'She Don't Like The Lights' [Justin Bieber]

Popstjernen Justin Bieber og den helt almindelige pige Mia Whatson har kendt hinanden i mange år. De havde et meget stærkt forhold til hinanden, inden Justin begyndte at blive mobbet meget groft. Mia måtte sige stop og droppede Justin i mange indtil hendes veninde Jessica skrev til Justin over Twitter.
Jessica havde altid joket med de to om at de var kærester fordi de havde været så meget sammen, men det var ikke tilfældet. Men efter de har mødtes et par gange sker der mærkelige ting mellem dem, som ingen ved noget om. De bliver skrevet om hver dag i bladene og de bliver gladere og gladere for hinanden, men Mia bliver bange for at hun igen må sige stop.
Hun er bange for lyset, opmærksomheden, alt det hele. Men Justin må holde hende tæt så han ikke mister hende.
Deres forhold bliver mere og mere mystisk og ingen ved hvad der er sket mellem dem, da de en dag begge er forsvundet fra storbyen New York.
Alle deres venner leder ihærdigt efter dem, men uden held. De er væk.

32Likes
18Kommentarer
1656Visninger
AA

2. Kapitel 1.


"Århh, en hård dag idag", sagde jeg til mig selv og smed mig i sofaen. "Det er nu hårdt at have sommerferie, selvom man ikke laver noget". Jeg var lige flyttet I min egen lejelighed i storbyen New York, den dag jeg blev 18 for to måneder siden. Jeg var lige blevet færdig med at sætte hele huset i stand. Væggene var blevet malet helt hvide, og der var blevet lagt nyt gulv over hele huset.

Jeg greb min telefon på sofa bordet, og gav mig til at skrive til min bedste veninde Jessica. Vi havde en joke igang med, at hun troede jeg var sammen med popstjernen Justin Bieber, som jeg før havde været bedste venner med inden vi begyndte for alvor i skole, og mobning mod ham virkelig tog til. Jeg måtte sige stop med at være venner med ham, for at jeg ikke selv blev upopulær.

"Hey Jess! Kommer du ikke over en eller anden dag. Der er lidt tomt her hjemme hos mig når her er så stort og ensomt. Savner dig!", skrev jeg. Hurtigt efter jeg havde sendt beskeden, begyndte min telefon at bippe. "Jo, selvfølgelig kommer jeg. Kan jeg ikke bare komme idag? Har alligevel ikke noget at lave. Og så kan du jo også præsentere mig for kæresten? Haha!" "Haha, sjovt var?", skrev jeg hurtigt og arrigt tilbage. Jeg havde ikke set Justin i flere år, kun fulgt ham på internettet. Det eneste jeg vidste om ham lige nu var at han boede omkring hvor jeg boede nu. I New York.

Jeg lagde telefonen fra mig og besluttede mig for at gå lidt rundt nede i byen. Det larmede helt vildt af alle de dyttene, gule taxier som kørte frem og tilbage af storbyen gader. Hvordan de kunne finde vej var en under. Jeg kunne knapt nok finde ud af at finde min bil foran lejeligheden. Der var store skyskrabere over det hele. Næsten alle lejeligheds bygninger ragede flere meter op i luften. Overalt hørtes folk snakke. 

Da jeg lige var nået ud af den store dør som førte op til de mange lejeligheder begyndte alt larmen. Jeg så en kæmpe flok piger stå og skrige på det modsatte fortov. Det havde jeg aldrig set før. Hvem kunne det være? Sikkert en som var kendt, som lige var ankommet i en stor bil for at gå ind til den store pladeforretnings bygning som de stod udenfor.

Jeg gik nærmere den store pigeflok efter at have stået og kigget i noget tid. Jeg undrede mig over hvem det kunne være. Men i det samme som jeg var lige ved at være der ovre kom Jessica løbende forbi mig, og sagde at vi skulle skynde os op i min lejelighed igen. Hun greb min arm og trak mig med over vejen og løb op af nogle af trapperne. At løbe op af alle trapperne ville hurtigt bliver for hårdt, når vi skulle helt op til 15. etage. 

"Årh det var hårdt!", udstødte Jessica ligeså snart vi var nået ind af døren og havde smidt os i sofaen. Vores ben var helt ømme og dunkede. Jeg forstod faktisk ikke hvorfor Jessica ikke havde taget elevatoren, men jeg ville ikke sige det til hende. "Her er godt nok blev flot, Mia! Det var dog helt vildt. Jeg kan godt forstå at du føler dig lidt ensom her engang imellem. Her er jo også virkelig stort", sagde hun. "Ja. Her er virkeligt stort! Lige stort nok til en 18 årig pige", sagde jeg med et smil på læben. 

Jessica rejste sig op og gik rundt inde i stuen og kiggede på alle de billeder som var blevet stillet på hylder og hængt op på væggen. "Ej Mia. Er det ikke dig og Justin Bieber den gang du stadig snakkede med ham?", spurgte hun måbende. Jessica var stor Belieber og ville så gerne have at var stadig snakkede med ham. "Jo det er ham og mig. Det er godt nok ved ta være lang tid siden", sukkede jeg og stillede mig ved siden af hende. "Og den her er fra dengang hvor jeg var begyndt virkelig at holde af ham. Desværre smuldrede det hele bare ud af hænderne på os", sukkede jeg trist igen.

"Jeg forstår altså stadig ikke hvorfor du ikke ville være venner med ham mere? Kan du ikke prøve at forklare det?" Jessica ville så gerne vide mere om mig og Justin's forhold og hun spurgte hele tiden ind til det. "Nej Jess. Jeg gider ikke til at forklare det hele igen", sagde jeg og førte straks samtalen over på noget andet end Justin og mig. "Ved du hvem det var alle de der piger stod og skreg sådan efter der nede da du kom? Kunne ikke gennemskue det." 

"Jeg hørte nogle råbe Taylor. Men så hørte jeg heller ikke mere. Der var ihvertfald ikke nogen da jeg var der. Personen var nok gået ind i bygningen da vi var der. Det kommer nok i alle bladene i morgen!", svarede hun. "Jess, bliver du ikke og sover her? Så laver jeg et eller andet mad", spurgte jeg med et smil. Det var efterhånden længe siden vi havde overnattet hos hinanden fordi jeg har haft så travlt med lejeligheden. "Jo klart bliver jeg her! Jeg har en masse ting som jeg gerne vil snakke med dig om!" råbte hun nærmest til mig med det bredeste smil jeg længe havde set.

"Skal vi ikke til at lave noget mad? Er ved at være lidt sulten", spurgte jeg Jessica. Vi gik ud i køkkenet og begyndte at skramle i alle mulige skuffer. Der var ingen af os der anede hvor alle tingene var henne. "Savner du slet ikke at snakke med Justin?", spurgte Jessica pludselig. Jeg tænkte lidt over om jeg skulle sige sandheden eller fyrer endnu en løgn af.. "Jo, Jess. Jeg savner ham faktisk helt vildt, men han kan sikkert ikke huske og ser mig sikkert bare som endnu en 'fan' hvis jeg prøver at kontakte ham på twitter" sukkede jeg og kiggede ned. Det var dejligt endelig at få sagt sandheden til hende! Jeg har altid gået og sagt at han ikke betød noget for mig mere, men han betød jo næsten alt! Han var jo min bedste ven gennem næsten hele skoletiden.

"Har du en computer et eller andet sted, Mia?" Jeg svarede hurtigt "Den står inde på mit værelse der inde ved alle mine bøger" Og straks var hun væk. Jeg gik lige så stille igang med at lave noget mad.. Eller jeg varmede bare pizza. Da jeg var færdig kom Jessica ud i køkkenet med et smørret smil på læben. Hun spurgte lidt kækt om jeg skulle noget i morgen og om jeg ville med hende et sted hen. "Øhmm.. Nej jeg skal ikke noget. Hvorfor pludselig så glad, Jess? Hvad skal vi?"

"Hvad lavede du egentligt der inde på computeren?", spurgte jeg. "Jeg tjekkede bare lige hurtigt facebook og twitter. Der er en konkurrence som lige er startet om noget parfume som jeg lige skulle have meldt mig til", svarede hun med et smil på læben. Jeg blev meget forvirret. Hvad havde hun lavet? 

"Nå. Pyt med det. Sæt dig ned og spis Jess", sagde jeg og vi satte os og spiste. Efter næsten 1 time var vi færdig og gik ind og skiftede tøj til hyggetøj. Og selvfølgelig have Jessica fundet noget med Justin Bieber på helt nederst i mit skab. Vi satte os ind i sofaen i stuen og snakkede. "Kan du ikke godt fortælle hvad der skete med dig og Justin, Mia?" spurgte hun igen. "Okay så, Jess. Men så forstå det den her gang! Jeg fortælle det ikke igen", svarede jeg nok skrappere end det skulle have været, for Jessica blev helt stille.

"Okay. Altså, det hele startede jo faktisk med at min mor og Justin's mor kendte hinanden fordi de havde arbejdet sammen og mig og Justin næsten havde den samme alder. De begyndte så at snakke mere og mere sammen og både Justin og mig kom oftere og oftere med dem når de var sammen. Trods at vi begge var så unge legede vi meget med hinanden og spurgte begge hele tiden efter hinanden. Vi blev ældre og ældre og skulle snart begynde i skole. Vi startede på den samme skole og i den samme klasse og Justin og jeg var uadskillige! Hvilket alle nok bemærkede. Vi var så glade i hinanden's selvskab. Han begyndte så lige så stille og synge og alle begyndte at mobbe ham. De mobbede ham med at han burde være en pige og at han ikke passede ind nogen steder. Efterhånden begyndte alt det også mod mig fordi jeg var så meget sammen med ham. To år før vi skulle gå ud af skolen tog jeg den beslutning at stoppe med at snakke med ham for ikke at blive fuldstændig upopulær på hele skolen. Jeg tænkte på mig slev før at tænke på at hjælpe ham." Jeg måtte stoppe med at snakke da jeg mærkede at tårende pressede sig på. 

"Jess. Jeg savner ham virkelig! Selvom jeg tit har sagt at han ikke betød noget for mig og bare var en dreng, så betyder han virkelig meget for mig!" Jeg måtte stoppe med at snakke. Jeg lagde mig op af Jessica og så begyndte jeg bare at hulke. "Rolig nu, Mia. Det skal nok gå. Jeg er sikker på at du nok skal møde ham en dag", beroligede Jessica mig.

 


"Hey Justin! Se lige hvad den her pige har skrevet til dig. Hun skriver at en pige ved navn Mia Whatson som du kender savner dig helt vildt og det kunne være fedt hvis I kunne mødes i New York i morgen. Kender du en der hedder Mia Whatson?", sagde Rayn min bedste ven. Jeg fór op fra min telefon. "Hvad sagde du hun hed!?", råbte jeg nærmest. "Mia Whatson. Kender du hende?" Jeg begyndte at smile over hele hovedet. "Om jeg gør!", råbte jeg nærmest. Hun var min bedste ven i mange år, men da jeg begyndte at synge stoppede hun med at snakke til mig. Hun blev sikkert bange for, at jeg ville glemme hende med alle fansene som pludseligt kom. "Skriv at jeg er på!" Jeg begyndte at smile stort og blev helt glad. Det var længe siden jeg havde haft den følelse i maven.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...