It's because, I'm human {1D}

Føler du nogensinde dit liv er noget lort? At fortiden plager dig alt for meget, så den ligefrem får dig til at gøre modbydelige ting mod dig selv? Sådan har den 18-årige Rie Johnson og den 20-årige Zayn Malik det: to vidt forskellige mennesker, men har en ting tilfælles - de hader sig selv. Den ene med alt for lidt selvtillid og forladt af sine forældre - den anden som er fuldstændig ødelagt over skilsmissen med kæresten samme aften, som han ville havde friet til hende. Begge deres liv er et helvede for dem og de venter egentlig bare på deres evige rutsjebanetur vil gå op af bakke - men de tvivler på om det nogensinde sker. De er begge to tæt ved at ramme bunden. Men sådanne mirakler sker ikke kun på film - for hvad sker der når de to mennesker kommer i kontakt med hinanden? Vil de sammen kunne finde noget glæde i livet, eller er det fuldstændig udelukket?

82Likes
48Kommentarer
13265Visninger
AA

37. Chapter 36.


Ries synsvinkel. 
Siden Zayn var taget hjem igår, havde jeg haft den største klump i halsen. I hvert fald havde det gjort mig så ked af det, at jeg også havde fået en voldsom kvalme, og jeg havde det som om jeg skulle brække mig hvert andet minut - men det kan self. også være på grund af barnet i min mave.

Jeg er gravid.

Og jeg kan stadig ikke helt forstå det. At jeg er gravid allerede, det er en forfærdelig tanke. Forfærdeligt for barnet, for mig som mor? Nej, jeg kender slet intet til børn overhovedet. Det ville være så synd for ham/hende at få en mor som mig. En som slet ikke ved hvad man skal gøre af personen, barnet. Jeg var i hvert fald selv i tvivl hvad jeg skulle gøre. Beholde det eller ej.

Jeg var bange for at jeg ville fortryde det så meget, hvis jeg valgte at få den fjernet. At få en abort. Jeg tror aldrig nogensinde jeg ville kunne kigge mig i øjnene mere, uden at tænke... morder.

Men alligevel, ville det også være rigtig synd for ham, hende, hvis jeg skulle være mor.. åh, det er så svært. Men jeg gør det egentlig bare svære for mig selv ved at overtænke på den måde.
Jeg skal gøre det klart, gøre det kort. Jeg skal ikke være mor. Jeg kan virkelig ikke. Det duer jeg slet ikke til.

Jeg går hastigt ud af badeværelset og ned på undertagen under mig. Jeg går ind i stuen, hvor jeg opdager at fjernesynet er tændt, og snupper min mobil som har ligget til opladning. Jeg går tilbage til gangen og ind i køkkenet hvor jeg begynder at tage en stol for at komme op på skabet over køkkenvasken. 

Der finder hvad jeg leder efter - den gule nummerbog. I ved, sådan en man får når man flytter hjemmefra hvor nummeret til næsten alt står i. Ja, sådan en.

Jeg slår op på siderne under L, for at lede efter en læge tæt på. Da jeg endelig finder en der ligger knap 2 kilometer fra mit hus, taster jeg nummeret ind og ringer op. Jeg venter i noget tid med den åbne gule bog på mit skød.

Endelig lyder en kvindestemme i det andet rør.
"Dr. Newtons kontor, hvad jeg kan hjælpe med?"
"Hej, du snakker med Rie Johnson. Jeg vil gerne bestille en tid til at få en abort, hurtigst muligt" siger jeg og får en underlig fornemmelse i kroppen da ordet 'abort' forlader min mund. "Ja, nu skal jeg se efter" siger kvinden og jeg venter.

"Dr. Newton har en ledig tid senere i dag klokken 17:15. Passer de Dem?" spørger kvinden og jeg smiler lettet.
"Det passer helt fint. Så vil jeg gerne havde en tid der" siger jeg og føler mig hjerte blive flere kiloer lettere. 
Kvinden taster vist noget ind på en computer, det lyder i hvert fald sådan.
"Så er det i orden" siger hun og jeg smiler. "Godt, så kommer jeg der" siger jeg og lægger på.

Jeg ligger lettet den gule nummerbog på plads og hopper ned. Jeg stiller stolen på plads og går ind i stuen igen. Jeg ligger igen min mobil til opladning og sætter mig ned i sofaen. Nu kan jeg ikke gøre andet end at vente.
 

Zzz
 

Det var nu. Klokken var 16:50 og jeg kunne ligeså godt begynde at gå ned mod lægehuset. En masse blandende følelser svang sig sammen nede i maven og jeg havde allermest lyst til at tude, men det har jeg vel allerede gjort nok idag, så der var sikkert ikke flere tårre tilbage.
Turen ned til lægen føles uendelig lang. Og det var nærmest som om alle kiggede på mig; som om der bare stod i panden på mig, at jeg nu ville dræbe et barn inden den overhovedet når at leve. Det gav mig en stor kvalme, og mon ikke rigtig dårlig samvittighed, men.. sådan var det jo.
Jeg så lægehuset for mig, og allerede der steg kvalmen. Allermest havde jeg lyst til at vende mig rundt og løbe tilbage, men det skulle bare være nu; det skulles gøre inden det var forsent. 
Efter et kvarters lang ventetid i venteværelset, hvor jeg var den eneste, blev jeg endelig kaldt ind. Da mit navn rungede i hele værelset, begyndte jeg pludselig at få hovedpine. 
Jeg lagde en hånd på min pande og åbnede så øjnene igen, men alting begyndte at svinge og dreje. "Rie Johnson?" en hånd blev lagt på min skulder, og pludselig forsvandt hovedpinen. Jeg rystede kort på hovedet og gned mig i øjnene før jeg rejste mig op og tvang et smil op. "Ja hej, det er mig! Ja, jeg er okay!" selvom jeg vrøvlede i ordene, forstod han det og smilede. "Jeg er Dr. Newton. Jeg kan se du har bestilt en tid.. lad os gå ind på mit kontor." han vendte sig rundt og begyndte at gå, og jeg fulgte hurtigt efter ham som en lille hund. Han gik ned for enden af gangen, og ind af en orange dør som han holdte for mig, og lukkede da jeg var kommet ind.
"Tag plads." sagde han og pegede på den blå stol. Hurtigt satte jeg mig i den og tog en dyb indånding. Han satte sig i den sorte kontorstol som knirkede en smule. 
"Hvornår tog du testen?" startede han allerede ud. 
"Igår.." sagde jeg og kiggede ned i bordet. Jeg kunne mærke hvordan mine håndflader blev svedige og begyndte at ryste.. "Så det er mindre end 48 timer siden du havde ubeskyttet sex?" 
Ubeskyttet sex.
"Ja.. uhm, det er det vel." mumlede jeg. 
"Så er der mulighed for en fortrydelses pille." sagde han og indtastede et eller andet på sin computer, "Der findes to slags fortrydelses piller her i Danmark. Den ene slags kan købes i håndkøb, den anden slags skal have et recept fra os. Og eftersom, af hvad jeg kan se, vejer du ikke over 75 kg, så du kan bare købe den håndkøbe slags."
"Hvad.. hvordan fungerer sådan en.. pille?" 
Han tog en dyb indåndning før han foldede sine hænder på bordet og så alvorligt på mig, "Pillerne i håndkøb indenholder det kvindelige kønshormon levonorgestrel, der påvirker slimhinden i livmorden således at et befrugtet æg ikke kan sætte sig fast og vokse og hæmme ægløsningen." 
"Og.. dræber så barnet indeni mig?" 
"Teknisk set så når det slet ikke at blive et barn som sagt, så stopper pillerne ægløsningen før den når at befrugte et æg." han smilede forsigtigt til mig da jeg åndede lettet ud. Så kunne man alligevel ikke helt kalde mig morder alligevel.
"Jeg forstår du går ned og køber den nu og tager den, inden det er forsent. Den koster vidst ikke det helt store." Jeg nikkede langsomt, mens mit blik stadig var limet på bordet. En del af mig var lettet over jeg ikke skulle igennem den helt store operation. Det så også ud som om lægen blev lettet over han ikke skulle til at sende mig på hospitalet til en medicinsk abort. 
"Tudsind tak for hjælpen Dr. Newton." sagde jeg og rejste mig fra stolen. 
"Det var så lidt frøken. Johnson. Held og lykke fremover!" han smilede og gav mig hånden, og jeg skulle lige til at gå da "Hey, vent lige lidt!" sagde han og gik hen til hans skrivebord, hvor han åbnede skuffen og tog en lille sort pakke op. "Husk kondom næste gang," han smilede og blinkede til mig.

 

Zzz.
 


Den bibber tre gange, før den bliver taget. "Zayn?" begynder jeg, uden han når og sige noget. 
"Rie." siger han som svar, hvilket jeg tog som et ja. 
"Så er det gjort.." mumlede jeg og kunne mærke hvordan tårrende pressede på, "jeg har lige taget en fortrydelses pille. Den er væk.." Efter de 3 sidste ord lagde der sig en tynd stilhed mellem os, og jeg kunne mærke hvordan han trak vejret dybt og hurtigt. "Okay..." mumlede han bare efter lidt tid. Jeg kunne mærke hvordan vreden langsomt begyndte at boble indeni mig. Okay? Var "okay" hans eneste svar? 
Jeg tog en dyb indåndning for ikke at flippe ud. "Zayn.." begyndte jeg så igen. "Inden du ligger på, vil jeg gerne sige jeg er super ked af det der er sket mellem os... Du-" 
"Du kan ligeså godt dropppe det der Rie.." sukkede han, "mig og Perrie er sammen igen." 
Det var som om et en stor sten landte i min mave og blev straks til et sort hul som sugede mit hjerte ind i sig. Tårrende gav efter og løb ned langs mine kinder mens jeg bare sad der med telefonen oppe ved mit øre og stirrede ud i luften. "Farvel Rie." sagde han og lagde på.
Selvom han havde lagt på fjernede jeg ikke telefonen fra mit øre. Jeg sad frosset og kiggede ud i luften mens tårrende bare løb ned langs mine kinder. Først efter nogle minutter kom hulkene, og jeg fik ringet Liam op. For alene det kan jeg ikke uden at gøre noget dumt - nogensinde mere.. for.. jeg er direkte knust.


Hej piger! Undskyld undskyld for den lange ultra lange ventetid på dette kapitel! Vi har altid haft nogle i udkast, men det havde vi ikke denne gang, da denne ikke var blevet skrevet færdigt! Vi har haft en smule skriveblokade på denne. To kapitler tilbage, uuuuh! Det er spændende om Zayn og Rie finder sammen igen huh ? Eller hvad hvis hun nu falder for en anden hende Rie? ;)
Kærlig hilsen Laura og Natacha.xx
(tak for alle de mange likes og seriøst, over 100 favoritlister? asdfghl!) 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...