It's because, I'm human {1D}

Føler du nogensinde dit liv er noget lort? At fortiden plager dig alt for meget, så den ligefrem får dig til at gøre modbydelige ting mod dig selv? Sådan har den 18-årige Rie Johnson og den 20-årige Zayn Malik det: to vidt forskellige mennesker, men har en ting tilfælles - de hader sig selv. Den ene med alt for lidt selvtillid og forladt af sine forældre - den anden som er fuldstændig ødelagt over skilsmissen med kæresten samme aften, som han ville havde friet til hende. Begge deres liv er et helvede for dem og de venter egentlig bare på deres evige rutsjebanetur vil gå op af bakke - men de tvivler på om det nogensinde sker. De er begge to tæt ved at ramme bunden. Men sådanne mirakler sker ikke kun på film - for hvad sker der når de to mennesker kommer i kontakt med hinanden? Vil de sammen kunne finde noget glæde i livet, eller er det fuldstændig udelukket?

82Likes
48Kommentarer
13320Visninger
AA

7. Chapter 6.

Ries synsvinkel.

Jeg var skredet fra Zayn. Han var jo bare et One Night Stand - et godt et af slagslen. Men jeg holder bare ikke kontakten med sådan nogle, lige meget hvor godt det har været, det virker bare så.. forkert. Jeg fik nogle af hans ekskærestes smykker med hjem. Lidt armbånd og halskæder. Det regnede da jeg gik ud, så jeg fandt hurtigt et sted at gå i læ inde i parken. "Jeg keder mig" mumler jeg og skraber i jorden med min fod. En lille fugl kommer hoppende hen til mig og stopper op foran min fod. Jeg kigger på den og ser den glor på mig. "Har du et problem dit flyvende fjerkræ?" spørg jeg fuglen og løfter mit ene øjenbryn. "Du ved godt den ikke forstår dig. Ikk?" spørg en stemme fra højre og jeg drejer hurtigt hovedet mod den. En høj blond dreng med blå øjne står på min højre side og kigger på mig. "Jo selvfølgelig, men det fjerkræ skal sgu da ikke stå og glo på mig" svarer jeg og ruller med øjnene. "Den synes vel bare du er smuk" siger han og stiller sig op af træet ved siden af mig. "Jeg er Zach" introducerer den blonde dreng sig og rækker hånden frem. "Rie" mumler jeg og trykker hans hånd. "Pænt navn" siger Zach og stiller sig op af træet. "Tak" mumler jeg og kigger ned på fuglen. "Hvad køn er det?" spørg jeg og rynker brynene. "Hvor skulle jeg vide det fra?" spørg Zack og jeg kan hører et lille grin i hans stemme. "I don't know, måske er du sådan en fugleekspert eller sådan noget" siger jeg og kigger på Zach. "Så længe det er den dreng, så gør det vel ikke noget" siger Zack og sætter sig ned på hug for derefter at tage sin hånd frem mod fuglen. Den går tøvende hen til hans hånd og kigger længe på den. "Hvorfor?" spørg jeg og kører en hånd igennem mit hår. "Så er du ikke lesbisk?" siger Zach og jeg får store øjne. "Uhm nu er jeg lost. Hvad fanden snakker du om?" spørg jeg og løfter et øjenbryn. "Nu siger vi lige fuglen har et crush på dig. Hvis det er den dreng, gør det jo ikke noget men hvis det er en pige, så er du jo lesbisk" siger Zach og rejser sig op igen. Fuglen sidder på hans hånd og kigger noget opmærksomt på Zach. "Aha" mumler jeg og ruller med øjnene. Skøre knægt.

"Ved du hvad klokken er?" spørg jeg og ser på Zach der forsigtigt ager fuglen. Zach bruger sin frie hånd til at tage hans mobil frem og jeg ser den lyser op. "Kvart i 12" siger Zach og kigger på mig. "Hvorfor?". "Shit. Jeg må gå" siger jeg hurtigt, drejer om på hælen og går meget hurtigt væk fra Zach. "Hey, hvad skal du?!" råber Zach efter mig og jeg vender mig hurtigt om. Jeg går så hurtigt jeg kan, men det er svært baglæns, så jeg råber hurtigt tilbage. "På arbejde!" råber jeg og vender mig rundt. Jeg sætter i løb og mærker pulsen i min krop.

Zzz.

 

"Du kommer for sent" siger Fiona lige så snart jeg er trådt ind i personalerummet på Starbucks. "Jeg ved det, undskyld" siger jeg og smider min taske på den sædvanlige plads. Jeg går hurtigt over til knagerne hvor mit forklæde hænger, og tager det rundt om mit liv. Jeg binder en stram knude og kigger op for at se Fiona stå med arme i kors. Og btw, så nej jeg har ikke kjole på fra igår. Jeg nåede hjem og skiftede til noget andet, og det er også derfor jeg kommer for sent.
"Kom så" mumler hun og går ud fra personalerummet. Jeg går hurtigt ud og bliver mødt af dampen fra kaffemaskinerne og jeg mærker hurtigt travlheden. Jeg sukker og går ud fra køkkenet, gennem sådan en låge, også står jeg i selve Starbucks. Jeg får hurtigt smækket en bakke med kaffe i mit hoved og bliver vist af sted af Fionas finger. Jeg drejer om på hælen og begiver mig ned mod bord 2 med to kaffer. Jeg ser et ungt kærestepar, sidde ved siden af hinanden, og kigger lykkeligt ind i hinandens øjne. Jeg mærker væmmelsen tage til. Jeg hader kærestepar/ægtepar. Eller jeg hader egentlig bare kærlighed. Jeg har aldrig fået ægte kærlighed at føle, siden dengang jeg fandt ud af at jeg var blevet forladt af mine forældre, og lige siden har jeg bare ikke fundet en der kunne få mig til at føle at det var ægte kærlighed.
Jeg stiller deres kaffe på bordet og de takker med et smil. Jeg giver dem et falsk smil, drejer om på hælen og går op til disken igen. "Bord 8" siger Fiona lige så snart jeg har stillet min bakke på bordet. Hun stiller fire kaffer, en sodavand og 5 stykker kage.

Kan det være de der gutter fra forleden? Det håber jeg fandme ikke, for hvis det er, så er Zayn har nok også og ville det ikke være lidt akavet at stå foran sit One Night Stand, samme dag som man er skredet fra ham. Det synes jeg i hvertfald. Jeg drejer mit hoved mod bord 8 og ser fem drenge sidde og snakke lystigt. Ham den blonde, ham med krøllerne, de to med brunt hår også Zayn. Great. Gud kunne du ikke lige havde været sød ved mig der og ladet dem blive væk? Hva? Nej? Fuck dig gud.

"Fiona, kan du ikke få en anden til at tage bord 8?" spørg jeg og kigger bedene på hende. Jeg håber sådan det virker. "Rie, gå så" er det eneste jeg får inden hun går igen. Jeg sukker og tager fat om min bakke. Jeg vender mig langsomt om og bevæger mine fødder så langsomt som muligt. "Rie!" råber Fiona efter mig og jeg vender hovedet mod hende. "Gå så!". Jeg sukker og bider mig i læben. Fint, hvis jeg absolut skal. Jeg kigger på de fem drenge, der nu kigger på mig fordi Fiona råbte af mig, og jeg møder Zayns blik. Jeg sender ham dræberblikket. Han ved godt jeg arbejder her, selvfølgelig gør han det når han jo mødte mig her forleden, og jeg er ret sikker på at han kun er kommet, for at enten se mig igen, eller spørger efter mit nummer endnu en gang. "Hej igen Rie" lyder en ukendt stemme i mit øre. Jeg vender mine øjne mod den blonde dreng, som sidder med et stor smil på læberne. Jeg kniber bare mine øjne sammen og kigger hen på Zayn, som sidder lige ved siden af den blonde. Jeg kigger ham kort i øjnene og læser hurtigt hans blik. Jeg ryster på hovedet, for at sige nej til Zayn for jeg ved han kigger på mig, og kigger ned på mine hænder, som tager fat om de fem stykker kage. "Hvem skal havde cola?" spørg jeg sammenbidt og kigger skiftehvis på drengene. Zayn rækker sin hånd frem mod colaen og da hans fingre rammer mine, slår der gnister i min krop. Ikke de der gode gnister, nej de dårlige som betyder jeg skal holde mig fra ham. "Det skal jeg" siger Zayn og tager colaen ud af min hånd. Jeg tager min hånd tilbage og den tager fat om en kaffe. Jeg stiller de fire kaffer hos de andre og tager begge mine hænder om min bakke.

"Velbekomme" lyder det ud af min mund og med de ord, går jeg fra dem.

 

Zzz.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...