Paranormal

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 jul. 2013
  • Opdateret: 31 jul. 2013
  • Status: Igang
Claire Monroe og hendes familie er flyttet ind i et stort palæ med navnet Paranormal. Et palæ der ligger langt fra alt og alle.
På dette sted kommer den ellers ikke overtroiske Claire ud for forskellige ting der skrammer hende fra vid og sans, men det er blot begyndelsen. Dog tror Claire's forældre ikke på hende. Ikke engang da Claire's lillesøster, Gabrielle, forsvinder sporløst en nat.
Ude i den store navnløse skov ved siden af Familien Monroe's palæ, ser hun ting hun aldrig skulle havde set og som hun aldrig ville kunne glemme. For hun finder bl.a. sin lillesøster.
Det åbner for en hemmelighed der ikke er til at begribe. Der er ingen grund til alt dette. Det er bare en leg. Et spil. et farligt spil. Spillet igen. Og igen. Og igen. Og igen. Bare for sjov.
Paranormal!

13Likes
4Kommentarer
649Visninger
AA

2. To små piger

Det var ved at blive sent, men Claire havde endnu ikke gået på opdagelse på godset som hun hele tiden gerne ville. Det var hendes nye hjem så hun burde kende det og ha set det hele, tænkte hun.

Hun startede ved foden af den store kalkstenstrappe der stod midt i hall'en. Hvis det havde været højlys dag og der var gjort rent så ville den være storslået og prangende, smuk, men der var tydeligvis ikke blevet gjort rent i nyere tid, og på grund af mørket uden for godsets mure som trængte igennem vinduerne, var det dunkelt og uhyggeligt. Der var køligt. Det undrede faktisk Claire at der var så beskidt, for ham der boede der før, som Mrs. Monroe havde arvet godset efter, var jo kun lige død og der var jo stadig stuepigerne som skulle gå og holde det hele ved lige, så hvordan kunne der være så meget spindelvæv og støv?

Claire trådte op på første trin på trappen som hun virkede så lille i forhold til. Hun tog om gelænderet, men fortrød og fjernede den da hun mærkede det tygge lag støv og snavs der mærkeligt nok havde fået lov til at ligge der. Hun gik længere op af trappen. Hun mærkede en begyndende uro i maven og brystet, men slog det væk og gik videre med tanken om at det jo var hendes eget hjem så der var jo ikke noget at være bange for. Men hendes bankende hjerte faldt stadig væk ikke helt til ro.

 

Claire havde undersøgt vert et rum i den ene del af godset. Hun havde før set sit værelse og den afdeling hvor hendes, Mr. og Mrs. Monroe og Gabrielle skulle havde værelse, men nu kom hun til noget hun slet ikke havde set før;

Det var en lang korridor med flere døre på vær side. Inde i et af rummene kunne hun høre nogen tale. Hun vidste at hendes familie var ned i dagligstuen, stuepigerne skule være i gang med at gøre rent i køkkenet og resten af personalet havde ikke noget at bestile her. Desuden var det barnestemmer hun hørte. Hun åbnede døren blidt og så ind i rummet. Det var to piger der sad i hvide kjoler med store røde pletter på. De selv var blege som et lagn i ansigtet og deres iriser og pupiller var lysende hvide. Det havde kastanjebrunt hår, var på samme størrelse  med hinanden. De sad med hver deres spøgelsesdukker som de redte håret på. De tog piger var vel på Gabrielle's alder og på samme tid som hinanden rettede de deres hovede mod Claire. Hun var skrækslagen og havde ingen idé om hvad hun skulle gøre. Aldrig havde hun set noget lignende. Hjerte hamrede afsted i hendes bryst. Uden at tænke over det skreg hun af sine lungers fulde kraft. I mens den forsvarsløse, 14 årige Claire skreg smilede pigerne sukkersødt til hende, men så onde ud alligevel. De rejste sig op, helt synkront og gik over mod Claire i takt med hinanden.

"Skal vi lege?" Spurgte de i kor, på en robotagtig måde. Claire var stoppet med at skrige da de havde rejst sig op og lukkede nu døren i med et smæld. En nøgle der sad i låsen drejede hun om på så døren låstes så pigerne ikke kunne komme efter hende. Selvom dren var lukket og låst spænede hun hen af gangen for at komme til sine forældre. En åben dør hun skulle igennem lukkede sig inden hun nåede at stoppe og løb lige ind i den lukkede dør. Et par sekunder gik før hun kom på benene, eller rettere knæene og tog fat om dørhåndtaget for at åbne døren igen, men den var låst. Den ellers ikke overtroiske Claire, som normalt ikke lod sig skræmme så let, kunne, efter det hun lige havde oplevet med de to piger, kun tænke var at der ar nogen eller noget unormalt som havde lukket og låst døren lige foran hende.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...