The Ultimate Fan Fic

Det her bliver en slags samling af små Fan Fics ligesom mine Imagines, det her bliver så i kan sætte jeres eget navn ind, selvføgelig kommer der en med hver af drengene, nogle af dem kommer der flere med end de andre, men der kommer mere end 5, men vi tager det stille og roligt, så vi alle kan følge med.

25Likes
27Kommentarer
2591Visninger
AA

6. I May Fade But My Love For You Won't Kap.1

det var en mørk og stormfuld aften(LOL let's go classic) jeg gik genmen kirkegården(fordi du er så underlig) jeg var helt vildt bange, men jeg gjorder det alligevel, det var den eneste vej hjem, fra min kærestes hus eller ekskærestes hus, vi har lige slået op, fordi han er et selvisk svin.

det var tågede, jeg kunne knap nok se.

jeg begyndte at høre sære lyde, jeg løb og løb indtil jeg faldt over en gravsten, "av forhelved" mumlede jeg og så på gravstenen, i månelyset, kunne jeg se hvad der stod Liam James Payne, efter at dømme på hvornår han blev født og den dag han døde blev han kun 19 år, og døde for 5 år siden.

trist at dø så ung.

"hej" sagde en stemme, jeg så op en virkelig pæn dreng, stod og så på mig "hej" sagde jeg
 og rejste mig

"flot gravsten?" spurgte han og pegede på gravstenen

"det er trist at dø så ung" sagde jeg

"ja, det er det vel, men nogle mennesker har deres grunde" sagde han

jeg nikkede bare

"hvad laver du her, smukke piger høre ikke til på klamme kirkegårder?" spurgte drengen

jeg rødmede

"jeg er på vej hjem, efter at have slået op med min kæreste, fordi han er et selvisk svin" sagde jeg

"var det gravstenen?" spurgte drengen

 jeg grinte

"nej, han bor omme bag den bakke der" sagde jeg og pegede på bakken et godt stykke væk.

"skal jeg følge dig hjem, jeg har ikke andet at lave" tilbød drengen

"klart, men pæne drenge plejer da at have noget at lave" sagde jeg

han grinte

"selv hvis jeg havde ville jeg hellere følge dig hjem" sagde han

jeg rødmede igen, vi begyndte at gå

"hvad lavede du egentlig der?" spurgte jeg

"jeg er ikke bange for mørke, eller kirkegårder" sagde han

"hvad er du så bange for?" spurgte jeg

"at jeg aldrig finder kærligheden, det er det eneste jeg vil finde en pige, forelske mig, elske en, og blive elsket forevigt" sagde han

"jeg troede det var mig og Ryan forevigt, men åbenbart var jeg ikke god nok" sagde jeg

"du er da det bedste en dreng kan få" sagde drengen

"tak.........hvad hedder du?" spurgte jeg

"Liam" sagde han

"ligesom ham på gravstenen" sagde jeg

"ja" sagde han og så på mig

"jeg hedder D/N" sagde jeg

"smukt navn" sagde han

"tak" sagde jeg og rødmede han er såååh søød.

vi snakkede indtil vi nåede mit hus

"sååååh vi ses vel på et andet tidspunkt" sagde han

jeg nikkede

han kyssede mig kort på kinden

"hvis du får brug for mig, så bare kald på mig lige meget hvor i verden du er jeg lover at komme" sagde han

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...