It's because, I'm human {1D}

Føler du nogensinde dit liv er noget lort? At fortiden plager dig alt for meget, så den ligefrem får dig til at gøre modbydelige ting mod dig selv? Sådan har den 18-årige Rie Johnson og den 20-årige Zayn Malik det: to vidt forskellige mennesker, men har en ting tilfælles - de hader sig selv. Den ene med alt for lidt selvtillid og forladt af sine forældre - den anden som er fuldstændig ødelagt over skilsmissen med kæresten samme aften, som han ville havde friet til hende. Begge deres liv er et helvede for dem og de venter egentlig bare på deres evige rutsjebanetur vil gå op af bakke - men de tvivler på om det nogensinde sker. De er begge to tæt ved at ramme bunden. Men sådanne mirakler sker ikke kun på film - for hvad sker der når de to mennesker kommer i kontakt med hinanden? Vil de sammen kunne finde noget glæde i livet, eller er det fuldstændig udelukket?

82Likes
48Kommentarer
13343Visninger
AA

23. Chapter 22.


Ries synsvinkel.

Idag skal jeg møde Zayns venner fra One Direction, for 'første' gang. Jeg har jo mødt dem før, men ikke ordenligt. De skulle dog lige i studiet først, men jeg aftalte med Zayn at han ville skrive når de var færdige. Så ville han sende de andre drenge hjem til ham, hente mig og så kører vi derover. Jeg sidder i stuen og tjekker hurtigt klokken på min mobil. 11:30 læser jeg. Okay, så har jeg god tid endnu. Zayn sagde de med sikkerhed ikke var færdige før 12:00, hvilket der stadig er en halv time til. Jeg skifter hurtigt kanal på mit tv med min fjernebetjening (sjovt nok) og finder så Kanal 5, hvor et afsnit af en krimi kører. Jeg begynder stille og spise min mad, samtidig med at mine øjne er på tv'et.

Min mobil siger pludselig en brummende lyd og meddeler at en sms er tikker ind. Med rystende hænder rækker jeg ud efter den på bordet. Da jeg endelig når den, tager jeg den hen til mig og låser den op.
//1 ulæst besked// læser jeg på skærmen. Jeg sukker kort, inden min finger åbner for mine beskeder.
En besked er tikket ind fra Zayn, selvom jeg godt vidste det fra starten af.
#Hej babe <3 Så er vi færdige. Jeg har lige sendt drengene afsted, så jeg kommer over til dig nu <3 Er du klar? - Zayn xx#

Jeg læser den og synker en klump spyt der har samlet sig i min hals. Jeg låser min mobil igen og rejser mig fra sofaen i stuen. Jeg går op af trappen og ind på mit værelse, med tunge skridt. Jeg kan godt mærke på min mave at den er nervøs, det er lige før jeg føler jeg skal brække mig, hvilket ikke er rart.

Jeg åbner mit klædeskab og finder den første store hættetrøje frem. Jeg tager den over hovedet og lukker mit klædeskab igen. Der er et spejl på døren til klædeskab, hvor jeg så lige tjekker mit tøj. Jeg har et par sorte jeans på, mine elskede sko også min sorte tykke trøje. Jeg har en t-shirt indenunder men den kan man ikke se. Jeg har taget hættetrøjen på, for at dække mine ar for de andre drenge. Zayn ved det, så ham behøver jeg ikke at gemme dem for, men de andre ved det nok ikke og for at de ikke skal stille spørgsmål, dækker jeg dem.

Jeg går ned til af trappen igen og idet jeg min fod rører gulvet i gangen, bliver der trykket på min ringeklokke og et kort bank lyder også. Jeg knuer min hånd om min mobil i højre hånd, mens jeg låser døren op og åbner den. En smilende Zayn står bag døren. "Hey babe" siger han med et lille smil og kommer ind. Han giver mig et kys på kinden og går ind i stuen. Jeg lukker døren efter os og går efter ham. "Er du klar til at møde dem?" spørger Zayn mig om og trækker mig ind til ham. Jeg ligger mit hoved på hans bryst og sukker. "Egenligt ikke" siger jeg og kigger ham i øjnene. "Det skal nok gå, de bider ikke" smågriner Zayn så og jeg får også en latter op. "Hvis de gør, så bider jeg altså igen" smågriner jeg så og Zayn lader en sød latter slippe ud af hans mund.

Zayn trækker sig fra vores kram og tager min hånd. Han trækker mig ud til hoveddøren og åbner døren. Jeg snupper mine nøgler og nikker så til ham. Han får os udenfor og jeg låser døren efter os. Vi går ned til hans bil og sætter os ind. Zayn sætter nøglen i bilen og tænder den, hvorefter han kører ligefrem. Hans hånd bliver så lagt på min. Jeg kigger over på ham, og ser lige ind i hans øjne. "Det skal nok gå" siger han med sikker stemme til mig. "Det håber jeg" siger jeg som et svar. Zayn sender mig et lille smil og bryder så øjenkontakten, dog uden at fjerne hans hånd.

Under hele køreturen holdte vi i hånd. (U)heldigvis var der ikke særlig langt fra mig, til Zayns lejlighed og før jeg ved at det, står vi i bygningen hvor hans lejlighed er. "Fortæl mig lige en gang til, hvorfor du bor i lejlighed" siger jeg til ham, da vi står i elevatoren op til 5. sal. "Hvis jeg boede i hus, ville der være så stort og stille. Lejligheder er mindre og hyggeligere, hvilket jeg hellere vil end at havde et stort hus" svarer Zayn mig og sender mig et smil. Jeg nikker bare som svar. Zayns hånd ligger stadig i min og da elevatorens døre går op, klemmer jeg hans hånd. Han siger ikke nået til det. Hverken da vi går ud, går ned af gangen eller står foran hans dør. "Det skal nok gå" siger han beroligende og sender mig et smil. Han lægger sin hånd på dørhåndtaget og åbner så døren.

Et par stemmer rammer min øregang og jeg synker en klump til. "Lad os tage vores overtøj af" siger Zayn til mig og slipper så min hånd. Jeg får hurtigt jakke og sko af, og da det er gjort, tager jeg igen Zayns hånd. Normalt er jeg aldrig nervøs over sådan noget her, så jeg kan ikke lide eller forstår hvorfor jeg reagerer sådan her, bare fordi jeg skal møde Zayns venner.

Vi går gennem gangen og stemmerne bliver højere og højere. "Så det nu" hvisker Zayn til mig, lige inden vi står i stuen. Jeg ser hurtigt de 4 drenge foran mig, og jeg genkender dem straks. Jeg har trodsalt set dem et par gange før, på Starbucks og til den der fest.

Ham den blonde rejser sig fra Zayns ene sofa og kommer over til os. "Hej, jeg er Niall. Du må være Rie? Hyggeligt at møde dig" siger Niall venligt og rækker en hånd frem. Jeg trykker den let og tager så min hånd til mig igen.  "Ja drenge, det her er så Rie. Rie, Niall har du jo så lige set hvem er. I stolen har vi Liam og i den ene sofa har Louis og Harry. Så har vi Niall, som har taget pladsen i den anden sofa" siger Zayn til mig og præsenterer drengene for mig.  De hilser alle med et hej og et smil. Årh, hvor føler jeg mig dum. Her står jeg og klemmer livet ud af Zayns hånd og nærmest undgår øjenkontakt med dem alle og føler mig som et lille barn. Jeg er overhovedet ikke sådan normalt.

Zayn trækker mig så over mod den sofa hvor Niall sidder. Niall rykker lidt og vi sætter  os sammen. Jeg beslutter at sætte den selvsikre facade op og kigger ordenligt på de andre drenge. Liam har brunt hår og nogenlunde brune øjne. Harry har brunt krøllet hår og grønne øjne. Louis har brunt hår og blå øjne. Niall har blond hår og flotte blå øjne. Der er dog noget ved Harry som virker bekendt.

"Harry, undskyld jeg spørger, men flirtede du egentligt ikke med mig første gang vi mødtes på Starbucks?" spørger jeg så Harry om og kigger på ham. "Det kan jeg faktiske ikke huske" svarer han hurtigt og kigger rundt på de andre. "Vent! Jeg kan huske det. Du gjorde du, for du blev skide sur da Rie afviste dig. Du mugede hele dagen" siger Louis så og klapper Harry på skulderen. "Shh!" siger Harry så til Louis og vi andre griner så af ham.

"Det gør altså ikke noget Harry, men du skal nok ikke flirte med mig nu hvor jeg har Zayn. Jeg har hørt han er den jaloux type" smågriner jeg og kigger på Zayn med en drillende smil. Han ulder bare mit hår med hans hånd og griner. Jeg gør så gengæld ved at gøre det samme. "Ej, ikke håret!" udbryder Zayn og skubber blidt til mig. "Sorry, men du var selv uden om det" svarer jeg og kigger rundt på de andre drenge, så sidder med store smil på læberne.

"Må jeg spørge hvad I smiler over?" spørger jeg dem så om og fanger øjenkontakt med Liam. "Vi er skam bare glade for at se Zayn glad. Det er... længe siden vi har set det" svarer Liam og smiler til Zayn, som smiler til ham. Sødt. Vi fik hurtigt en snak i gang og blev enige om at se en gyserfilm. Louis, Niall, Liam og Harry blev ved med at spørge om det var okay med mig at vi så gyserfilm, mens mig og Zayn blev ved med at forsikrer dem om at jeg godt kunne holde til det.

Et højt fælles skrig lyder fra drengene, der blev forskrækket over noget i filmen. Jeg begynder at grine meget af dem, så meget at jeg falder ned på gulvet. De kigger alle mærkeligt på mig. "Jeg troede det var mig, der skulle skrige piget og ikke jer eller har jeg taget fejl?" spørger jeg under mine grin. De andre drenge kigger flovt væk. Jeg sætter mig op til Zayn igen og griner af dem.

"Skal jeg ikke lige lave os nogen popcorn? Rie, vil du hjælpe?" spørger Louis så og smiler til mig. "Jo, selvfølgelig" svarer jeg og kigger på Zayn. Han smiler til mig og skubber mig blidt op fra sofaen. Sammen med Louis, går jeg ud i køkkenet og vi begynder at lave popcorn.

"Har du det ikke virkelig varmt i den trøje, Rie?" spørger Louis mig så om, mens vi venter på popcorn. "Ikke rigtig" svarer jeg ham og tager fat om det ene ærme. "Vil du virkelig ikke havde den af? Jeg kan godt hjælpe hvis det er" siger Louis og tager fat om højre ærme. "Nej, Louis, det er fint" svarer jeg ham hårdt og tager fat om hans hånd. "Jo, kom nu" siger Louis og hiver så op i trøjen. "Louis!" råber jeg af ham og hiver min arm til mig. Han trækker sig forskrækket tilbage. "Hvad sker der?" spørger en stemme så og jeg kigger hurtigt op på Zayn. "Jeg ville bare hjælpe hende med at få trøjen af, hun må jo havde det mega varmt i den" svarer Louis, Zayn og kigger på ham.

"Ud!" råber han pludselig af ham og begynder at skubbe til Louis. "Hey Zayn, slap af" siger Louis, me Zayn lytter ikke. De andre drenge kommer også ud og Zayn råber også af dem. "Ud!" råber han til dem og skubber dem alle ud i gangen. Jeg sætter mig på hug og lader nogle tårer komme ud af mine øjne. Mens jeg hører på de andre drenge der går, bliver der pludselig lagt en hånd på min skulder. Jeg løfter hovedet og ser Zayn. "Undskyld" siger jeg til ham og kigger ned i mine ben. "Du skal ikke undskylde. Louis skulle bare havde lyttet til dig. Skal vi ikke sætte en hyggelig film og spise de popcorn i har lavet? De skal jo ikke gå til spilde" siger Zayn til og løfter mit hoved så jeg kigger på ham. Jeg snøfter kort og nikker så.

Han får rejst mig op og vi hældet popcornene i en skål, taget noget cola også ellers fået det med ind i stuen, hvor vi nu ligger i sofaen og ser en hyggeligt film. Vi ligger og fletter finger sammen, da jeg opdager en lille rift på hans håndled, der kunne ligne noget alla dem jeg har. Jeg begynder at få en tanke; har Zayn cuttet?

Zzz

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...