It's because, I'm human {1D}

Føler du nogensinde dit liv er noget lort? At fortiden plager dig alt for meget, så den ligefrem får dig til at gøre modbydelige ting mod dig selv? Sådan har den 18-årige Rie Johnson og den 20-årige Zayn Malik det: to vidt forskellige mennesker, men har en ting tilfælles - de hader sig selv. Den ene med alt for lidt selvtillid og forladt af sine forældre - den anden som er fuldstændig ødelagt over skilsmissen med kæresten samme aften, som han ville havde friet til hende. Begge deres liv er et helvede for dem og de venter egentlig bare på deres evige rutsjebanetur vil gå op af bakke - men de tvivler på om det nogensinde sker. De er begge to tæt ved at ramme bunden. Men sådanne mirakler sker ikke kun på film - for hvad sker der når de to mennesker kommer i kontakt med hinanden? Vil de sammen kunne finde noget glæde i livet, eller er det fuldstændig udelukket?

82Likes
48Kommentarer
13329Visninger
AA

34. Chapter 33.


Zayns synsvinkel.

Igen vågner jeg op til en dårlig morgen. Og en dårlig morgen, betyder en dårlig dag.
 Jeg strækker min krop og rejser mig op fra sengen. Jeg trasker søvnnigt hen til klædeskabet og åbner det. Et par sorte jeans og en ren t-shirt hiver jeg ud, og tager på. Jeg vender mig om mod sengen og ser at Perrie ikke ligger der. Altså må hun jo været stået op. Jeg går ud af soveværelset og ud i køkkenet. Jeg åbner skabslågen og tager en kop ud som jeg hælder kaffe i fra kaffemaskinen. Jeg stiller kaffekanden fra mig og tager en tår af den halv varme kaffe. Faktisk smager den ikke specielt godt, men jeg gider ikke til at lave en ny.

Jeg går over til vores brødkasse og åbner den. En pakke med toastbrød ligger i, som jeg tager ud og snupper to brød. Den propper jeg hurtigt i vores brødrister ved siden af og pakker toastbrødet væk. Jeg stiller hurtigt min kop over på bordet og åbner skabet for at tage en tallerken, som jeg stiller ved siden af brødristeren. 
Jeg åbner køleskabet og tager smøren ud. Jeg finder en kniv og venter så bare på at brødet er færdigt.

Min sms-tone lyder i min lomme så mens jeg venter, fisker jeg hurtigt min mobil op. 
'Perrie xx' står der og jeg låser hurtigt min mobil op og læser sms'en.
 #Godmorgen min skat. Undskyld jeg ikke er der her til morgen, men pigerne ringede meget tidligt i morges og sagde det var en nødsituation at jeg kom hen i studiet, så jeg blev nød til at køre. Jeg ved ikke hvornår jeg er hjemme, men skal nok skrive når jeg kører. Skal jeg købe pizza med hjem? Hav en god dag, elsker dig - Perrie xx#

Jeg begynder hurtigt at skrive hende et svar. #Det er helt i orden min skat. Kan du ikke købe en burger med i stedet for pizza? Vi ses når du kommer hjem, elsker dig - Zayn xx# Jeg trykker på send og låser mobilen igen, hvor den efter ryger i baglommen hvor den lå før.

Jeg bliver lettere forskrækket da brødet pludselig flyver op og lander overraskende perfekt på min tallerken. Det var vel held? Jeg åbner smøren og stikker kniven i, hvor jeg herefter begynder og smøre brødet med smør. Brødet er varmt så smøren smelter lidt imens jeg lægger smøren væk og sætter mig ned på stolen ved bordet. Jeg snupper avisen der ligger fremme på bordet og begynder at bladre i den, mens jeg spiser min mad. 

Godt 15 minutter efter er jeg færdig og får vasket op og lagt alt på plads. I dag har drengene og jeg endnu en fridag, så hurra, min dag skal gå med at se tv. Great. Jeg går ind på værelset og snupper hurtigt noget rent undertøj, inden jeg går ud på badeværelset og tænder for vandet. Det bliver dejligt varmt og jeg stiger ind under vandet. 
Jeg elsker virkelig at gå i bad. Ens hjerne slapper ligesom lidt mere af, end den normalt gør. 

Efter badet stiger jeg ud, tager det rene tøj på og smider det gamle til vask. Efter det sætter jeg mig ind i sofaen med min laptop og finder en film på Netflix. Under en tilfældig film jeg fandt, ringer min mobil fra min baglomme. Med besvær for jeg fundet den og set det er Liam der ringer.

Jeg besvarer den og sætter den op til øret. "Hej Liam" siger jeg og sætter filmen på pause. "Hej Zayn, har du tid? Jeg skal lige snakke med dig om Perrie og Rie" siger Liam og jeg mærker mit hjerte sætte farten op, da han nævner Rie. "Uhm, ja, klart, du kommer bare" får jeg fremsagt og piller nervøst ved en af knapperne på mit tastatur. "Godt, vi ses om lidt" siger Liam og lægger på inden jeg kan nå at sige noget.

Hurtigt lægger jeg mobilen fra mig på bordet og fjerner laptoppen fra mit skød. Liam bor knap 5 minutter herfra, og hvis jeg kender ham, hvilket jeg gør, så går han her hen. Det vil sige han nok kommer hurtigere end når han tager bil. Jeg stiller laptoppen på bordet og rejser mig fra sofaen.

I en fart er jeg ude på badeværelset og får hevet en lille bøtte med voks, frem. Jeg tager låget af og tager noget voks på fingeren. Jeg begynder at sætte mit hår, mens stressen hele tiden er ved min side. Da dørklokken lyder, smider jeg hurtigt låget på voksbøtten og lægger den ind i skabet hvor den kom fra.

Et sidste blik i spejlet, hvor jeg ser mit hår sidder nogenlunde godt, og så er jeg ude ved døren. Jeg lukker op og ser Liam stå med hænderne i jakkelommerne. "Hej Liam, kom indenfor" siger jeg og rykker mig fra døråbningen. "Hej" siger han og træder ind. Han tager sko og jakke af i stilhed. Vi går ind i stuen og sætter os i sofaen. 

"Hvad er det du vil snakke med mig om, om Perrie og Rie?" spørger jeg og begynder at pille i mine negle. Liam tager en dyb indånding og kigger mig seriøst i øjnene. "Du må love mig ikke at blive vred på mig eller Rie. Jeg siger bare hvad hun har oplevet" siger Liam og jeg rynker brynene. "Selvfølgelig" siger jeg og nikker.

"Jeg har snakket rigtig meget med Rie her på det seneste. Jeg har været der for hende, da du ikke var. Hun er hjemme lige nu og går rundt med paranoia hele tiden. Og jeg mener virkelig hele tiden. Hun hører syner, snakker med sig selv og hører meget højt tv, for at overdøve mulige lyde af døre der smækker. Jeg har set hende knække mere og mere for hver dag der er gået. Jeg er blevet virkelig glad for Rie, på vennemåden. Hun sover ikke rigtige længere, og når hun gør er det altid op af mig, spiser ikke og drikker knap. Hun bliver ved med at sige at du var hendes klippe og at jeg nu har fået din plads. Jeg bruger hele min fritid hos hende, jeg sover endda med hende så hun bare får lidt søvn. Og da både mig og hende troede det ikke kunne blive værre, begyndte Perrie at dukke op på Starbucks. Det gjorde det hele meget værre. Nå men, nu til pointen; Rie savner dig Zayn. Du var virkelig hendes klippe. Hun siger at jeg er hendes klippe nu, men mig og hende ved godt begge to at det bare er noget hun bilder sig ind. Jeg ved ikke hvor længe hun kan klare det her. Så, please, for Ries skyld, besøg hende i aften. Snak med hende, få noget mad i hende og se en film med hende. Tro mig, det vil virkelig gøre en stor del i det her. Nu må jeg se at komme hen til hende, jeg lovede at jeg ikke blev for længe væk" siger Liam og rejser sig fra sofaen og går ud i gangen. 

"Vent, Liam" siger jeg og går efter ham. Han står allerede i overtøj og med døren åben. "Tænk over det Zayn. Vi ses" siger Liam og forsvinder ud af døren og lukker den efter sig. Jeg går tilbage til sofaen og lægger mig ned i den. Mit hoved kører på fuld gear over Liams ord. Et par tårer finder deres vej ned af mine kinder og jeg tørrer dem arrigt væk.

Jeg lægger i sofaen til Perrie kommer hjem halv ni om aftnen. Jeg har stort set ikke lavet andet end at se film og tænke. "Okay" siger Perrie pludselig surt og klapper min laptop sammen. Vi har lige spist og det første jeg gjorde var at tage min laptop og fortsætte med min film. Jeg kigger op på hende. "Hvad?" spørger jeg irriteret og tager mine høretelefoner ud. "Der er noget galt, jeg kan mærke det på dig. Spyt ud" siger hun mens jeg fjerner min laptop fra mit skød. Jeg sukker og rejser mig op. "Liam kom forbi i dag. Han fortalte mig nogle ting om Rie. Hun har det rigtig hårdt for tiden. Han tror ikke der går længe før hun.. Du ved.. Tager sit eget liv" siger jeg og synker en klump i min hals.

"Så lad hende dog gøre det. Hvis hun har det så hårdt altså" siger Perrie irriteret og jeg får en underlig følelse i min krop da ordene har forladt hendes mund. Jeg knytter en næve. "Perrie, jeg vil gerne besøge hende. I aften. Og være der til i morgen" siger jeg og kigger Perrie i øjnene.

"Ikke tale om Zayn. Jeg kender typer som hende. Du skal slet ikke i nærheden af den kælling" siger Perrie med en skrap tone. Der går min grænse simpelhent. Godt nok er Rie og jeg ikke kærester længere, men jeg holder stadig utrolig meget af hende. Jeg knytter den anden næve.

"Hør her Perrie-"
"Nej, Zayn, hør her. Den kælling er kun ude på at få din opmærksomhed! Er du klar over hvad Modest! vil sige hvis de finder ud af du har set hende igen? Hvad tror du ikke pressen vil tænke? Hvad tror du ikke alle vil tænke?! Hun tror hun har sådan et forfærdeligt liv, men det er kun fordi hun vil havde alle skal havde medlidenhed med hende! Tro mig Zayn, jeg kender den type! Du holder dig fra hende okay?!" råber Perrie op i mit ansigt og jeg mærker blodet rase rundt i min krop.

"Jeg er sgu da fucking ligeglad med hvad folk tænker! Det her er mit eget fucking liv og ingen skal bestemme over hvad jeg gør eller ikke gør! Slet ikke dig! Jeg besøger Rie om jeg har lyst eller ej okay? Og lige nu har Rie altså brug for mig, så jeg vil besøge hende inden de næste par dage! Og hvis du nogensinde kalder Rie for en kælling igen, kan du pakke dine ting og skride!" råber jeg af Perrie og mærker hvor anspændt jeg faktisk er. "Sig mig, har du stadig følelser for hende?" råber Perrie og lægger armene i kors. "Nej! Nej, selvfølgelig har jeg ikke det" svarer jeg hurtigt med en hævet stemme.

"Jamen det tror jeg ikke på!" råber Perrie. "Jamen så lad hver!" råber jeg af hende. "Hvor er du dog barnlig Zayn! Helt seriøst, så man dig dog op altså!" råber Perrie irriteret. "Nu det nok, ud!" råber jeg og peger ned af gangen og videre mod døren. "Du kan da ikke bare smide mig ud!" råber Perrie men jeg nikker bare. "Jo, det kan jeg!" råber jeg og peger videre. "Fint!" råber Perrie pigefornærmet og stamper ud af lokalet. Hun hopper arrigt i sine sko og sin jakke og kigger kun hurtigt på mig, inden hun går ud af døren og smækker den efter sig.

Jeg kører en hånd igennem mit hår, frustreret. Jeg sparker vredt til sofabordet og råber nogle få ord. "Sikke noget fucking rod..!" mumler jeg og sætter mig ned i sofaen med hovedet i mine hænder.

Zzz

Det ser ikke godt ud for Zayn og Perries forhold lige nu hva? Og tror I at Zayn stadig har følelser for Rie? Vi beklager den ringe opdatering men vi har begge meget travlt med konfirmationer her for tiden. Og så vil vi lige fortælle jer at der ikke er så mange kapitler tilbage endnu - kun 5-6 stk, hvilket vi begge er triste over :(( 

 

 

 

 


 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...