It's because, I'm human {1D}

Føler du nogensinde dit liv er noget lort? At fortiden plager dig alt for meget, så den ligefrem får dig til at gøre modbydelige ting mod dig selv? Sådan har den 18-årige Rie Johnson og den 20-årige Zayn Malik det: to vidt forskellige mennesker, men har en ting tilfælles - de hader sig selv. Den ene med alt for lidt selvtillid og forladt af sine forældre - den anden som er fuldstændig ødelagt over skilsmissen med kæresten samme aften, som han ville havde friet til hende. Begge deres liv er et helvede for dem og de venter egentlig bare på deres evige rutsjebanetur vil gå op af bakke - men de tvivler på om det nogensinde sker. De er begge to tæt ved at ramme bunden. Men sådanne mirakler sker ikke kun på film - for hvad sker der når de to mennesker kommer i kontakt med hinanden? Vil de sammen kunne finde noget glæde i livet, eller er det fuldstændig udelukket?

82Likes
48Kommentarer
13257Visninger
AA

18. Chapter 17.

Zayns synsvinkel:
Den duft af frisk morgenbrød, kager og kanelsnegle der så fint ønsker en velkommen indeni bageren, når man træder ind i det lille tætte rum, er nok den bedste måde at starte sin dag på. Jeg smilede stort til Rita, som stod med ryggen til bag disken, og lukkede døren efter mig, så klokken over døren gav en lille lyd for sig. Rita vendte sig med et rundt og det altid store smil på hendes læber var selvfølgelig placeret præcis hvor det skulle være. 
"Godmorgen Zayn!" lyder det fra hende, mens hun stiller sig hen foran kassetapperet. "Godmorgen Rita," svarer jeg og lader mit blik glide over de forskellige mængder af selvlavet brød og kage herinde.
"Hvad skulle det være?" 
"Ved du hvad.. jeg snupper bare et franskbrød." siger jeg og betragter den ældre dame tage nogle gennemsigtige hansker på og gribe fat i en bagerpose, som hun prutter franskbrødet som jeg havde peget på, ned i.
"Nå, fortæl mig så kære," begynder hun og ligger posen med den varme duftende franskbrød på disken, "hvordan går det med dig? Synes jeg spotter dig i mange blade efterhånden." Hun laver et lille nik til højre, hvor de stativet med de forskellige bladgenre opholdt sig. Madlavning, de kongelige og, den som vi alle kender, sladderbladene - som for det meste er løgn, det de skriver om. Jeg genkender hurtigt mig selv på et af sladderbladene som hurtigt får mig til at grine, selvom det ikke er første gang jeg er på sådan et. 
Zayn Malik i et fast forhold igen? 
Mit glider glider hen på bladet ved siden af, hvor jeg underligt nok også var på forsiden. At se sig selv på så mange forsider på et blad er stadig helt utroligt. Det er som om alt det her kendishalløj stadig ikke helt er gået op for mig, selvom jeg har holdt flere koncerter med drengene, blevet jagtet og måtte forklæde mig flere gange, for ikke at blive genkendt. Men alligevel. 
Hvem er Zayn Malik's hemmelige kærlighed? 
Jeg grinede kort over den latterlige overskrift og vender mig så om mod Rita igen, som står og kigger på mig med et smil. "Hvem er så denne pige?" spørgere hun nyserigt og planter begge sine albuer i bordet, hvor hun så hviler sit hoved på hendes håndflader. Jeg bliver straks mundlam, da jeg egentlig ikke ved hvad Rie er til mig. Vi har ikke lige bekræftet hinanden som kærester, men alligevel opfører vi os sådan. Jeg bider mig i læben og trækker på skulderne, "det ved jeg ikke. Vi har ikke ligefrem stemplet os som kærester endnu.. Men vi har da været sammen i.. faktisk en måned idag." 
Det går op for mig at det faktisk er en måned siden, at vi mødtes første gang i cafeen, for det var nemlig d. 2 august og idag er det d. 2 september. Præcis en måned. 
"Jamen knægt da, hvorfor står du så stadig her? Måneddag er da noget af det vigtigste at skulle fejre! Selvom i ikke er sammen.." udbryder hun kærligt og slår en hånd ned i bordet, "hvem ved? Måske kan det være i så bliver det i aften?" 
Et smil popper op på mine læber, da en idé pludselig kommer hoppende ud fra mine hjerneceller og accepteres indeni i mit hoved, "jamen så vil jeg også gerne have den chokoladekage med, tak." Et grin undslipper hendes læber, inden hun begynder at pakke den ind i en kasse med et tilfreds smil på læberne.   


Zzz


Alt var parat. Efter en hel dels handlen nede i byen, farrene frem og tilbage fra forskellige butikker med en alt for varm og stor vinterjakke på og falsk overskæg, var altid endelig parat. Jeg havde købt det jeg skulle, jeg havde gjort alt klar. Nu manglede jeg bare Rie. Nervøsiteten boblede indeni mig og gav mig faktisk en smule kvalme. En del af mig havde lyst til at skrive til hende, at jeg ikke mente at hun skulle komme alligevel da jeg var bange. Bange for at vores forhold ville ende ligesom mit og Perries. Bange for at hun vil droppe mig på samme måde, som jeg blev droppet af hende dengang. Men alligevel kunne jeg ikke få mig selv til at sende beskeden, hvor der stod på, at det bare var en fejl og jeg ikke kunne alligevel. Men alt var parat og efter en hel dags arbejden og sveden, kunne jeg ikke få mig selv til at melde afbud. 
Hun havde set beskeden, kunne jeg se. Og det gjorde mig lidt nervøs at efter tredje sekunder, at hun ikke havde svaret. Men da min mobil pludselig viberede og meddelte at jeg havde fået en besked fra hende, var jeg ikke længere nervøs, men mere angst for at åbne den og se hvad der stod. Alligevel gjorde jeg det, og endte med et smil på læberne. 
#Med glæde! Jeg er der om 5, har arbejdet, så kan bare direkte gå derover.. Ses skat xx#
Jeg bed mig i læben, lagde mobilen fra mig og rejste mig fra sofaen. 5 minutter. Jeg gik hen til mit anlæg, og fyrrede op for noget lavt stille musik. Sangen Who I am to say spillede lavt i de store højtaler og bredte sig i hele rummet. De to bokse med kinesisk stod stadig på det lille tomandsbord jeg havde placeret i midten og dampede. Jeg havde bedt om at få det lavet ekstra varmt dernede, så den kunne holde sig i længere tid, da jeg ikke var klar over hvor længe der ville gå, til Rie ville komme. Lysene omkring os blafrede blidt af det åbne vindue som lukkede den lille smule støj af trafik ind, som gjorde det endnu mere lykkeligt. Den lillae lampe som stod ovre i hjørnet lagde den smukke romantiske farve over hele rummet, så det ikke bare var stearinlysene som lyste rummet op. Man skulle også kunne se hvad man foretog sig, ikke? 
Dørklokken gav pludselig genlyd i hele rummet, hvilket fik et sus gik at køre igennem min mave og mine håndflader sig til at blive brædvarme. Nervøsiteten overtog endnu engang min krop, mens jeg bevægede mig ud i gangen, for at tage imod hende. Selvom jeg var skide nervøs, dannede der sig alligevel automatisk et smil på mine læber med tanken om at jeg skulle se hende om mindre end 10 sekunder. Det var tre dage siden vi sidst havde ses, fordi jeg havde travlt i studiet, stadig og hun havde et arbejde at skulle passe. Jeg plejede ellers at tage hen på Starbucks efter at være været i stuediet, bare for at se hende, men fortiden arbejdede vi virkelig sent ud på natten. 
Jeg rev håndtaget ned og duftede med det samme den søde duft af hende, som fyldte mine næsebor. Med et forsvandt alt nevøsigten fra mig, da hun hurtigt slog armene omkring mig og trak mig ind til sig. "Hej skat!" siger jeg og kysser blidt hendes kind, da vi trækker os fra hinanden. "Hej mus," siger hun og aer kort min kind, før hun bukker sig ned og river hendes sko af. 
Jeg stiller mig hen til døren til stuen, som jeg har lukket og venter på hende. Hun kigger kort forvirret på mig, fordi jeg ligefrem venter og ikke bare går, men tager alligevel sin jakke af og hænger den op. "Hva så?" spørgere hun og ser sært på mig. Jeg går hen, sniger min hånd om hendes hofte og går med hende til døren i stuen. "Kan du ikke åbne døren eller hvad?" spørg hun med et lille grin, "skal Rie hjælpe lille Zayni?" 
"Ja tak," mumler jeg og kigger ned i jorden, så hun ikke kan se det store smil på mine læber. "Tsh," mumler hun og river håndtaget ned i døren. Musikken kan høres, lysene og maden kan duftes med det samme. Et gisp undslipper hendes læber, før hun står mundlam og glor med store øjne inde i stuen. "Forhelvede Zayn," griner hun og svinger sine arme omkring min hals endnu engang, "du er for meget." hun presser hendes læber mod mine og jeg kysser hende hurtigt igen, men dog var det kort da hun trækker sig fra og træder ind i rummet. "Du har vidst gjort meget ud af det her, hva?" griner hun og går langsomt hen til bordet. "Hvorfor dog?" 
Det søde smil på hendes læber, før min mave til at reagere på en helt sindssyg måde. Hendes hår var sat op i en høj knold, og hun så virkelig træt ud, men alligevel var hun stadig den smukkeste pige i hele verden, selv som hun stod der i sit arbejdstøj og uden makeup. 
"Fordi.." mumler jeg og træder hen til hende. Jeg mærker nervøsiteten igen, da jeg tager fat i begge hendes hænder og ser en smule genert på hende.. "Der er noget vi bliver nød til at snakke om.." 
Hendes blik forvandler sig med det samme, til et nærmere nervøs ét. "H-hvad.. om hvad?" 
"Rie.. Siden jeg mødte dig første gang, for en måned siden, har jeg ikke kunnet få dig ud af mit hoved igen.. Du har reddet mig. Revet mig op fra bunden, revet mig op fra det sorte hul, som jeg ellers troede jeg skulle befinde mig i resten af mine dage.. Du har fået det ægte smil på mine læber igen.. Du er mit livs lys.. Je-" 
"Ja Zayn." 
Jeg kigger forvirret på hende. "Jeg vil gerne være sammen med dig. Spar dig for talen søde, det går ikke vores mad bliver kold." Et grin undslipper mine læber, før jeg presser mine læber mod hendes. Med et kommer jeg i tanke om min baglomme, hvor æsken lægger. Jeg trækker mig fra og fjerner et undslippet tot fra hendes knold, for at sætte den bag om hendes øre. "Jeg kender det blik.." mumler hun og lægger hovedet en smule på skrå, "hvad har du nu i ærmet?" 
"Faktisk nærmere baglommen," siger jeg og river æsken op. Hun kigger overrasket på den og skal til at åbne munden, sikkert for at protestere, men jeg går hende fuldstendig mundlam ved at åbne den, så hun har direkte udsyn til det lille sølv hjerte i et vedhæng til en sølvklæde. "Oh my gard.. Zayn," siger hun og kigger overrasket på mig, "jeg.. ved slet ikke hvad jeg skal sige!"
Et smil glider over mine læber før jeg griner kort. "Jeg ved det godt.. lad os nu få noget at spise, min skat." 

Zzz.

Så kom det øjeblik vi alle har ventet på! Zayn og Rie er nu offentlig sammen! Men lad os nu se om det holder ;) x

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...