It's because, I'm human {1D}

Føler du nogensinde dit liv er noget lort? At fortiden plager dig alt for meget, så den ligefrem får dig til at gøre modbydelige ting mod dig selv? Sådan har den 18-årige Rie Johnson og den 20-årige Zayn Malik det: to vidt forskellige mennesker, men har en ting tilfælles - de hader sig selv. Den ene med alt for lidt selvtillid og forladt af sine forældre - den anden som er fuldstændig ødelagt over skilsmissen med kæresten samme aften, som han ville havde friet til hende. Begge deres liv er et helvede for dem og de venter egentlig bare på deres evige rutsjebanetur vil gå op af bakke - men de tvivler på om det nogensinde sker. De er begge to tæt ved at ramme bunden. Men sådanne mirakler sker ikke kun på film - for hvad sker der når de to mennesker kommer i kontakt med hinanden? Vil de sammen kunne finde noget glæde i livet, eller er det fuldstændig udelukket?

82Likes
48Kommentarer
13438Visninger
AA

9. Chapter 8.

Ries synsvinkel.

Jeg stopper mine bevægelser, som er at slukke lyset i personalrummet, da klokken ude fra døren, rammer mit øre. Jeg spidser ører. Kan det være Fiona? Det kunne ligne hende, fordi hun som regel glemmer noget når hun går, men hun tjekkede jo to gange om hun havde alt, men hun kan selvfølgelig havde indset hun alligevel glemte noget. Jeg får bekræfter at det ikke er Fiona, da en dyb stemme rammer mit ører. Zayns stemme rammer mit ører. Han sagde mit navn. Hvad laver han her?

"Rie?" endnu en gang siger han mit navn. Jeg sukker da jeg lukker døren til personalerummet og vender mig rundt. Jeg kigger rundt i køkkenet og skimmer Zayn stå ude ved bestillings disken. Han kigger rundt i hele resturangen med hans øjne. Pludselig stopper de og er rettet på mig. "Rie" mumler han og kigger på min krop der langsomt går igennem køkkkenet. Jeg løftet et øjenbryn og kigger på ham. "Ja?" spørg jeg og trykker på kontakten så lyset i køkkenet, slukker. "Vi må tale" sukker Zayn og kigger mig kort i øjnene. "Zayn vi har ikke noget at snakke om. Du var bare et One Night Stand, godt nok et godt et af slagsen, men jeg snakker aldrig med mine One Night Stand igen" sukker jeg og ruller med øjnene. "Og når det er sagt, gider du så ikke og gå? Eller bare gå udenfor og vente? Jeg skal lukke". "Rie, vi må snakke" siger Zayn og tager fat om mine hænder. Han kigger mig dybt i øjnene og jeg ville lyve, hvis jeg sagde hans øjne var grimme. Faktisk er de pisse dejlige. "Zayn" mumler jeg og hiver mine hænder til mig. "Ud".
"Men-"
"Ud."
Zayn sukker og massager hurtigt sin pande med sine fingre. Han kigger opgivende ud på gaden og jeg betragter ham bevæge sig udenfor. Jeg sukker og tjekker om alt er lukket. Vinduerne er lukket og alt lyset er slukket. Godt, så kan jeg godt lukke. Jeg går ud af døren, klokken lyder, og jeg ser Zayn stå lidt væk. Han kigger hen på mig da jeg træder ud. Jeg vender mig rundt og står med front mod døren. Jeg tager mine nøgler i min taske og leder efter den rigtige nøgle. Jeg finder den hurtigt, eftersom jeg har arbejdet her længe, så jeg kender godt nøglen. Jeg stikker den ind i nøglehullet og drejer. Jeg trækker den ud igen og tager i dørhåndet, bare for at tjekke om der er låst, og det er der, så jeg ligger mine nøgler væk. Zayn er kommet hen til mig og står foran mig, da jeg vender mig rundt. "Må jeg i det mindste ikke kører dig hjem?" spørg han og viser nogle nøgler i hans hånd. "Det kommer anpå hvilken bil du køre i" siger jeg flabet og hører et grin fra hans mund. "Det viser jeg dig" siger han og tager min hånd. Han hiver mig med rundt, om bag resturangen, og da jeg kun ser en bil holde, regner jeg ud at det er hans. "Hvad synes du?" spørg Zayn og låser bilen op. "Flot" mumler jeg og lader mine fingre glide over bilens kølerhjelm. "Mange tak. Så formoder jeg, jeg gerne må køre dig hjem?" spørg Zayn og jeg drejer mit hoved mod ham. Jeg kniber mine øjne i og ligger mit hoved lidt på skrå. "Så lad gå" siger jeg og kigger væk fra ham. Han bevæger sig om mod mig, altså om på den side af bilen jeg står ved, og han skal til at åbne døren for mig, da jeg stopper ham. "Zayn, drop dit chameri. Det nytter ikke noget" siger jeg og åbner selv døren. Jeg hopper ind og kigger ud på en Zayn hvor hans smil er væk. Han kommer om på førersiden og sætter sig ind. "Er der ikke noget jeg kan gøre?" spørg han og jeg mærker hans blik på mig. "Zayn, kør" er det eneste jeg svarer, inden jeg lægger mit hoved på vinduet og kigger ud. Jeg hører ham sukke og sætte nøglerne i bilen. "Hvor bor du?".

Zzz

"Så er vi her" mumler Zayn på min højre side. Jeg drejer mit hoved og ser mit velkendte 'hjem'. Jeg sukker kort og tager hurtigt min sele af. "Bor du virkelig her?" spørg Zayn og kigger på mit hjem. "Ja, det er jo ikke os alle sammen der har råd til at bo i luksus vel?" svarer jeg flabet og tager min hånd på dørhåndtaget. Jeg hører Zayn sukke inden jeg åbner døren. Jeg stiger ud og smækker døren efter mig. Jeg bevæger mig over mod min hoveddøren og roder i min taske efter mine nøgle, da jeg hører Zayn stige ud af døren. Det kommer egentligt ikke bag på mig, at han stiger ud, men jeg havde nu håbet han ikke gjorde det. "Rie, undskyld hvis jeg fornærmede dig og-" siger Zayn og kommer hen til mig. "og dit hjem".

"Det er i orden, jeg er van til det" sukker jeg og går op af de 6 trappetrin, op til min hoveddøren. "Må jeg komme med ind?" spørg Zayn bag mig. Jeg stopper brat op og vender mig langsomt mod ham. Han står og kigger ned i jorden, og jeg vil vædde med, at han er skide nervøs. Jeg løfter et øjenbryn, lægger mit hoved på skrå, og kniber mine øjne sammen. "Hvorfor?" spørg jeg og fanger hans øjne, der kigger op på mig. "Jeg.. Vil bare gerne se dit hjem" svarer Zayn, med jeg ved han lyver, så jeg ligger mine arme i kors. "Virkelig?" spørg jeg, faktisk pænt snobbet, og løfter et øjenbryn. "Nej. Jeg vil bare gerne snakke med dig" indrømmer Zayn og kommer helt hen til mig. "Please?".

Jeg sukker. Skal jeg lade ham komme med ind? Så han kan se alt det jeg ejer? Nej. Og desuden, har vi intet at snakke om. "Nej Zayn" mumler jeg og vender mig rundt mod min hoveddør. Jeg fumler med nøglerne og får endelig stukket den rigtige ind i nøgleholdet. "Så.. Ring til mig når du ombestemmer dig" siger Zayn bag mig og jeg hører han tager noget op af hans lomme. Ja spørg mig ikke hvordan jeg kan høre det, men jeg har altid haft en god hørelse, derfor vil det blive surt, hvis jeg en gang bliver døv.

Han lægger en hånd på min skulder, og gnisterne fra tidligere, strømmer rundt i min krop. Han drejer mig rundt, ved hjælp af hans hånd, og jeg møder hans brune dejlige øjne. Så dejlige kan nogens øjne umuligt være. Urg. Rie hører du overhovedet på dig selv?

"Her" mumler Zayn og ligger en seddel i min hånd. Hans fingre rammer min håndflade da han trækker hans hånd til sig. Gnisterne brænder mig op indvendigt og skriger af mig. Jeg ved ikke hvad jeg skal svarer, så jeg nikker bare som svar. "Så ses vi vel" mumler Zayn og vender sig rundt for at gå ned til sin bil. Og jeg fortryder så meget min næste handling.

Jeg sukker og går hurtigt ned af trappen. Jeg når ned til Zayn i det sekund han åbner bildøren, og får vendt ham rundt, på præcis samme måde som han lige gjorde ved mig. Han kigger forvirret på mig, men han når ikke rigtig og sige noget, før mine læber rammer hans. Jeg har lukket mine øjne, men jeg ved han kigger på mig. Han nyder kysset til fulde, det kan jeg mærke, og derfor vil han også udvikle det, men her trækker jeg mig. Jeg bakker tilbage, hen til trappen, og kigger på ham. "Vi ses" siger jeg med et skævt smil, mens jeg bider mig i læben. Jeg vender mig rundt, løber hurtigt op af trappen og drejer rundt på nøglerne, som stadig sidder i nøglehullet, og åbner døren. Jeg skynder mig ind og smækker døren efter mig. Jeg lænder mig op af døren og glider langsomt ned på gulvet. "Hvad fuck gjorde jeg lige?" mumler jeg og lukker mine øjne.

Zzz

Uhh! Så kyssede Rie, Zayn! Hvad synes I om deeet?? Og hvorfor tror I Rie gjorde det? x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...