It's because, I'm human {1D}

Føler du nogensinde dit liv er noget lort? At fortiden plager dig alt for meget, så den ligefrem får dig til at gøre modbydelige ting mod dig selv? Sådan har den 18-årige Rie Johnson og den 20-årige Zayn Malik det: to vidt forskellige mennesker, men har en ting tilfælles - de hader sig selv. Den ene med alt for lidt selvtillid og forladt af sine forældre - den anden som er fuldstændig ødelagt over skilsmissen med kæresten samme aften, som han ville havde friet til hende. Begge deres liv er et helvede for dem og de venter egentlig bare på deres evige rutsjebanetur vil gå op af bakke - men de tvivler på om det nogensinde sker. De er begge to tæt ved at ramme bunden. Men sådanne mirakler sker ikke kun på film - for hvad sker der når de to mennesker kommer i kontakt med hinanden? Vil de sammen kunne finde noget glæde i livet, eller er det fuldstændig udelukket?

82Likes
48Kommentarer
13262Visninger
AA

20. Chapter 19.

Zayns synsvinkel:
"You never love yourself half as much as i love you.. You'll never treat yourself right darlig but-" 
"Niall, gider du godt tage dig sammen? Hvor svært er det lige at ramme en enkel lille tone?" Jeg sukker irriteret. Den sidste halvtime har vi alle sat herinde og hørt Niall synge den samme sætning igen og igen og igen og igen, men aldrig godt nok, fordi han åbenbart ikke rammer en eller anden tone ordenligt. "Rolig nu," lyder det fra Louis, som snakker til ham der stuediemanden, "han prøver så godt han kan." 
"Men det er ikke godt nok," siger jeg hurtigt, "vi har været her i så heldveds lang tid. Hvad, fem timer nu?" 
"Zayn.." lyder det irriteret fra Harry, "hold nu bare kæft, ikke?" 
"Det passer sgu da? Hvorfor kan jeg ikke gå, når jeg alligevel har indspillet alle mi-" 
"Fordi vi er et band, Zayn, vi er der for hinanden." 
Jeg sukkede irreteret og sank længere ned i den sofa jeg sad i. Mit humør var bare ikke højt idag, og jeg ved ikke hvorfor. Måske fordi det stressede mig enormt at jeg har sat herinde i fucking fem timer, og ikke haft mulighed for at ringe eller skrive til Rie, og det kunne jeg mærke, at det manglede jeg helt ekstremt. Jeg savnede hende helt ekstremt, selvom jeg så hende igår - som var den bedste dag i hele mit liv. Udover den dag jeg mødte hende, selvfølgelig. Hun har trukket mig op fra helvede, og jeg kan ikke takke hende nok.
"Igen Niall. Syng den igen."
Jeg sukker og læner mit hoved tilbage. Vores telefoner blev taget i starten, eller min blev, fordi jeg åbenbart ikke koncentrerede mig godt nok. Derudover sagde de, hvis jeg skulle have den, så skulle jeg i det mindste skrive et tweet, men det nægtede jeg dumt nok, og derfor fik jeg den ikke. Jeg vidste alligevel ikke hvad jeg skulle skrive til dem. Endnu en dag i studiet. Det samme hver evig eneste gang. hashtag #bored
Nej vel?
Det irreterede mig grænseløst at se de andre drenge, Louis, Harry og Liam sidde og kigge ned i deres telefon - som de har gjort de sidste mange timer, hvergang det ikke var dem der skulle ind og synge. Og det var selvfølgelig mig der fik sunget de manglede tekster i starten, så jeg har sat i snart fire timer og gloet ud i luften. Hvor er det dog åndsvagt. Det er ikke ligefrem spændende at høre drengene synge, for det har jeg efterhånden hørt rigtig rigtig rigtig mange gange. De første ture i studiet kan jeg huske bare var åh så sejt og vildt og omg - men nu er det helt naturligt at komme ind og skulle indspille til et nyt album. Noget som det troede jeg aldrig ligefrem ville blive naturligt for mig, men det er det altså blevet. Det direkte keder mig bare nu. 
Jeg sukkede endnu engang højlydt, som jeg havde gjort omkring hundrede gange, hvilket fik Harry uventet til at kaste sin telefon ned på gulvet - gulvtæppe, så der skete ikke noget - og udbryde en irretreret støn af hvæs. "Nu holder du kræftende Zayn!"
Et smil poppes automatik op på mine læber og jeg skulle lige til at åbne min mund og komme med en flabet kommentar, da Liam sukker over os. "Vi tager en pause. Alle. Fem minutter. Zayn, gå udenfor." Han peger hen mod døren og jeg springer hurtigt op af sofaen. Jeg smiler taknemmeligt hen mod døren og suser derhen. Jeg griber hurtigt min telefon som ligger på en stol ved siden af døren og går ud. 
Jeg finder lynhurtigt Rie under mine kontakter og trykker, så hun bliver ringet op. En dejlig følelse svæver rundt i mig, mens jeg venter spændt på hun tager den.
Og det gjorde hun selvfølgelig. "Hallo?" 
Et stort ustyrligt smil bringes frem på mine læber, idet hendes stemme konektes inde i mit hoved. "Hej skat!" "Zayn?" spørgere hun, og lyder næsten helt alvorligt. Jeg smiler dumt, "ja det er mig." 
"Nej.. Zayn, der er.. noget jeg bliver nød til at snakke med dig om." En stor sten rammer min mavebund, og jeg mærker hvordan smilet falmes og den dejlige følelse langsomt forsvinder, og bliver erstattet med en nervøs én, som gav mig kvalme. "Hvad.. så?" 
"Jeg mødte.. Perrie i går." 
Hendes navn fik et sus til at køre rundt i min krop. Nervøsiteten steg endnu mere. "Du snakkede ikke med hende, vel?" spurgte jeg hurtigt. 
"Hun snakkede til mig. Også snakkede vi sammen." Jeg bed mig hårdt i læben. "Du skal ikke snakke med hende Rie." sagde jeg bestemt. Der er stille i den anden ende i noget tid. "Hvad sagde hun?" afbrød jeg stilheden. "Hun.. hun sagde at.. du kun var ude efter-" 
"Zayn?" 
Jeg mærker hvordan vreden kører op i mig, da jeg tager telefonen lidt væk fra mit øre og kigger irriteret på Liam, som er kommet ud til mig, på gangen. "Hvad vil du?" hvæser jeg vredt. Han sukker, "pausen er slut. Vi sagde fem minutter. Kom ind igen, og giv mig din telefon."
"Du kan fandme ikke tage min telefon igen! Det er fucking min!" hvæser jeg, og glemmer pludselig alt om at Rie kan høre mig, derfor tvinger jeg mig selv i at snakke lidt roligere. Han sukker bare, "hvem snakker du med?" spørgere han og nikker ned mod telefonen." 
"Rie." 
"Om hvad?" 
Jeg sukker, "hun mødte Perrie i går" jeg bider mig automatisk i læben. Perrie. Navnet ligger så godt i min mund, men alligevel ikke. Navnet får vreden til at vokse i mig, men alligevel også kuldegysninger og en sjov følelse i min mave. "Hvad sagde hun?" spørgere Liam med et bekymret blik. "Ja, det ved jeg nok ikke, fordi det nåede jeg jo ikke at høre, før du kom og afbrød." 
"Oh.." mumler han og begynder at bakke tilbage, "så få lige snakket færdig, og kom så ind. Okay?" Jeg nikker langsomt, og tager telefonen op til øret igen. "Undskyld skat, hvad så?" spørgere jeg.
"Er dig og Liam uvenner?" spørgere hun med en nysgerrig stemme, selvom det alligevel lød som om hun var ligeglad. "Nej nej," siger jeg hurtigt, "fortæl nu videre; hvad sagde hun skat?" 
"Hun sagde at.. du kun var ude efter sex. At du ikke elskede-" 
"Det passer ikke!" 
Der bliver stille i den anden ende. Jeg bider mig i læben. Vreden kører rundt i mig og jeg knytter hårdt min ene knytnæve som jeg ikke holder om telefonen med. Hvordan helvede kan den bitch få sig selv til at sige sådan noget?! 
"Det passer virkelig ikke Perri-.... Rie!" 
Jeg får sådan en lyst til at slå mig selv i hovedet, og det gjorde jeg også. "Jeg bliver altså nød til at smutte," mumler jeg hurtigt, "vi ses ikke skat?" 
Efter ti sekunder, hvor hun ikke har svaret og jeg gentager den sidste sætning endnu engang, ligger jeg på og ligger telefonen i lommen. Mit hoved begynder pludselig at dunke og en masse tanker kører rundt i mig. Men alligevel går jeg ind til drengene, som jeg egentlig ikke nåede særlig meget før Liam flyver op fra sofaen og skubber mig ud af rummet igen. Jeg modtager et forvirret blik fra Louis. "Hvad så?" spørgere han, så snart han fik lukket døren til studiet igen. "Hvad så?" spørgere jeg forvirret Liam. "Hvad havde Perrie sagt?" 
Jeg sukkede, "hun havde sagt til Rie, at jeg bare udnyttede hende.. for sex og sådan." 
Liams øjne voksede sig en del, "det passer ikke! Vel!?" Jeg ryster hurtigt på hovedet og forsikre ham om, at det ikke gør. "Fik du så fortalt Rie, at det ikke passede?" 
"Ja." 
"Hvis du har forsikret hende om at det ikke passer, så skal hun nok tro på dig. Det skal nok gå." Han smiler forsigtigt til mig. Jeg nikker langsomt, går forbi ham og ind i studiet igen - hvor Niall stadig er igang med den sætning.  

Zzz

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...