 

"Jess! Hvor skal vi hen?", råbte jeg arrigt af hende da hun havde slæbt mig med ind i min bil og hun havde sat sig ved førersædet. "Det siger jeg ikke før vi når der hen. Det er en gave som jeg har arrangeret med nogle venner fordi du er dig!" "Fordi vi elsker dig Mia!", sagde hun smilende. Hun tog hænderne på rettet og trådte stille på speederen. Vi bakkede ud af den lille parkering vi holdt på og straks var vi mit ude i en kaotisk New Yorker trafik.

Dytten og larmen var over alt! Det var lige til at få hovedpine af. Jeg skævende over på Jessica og så at hun sad med et smørret smil på læben. Jeg kiggede mig selv lidt i spejlet og ordnede hår og make-up. Når man nu ikke var hjemme måtte man nu godt se lidt godt ud.

Vi sad begge fuldstændig tavse i bilen indtil vi holdt ind ved New York's største park, central Park. "Hvad laver vi her?", spurgte jeg forundret og steg ud af bilen. Jeg kiggede mig rundt og mit lange mørkebrune hår bølgede i vinden. "Vent og se",svarede Jessica kækt og steg ud af bilen som var hun Beyonce.

Jeg stod og kiggede lidt på mig selv i sidespejlet på bilen. Solen stod højt så jeg tog mine solbriller på. "Mia, for pokker! Du ligner jo en eller anden verdenskendt sangerinde", sagde hun. Jeg smilede bare til hende.

Jeg rettede lidt på tøjet og pludselig kom en stor sort BMW kørende forbi og parkerede lidt længere foran vores bil. "Hvem kommer dog i sådan en bil her?", sagde jeg og kiggede undrende over på Jessica, som stod og smilede røven ud af bukserne. 

Pludselig steg nogen ud af bilen. To faktisk. Den ene havde mørkt kort hår og en stor muskuløs krop. Den anden var lidt højere og tyndere, men stadig lige så muskuløs. Han havde blå bukser på, hvide sko, hvid top og en cap på hovedet på der stod 'So Dirty' på. Han havde også solbriller på så det var svært at se hvem han var. 

Jeg kiggede om på Jessica som bare stod og savlede med store øjne. Jeg bakkede lidt og ruskede lidt i Jessica for at vække hende fra hendes 'drømme'. Begge drenge kiggede op. Den ene tog solbrillerne af!

Jeg stod som forstenet og kiggede på ham. Hans brune øjne funklede i lyset og han lille mund stod halvt åben. "Je... Je.. Jeeess. Se der ovre!", råbte jeg nærmest selvom jeg faktisk hviskede. "Jeg kigger", sagde hun med måbende mund og store øjne. Hendes lyse hår hang ned langs hovedet på hende og dækkede hende lidt til. "Det er Justin! Jessica! Det er Justin!", sagde jeg til hende. Justin og hans ven som jeg nu havde opdaget var Ryan fik øje på os og begyndte at gå hen imod os. De kiggede sig forsigtigt omkring.

Jeg kunne slet ikke fatte det og mine følelser tog fuldstændig overhånd. Jeg satte i løb over mod Justin og gav ham et kæmpe, hårdt kram. Rayn stoppede op. "Justin! Hold kæft hvor har jeg savnet dig", sagde jeg. Jeg kunne mærke at Justin krammede mig tilbage og gav mig et kys i håret. "Mia, lov mig aldrig bare at bryde kontakten sådan igen", sagde han og jeg var helt færdig. Jeg kiggede ham ind i øjnene og kunne slet ikke forstå at han stod lige der. Min bedste ven i hele verden som jeg ikke havde set i flere år.

 

Pludselig kom alle følelserne tilbage. Det var som om det var igår vi sidst havde set hinanden. Jeg smillede over hele hovedet. Vi trak os begge tilbage fra krammet og stod og kiggede på hinanden. Mia havde altid været højere end mig. Nu var jeg lige pludselig 5 centimeter højere end hende. Jeg kiggede op og ned af hende. Jeg kunne slet ikke forstå at det virkelig var hende. 

"Du er slet ikke klar over hvor meget jeg har savnet vores tid sammen, Justin", lød det fra hende. Jeg tog omkring hende sammen gik vi alle ind i parken. Der gik en masse piger rundt over det hele og i det vi trådte ind i den store park, med de store, grønne træer og små damme, kom alle mobilerne frem. Pigerne styrtede hen til mig og ville have både autografer og billeder, men jeg holdt bare godt fast i Mia.

Vi fik taget et par billeder, men så forsvandt pigemængden også ligeså stille. Nu kunne vi endelig gå lidt i fred i parken. Rayn og Mia's veninde som fik bragt det hele sammen gik sammen bag os og snakkede helt vildt. Jeg kiggede på Mia og smilede. 

Jeg fandt en bænk hvor jeg trak Mia hen til. Straks begyndte alle vores underlige snakke igen. Det var dejligt at vide at der ikke var noget som var glemt. "Hva' så Justin. Hvordan går det med alle pigerne?", spurgte hun med det største smil på læberne og prikkede mig i siden med hendes albue. "Haha. Hvad mener?", fik jeg endelig grinet ud. Hun kunne tydeligvis huske alle de der "pige-kriser" der havde været den gang.

"Ja der er jo piger overalt hvor du går. Hvordan holder du dog styr på dem?", grinede hun. "Arhh. Det er ikke så svært. Giv dem et billed og et kys på kinden så er de helt væk. Haha", svarede jeg med et grin. "Hvad har du dog gjort af alle paparazzierne? Sidder de hjemme ved dig og venter på at du viser dig?", sagde hun. Hun begyndte straks at grine.

Vinden blæste lige så stille rundt i parken og solen strålede. Den lyste Mia's smukke øjne op. De lignede havet når de skinnede så smukt. Hendes mørke, lange hår bølgede tilbage i vinden og hendes smil strålede.

Timer gik. Vi måtte jo sige farvel. "Mia. Dit nummer? Er det noget jeg måtte få?", spurgte jeg og smilede. "Selvfølgelig. Det er 67309828", svarede hun. "Jeg skriver til dig så du også kan få mit", sagde jeg.

Vi rejste os fra græsset som vi havde siddet på i noget tid. Jeg tog rundt om Mia og vi gik lige så stille ud til bilen. Da vi trådte ud for parken stod en masse paparazzier. Da de opdagede at det var mig, Justin Bieber, De fyrrede løs med deres kameraer. Jeg begyndte at løbe og jeg jeg tog godt fast omkring Mia's arm. "Kom skynd dig, Mia!", råbte jeg. Jeg åbnede døren ind til BMW'en og gav tegn til Mia at hun skulle hoppe ind. Hun satte sig ind og vi kørte afsted.

Vi kørte hjem til mit hus. Jeg gik hen til døren og åbnede den og Mia stod med måbende mund. "Bor du virkelig her, Justin?", spurgte hun. "Ja da". Jeg trak hende med indenfor og hun spærrede øjnene og kiggede rundt hele tiden. "Her er godt nok smukt", sagde hun.

"Kom. Vi skal skynde os op der hvor jeg sover. Ellers kan det være at paparazzierne får flere billeder af os her inde. Der oppe kan de ikke få billeder af os", sagde jeg hende. Hun fulgte langsomt efter mig. 

"Woooow!", sagde hun da vi var noget op på til mit soveværelse. Hun løb over til min seng og smed sig i den. "Sikke et fantastisk hus du har Justin! Jeg føler mig helt hjemme", sagde hun og grinede. "Jeg kan nu også godt selv lide det. Det er lidt stort til tider, men nu er det også sjældent jeg er her når der er tour og når jeg skal øve. Desværre", sukkede jeg.

"Så er det godt jeg er her nu", grinede hun. "Ja og du må nok blive her i noget tid endnu, så jeg håber ikke du skal noget i morgen. For paparazzierne går først om lang tid", sagde jeg. 

 

Det var slet ikke til at fatte. Jeg skulle simpelthen sove hjemme hos Justin Bieber i nat. Justin bad mig blive på værelset for en stund. Han ville gå ned og finde noget vi kunne spise. Han kom gående op med en stor bakke med alverdens mad. Troede han virkelig at jeg kunne spise så meget? Vi spiste og faldt i snak bagefter.

"Hvordan går det så egentligt Mia?", spurgte han mig. "Fint. Jeg er lige flyttet i min egen lejelighed midt inde i New York. Lige overfor et stort pladeselskab. Jeg er lige blevet færdig med at sætte huset i stand for nogle dage siden", smilede jeg. "Hvordan går det forresten med alt det der sangkarriere og det at være verdens mest berømte popstjerne? Er det ikke hårdt?", spurgte jeg lidt forsigtigt.

"Jo. Det er rigtig hårdt. man kan ikke engang gå ud på ens altan I underbukser uden du kommer på forsiden af alle byens aviser. Der er paparazzier hvor end jeg går og skrigende piger som vil have både billeder og autografer hele tiden. Jeg elsker mine Beliebers og det vil jeg ikke lægge skjul på, men det er hårdt.", sukkede han med et smil på læben.

Klokken blev mange og efterhånden måtte vi jo lægge os til at sove. Han fandt en af hans trøjer til mig. En stor rød t-shirt som jeg kunne sove i. Den var tydeligvis alt for stor til mig og vi grinte noget af hvordan jeg så ud. 

Han fandt en dyne og en pude til mig og lagde det ved siden af hans i han seng. "Skal jeg sove ved siden af dig?", spurgte jeg meget forvirret. "Jeg gik ud fra at du hellere ville sove her inde end inde i et mindre og mørkere værelse længere væk", grinede han og smilede med et glimt i øjet. Jeg lagde mig ned og han lagde sig ved min side.

"Men hvad med Jessica og Ryan. Hvor er de henne?", spurgte jeg. "De sover hos Ryan har han skrevet til mig" svarede han hurtigt. "Nåårh. Ja okay. Så er der nok ikke noget at bekymre sig om", sagde jeg. 

Jeg lukkede mine øjne og mærkede at Justin havde lagt tættere op ad mig og han holdt om mig. Det var en vidunderlig følelse at falde i søvn med Justin Bieber liggende helt tæt op ad en.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...