It's because, I'm human {1D}

Føler du nogensinde dit liv er noget lort? At fortiden plager dig alt for meget, så den ligefrem får dig til at gøre modbydelige ting mod dig selv? Sådan har den 18-årige Rie Johnson og den 20-årige Zayn Malik det: to vidt forskellige mennesker, men har en ting tilfælles - de hader sig selv. Den ene med alt for lidt selvtillid og forladt af sine forældre - den anden som er fuldstændig ødelagt over skilsmissen med kæresten samme aften, som han ville havde friet til hende. Begge deres liv er et helvede for dem og de venter egentlig bare på deres evige rutsjebanetur vil gå op af bakke - men de tvivler på om det nogensinde sker. De er begge to tæt ved at ramme bunden. Men sådanne mirakler sker ikke kun på film - for hvad sker der når de to mennesker kommer i kontakt med hinanden? Vil de sammen kunne finde noget glæde i livet, eller er det fuldstændig udelukket?

82Likes
48Kommentarer
13271Visninger
AA

39. Chapter 38.


Ries synsvinkel.

Jeg havde ærligtalt ikke regnet med det hele ville gå så hurtigt. Faktisk troede jeg at der ville opstå et stort skænderi mellem Zayn, Perrie og jeg, men der gik ikke længe før han smed hende ud. Jeg nåede faktisk ikke at sige særlig meget til mit forsvar. 
Følelserne indeni mig eksploderede, da han holdte mig tæt. Jeg havde manglet det; jeg havde manglet ham. Det var her jeg hørte til; i hans arme. Her kunne jeg stå forevigt. Men jeg måtte til at ligge kortene på bordet.
"Jeg er ikke gravid mere Zayn.." mumlede jeg ind i hans brystkasse. Hans bevægelser stoppede i få sekunder, og det var også som om hans hjerte slog et slag over. Han trak sig langsomt væk, "hvad?" 
"Jeg dræbte barnet.. Jeg tog en pille.. Jeg har dræbt et barn!" Tårene begyndte at trille ned af mine kinder uden jeg kunne kontrollere dem. Zayn stod helt frosset og kiggede på mig, uden at bevæge sig en millimeter.
"Ved du.. om det var mit? Om jeg var faren?" spurgte han forsigtigt uden at bevæge sig stadig. Jeg rystede på hovedet og tårrede mine øjne. "Jeg er en morder.." 
Forsigtigt tog Zayn fast omkring min overarm og trak mig ind til ham igen. "Shhh." hviskede han, da jeg begyndte at hulke. "Du må ikke være ked af det." 
Forsigtigt fik han sat os ned i sofaen og igen trak han sig fra mig, for at kigge mig dybt i øjnene. "Jeg kan ikke lide når du er ked af det." 
Jeg smilede forsigtigt til ham og tårrede endnu engang mine øjne. Okay Rie, styr dig.
Endelig fik jeg kontrolleret min tårekanal, og jeg kunne endelig snakke uden at hulke først. Jeg tog en dyb indånding, "såå.. hvad med os to?" spurgte jeg forsigtigt og hurtigt fortrød jeg, at jeg havde spurgt. 
Han fjernede sit blik fra mig og kiggede hen mod fjernsynet, som var slukket. Han tøvede, "Rie, jeg tror ikke vi er parat til at finde sammen igen foreløbig. Vi har været igennem rigtig meget o-" 
"Jeg forstår." afbrød jeg ham og rejste mig brat op fra sofaen, så hans hånd på min skulder landte ned i sofaen. "Men jeg er glad for du forstod at Perrie løj overfor dig. Du fortjente ikke en løgner, du fortjener meget bedre." Forsigtigt smillede jeg til ham og han nikkede kort. "Men så.. tager jeg hjem igen.." Han nikkede endnu engang. 
"Vi ses vel senere?" smilede jeg til ham. "Jeg ringer." svarede han og smilede igen. Denne gang nikkede jeg bare som svar og var hurtigt ude af hans hus.


Zzz

 

Tiden gik, og før jeg vidste af det, var det en måned siden Zayn og jeg sidst havde ses. Han sagde han ville ringe, og jeg må indrømme jeg altid satte min telefon fra lydløs og skruede helt op for volumen, så jeg kunne altid høre om den ville ringe, for jeg ventede sgu lidt på det.
Jeg må også indrømme jeg blev skuffet da han sagde, at han ikke synes vi var parate til at finde sammen igen. Men alligevel kan jeg godt se hvad han mener, alt det vi havde været igennem.. men.. for mig kunne det være fuldstendig ligemeget. 
Flora og jeg var blevet meget tættere end hvad vi var før. Her i morges kom hun tidligt over til mig og vi spiste morgenmad sammen før vi tog ned på arbejdet. Hun var en skøn veninde. 
"Jeg tror skam du har fyraften nu smukke!" smilede Flora til mig og bandt mit forklæde af mig. Jeg grinede og lod hende tage den af. "Endelig! Gal, hvor har det været en lang dag!" jeg vendte mig rundt, "hvornår har du fri?" 
"Om en time. Men lækre Kennert aflyser dig, så mon ikke jeg holder ud!" Hun blinkede til mig. 
"Det godt med dig, så kan i jo have lidt sex i baglokalet." grinede jeg. 
"Rie!" grinede hun højt og tyssede på mig. Hun kiggede over mod kassen, hvor der stod en ung kvinde. Hun rystede hoveder af os, men heldigvis havde hun et smil på læberne. 
"Nå men, nu vil jeg smutte hjem af! Vi ses igen på torsdag!" Jeg kyssede hende på kinden og var lynhurtigt ude af butikken.
Vejret var dejligt lunt, og der var rigtig mange i halvbukser og tshirt. Jeg smuttede ned i købmanden, hvor jeg købte nogle popcorn og 2 liters cola. Derefter smuttede jeg hjem.
Min lejlighed var forfærdelig fugtig og vildt rodet. Jeg havde været hos Flora eller Liam for det meste og ikke rigtig været hjemme. Det er faktisk den første aften jeg skal være alene. 
Jeg smed mig i sofaen og skubbede en plastik kop og noget vasketøj ned på gulvet. Hvilken film skal jeg starte med, Mean girls eller Frozen? 
Jeg rejste mig fra sofaen og gik ud i køkkenet, hvor jeg lagde popcornene ind i mikroovnen og skulle lige til at trykke start, til en høj ringetone lød i hele rummet. Mit hjerte slog et slag over. Mon det var Zayn der ringede? 
Hurtigt farrede jeg gennem køkkenet og ind i stuen igen, hvor min telefon lagde på stuebordet. Og rigtigt nok lyste Zayns navn op på skærmen. "Hallo?" 
"Hej Rie." Åh, hvor har jeg savnet den stemme. 
"Hej. Hvem er det?" spurgte jeg, bare for at være lidt kostbar. Nu er det jo en måned siden han lovede at ringe. 
"Det er mig Zayn.. Jeg ved godt er lidt længe siden vi sidst har ses men, jeg tænkte på om du ikke ville komme over? Vi kan se en film eller noget?" 
Et smil poppede op på mine læber.. "Uhm.. jeg skal lige se om jeg har tid... to sekunder." 
Jeg bladrede i en gammel avis der lå på stuebordet og efter nogle sekunder tog jeg mobilen op til øret igen. "Jeg kan godt lide klemme det ind. Hvornår skal jeg komme?" 
"Hvad med nu?" 
Mit hjerte sprang et slag over og i en fart var jeg ude på badeværelset og kiggede mig i spejlet. Mit hår var begyndt at bølge og stritede ud til alle sider, min macara sad lidt under øjnene og var endda klumpet. Og desuden var jeg stadig i mit arbejdstøj. 
"Cool. Jeg kommer nu." Cool? Virkelig Rie? Hvem siger 'cool' nu om dags.
"Fedt. Vi ses." og derefter blev der lagt på. Hurtigt tog jeg min hårbøste som lagde ved siden af håndvasken og redte mit hår igennem flere gange. Jeg tændte for glattejernet og imens det varmede fjernede jeg min mascara og lagde et nyt lag som heldigvis blev ret godt. I en fart skyndte jeg mig ind i stuen og rodede i bunken med vasketøj. Jeg fandt en enkel hvid lang kjole med sort krave og nogle leggings, som tog havde få huller hist og pist som jeg opdagede da jeg fik dem på. Men der var ikke tid til at skifte igen! 
Jeg smuttede ud på badeværelset og glattede hurtigt mine spidser. Jeg skyndte mig ind og hente min mobil og ud af døren jeg så var. Hvor lang tid havde jeg brugt? 7 minutter cirka, det må vidst være en ny rekort. 

Jeg gik op af trapperne og skulle lige til at banke på hans dør, da jeg ser der hænger en hvid seddel på. Forsigtigt river jeg den af og læser den grundigt. "Baghaven" stod der. Jeg rynkede bryn og kiggede mig omkring. Det var vel her han boede ikke? Men det var nummer 12, og det var her han boede 100% - altså med mindre han var flyttet. Jeg bed mig i læben, men alligevel valgte jeg at gå ned af trapperne igen og ned hen langs huset som førte om til den lille baghave han ejede. 
Et sus går igennem min mave, da jeg når baghaven. Han havde pyntet op. En masse lyskæder var hængt i buskene og det lille træ der stod. Et tæppe var placeret midt i det hele med en madkurv på og to glas rødvin. Et smil poppede op på mine læber og jeg stod helt mundlam og overvejede om det her bare var noget jeg drømmede. 
"Rie." lyder det pludselig og Zayn dukker op. Han var i ført en flot grå skjorte og nogle sorte jeans. Hvor er han dog smuk, det er helt utrolig. 
"Hvorfor.. har du gjort det her.. for mig?" spørgere jeg. Smilet fylder hele mit ansigt og jeg må ligne en idiot som jeg står der. Jeg tror aldrig nogensinde jeg har smillet så meget før, i mit liv.
Han nikker og rækker sin hånd frem, som jeg hurtigt tager. Han fører mig hen til det rød-hvid ternede tæppe, som vi sætter os på. Det minder meget om den første date vi var på, hvor er det sødt tænkt. 
Jeg havde ellers tegnet med det ville blive lidt akavet mellem os, nu hvor vi ikke har ses i så lang tid, men det var det tvært imod. Vi grinede og snakkede som om intet var sket, som om alt dramaet mellem Perrie, ham og jeg slet ikke var sket. Det var fantastisk.
"Rie?" spurgte han pludselig, hvilket fik mit hjerte endnu engang til at slå et slag over. "Hvad?" spurgte jeg forsigtigt. 
Langsomt rykkede han sig tættere på mig, og mit hjerte begyndte at slå hurtigere. 
"Jeg ved godt er er længe siden vi sidst har set.. og det kan godt komme lidt pludselig men.. jeg har savnet dig så meget Rie o-" lynhurtigt uden at overhovedet tænke over det pressede jeg mine læber mod hans. 
Han lagde en hånd omkring mine hofter og trak mig tættere på. En dejlig følelse spredte sig rundt i hele min krop og endnu engang vidste jeg bare, at det var her jeg hørte til; her hos ham.
Vi trak os fra hinanden, men han holdte stadig sin hånd på min hofte hvilket fik nogle signaler nede i mit underliv. "Rie.. uhm.." mumlede han og kiggede ned i jorden. Jeg smilede sødt til ham og lagde mit hoved lidt på skrå.. "Ja Zayn?" 
"Jeg ved godt.. det kommer lidt pludselig igen men.. Rie, vil du ikke nok være min igen?" 
Og som jeg ikke troede det var muligt blev smilet på mine læberne større, mit hjerte bankede hurtigt og min krop samt kinder blev varmere. "Selvfølgelig vil jeg det Zayn!" smilede jeg, og jeg kunne se lettelsen i hans øjne og mærke hvordan hans skuldre sank. 
"Min prinsesse," smilede han og fjernede noget af mit pandehår som var smuttet ned foran øjnene. 
"Foraltid." 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...